Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Du ved godt det med fluesvampen - men hvad med de andre? | TV2 ØST
September 5, 2026News

Du ved godt det med fluesvampen - men hvad med de andre? | TV2 ØST

5 min readNo likesNo comments

Du ved godt det med fluesvampen - men hvad med de andre? | TV2 ØST

Kalenderen siger september, og det fugtige vejr er næsten en garanti.

  • Det kommer nu - vi har fået regn - og jeg vil tro i næste uge, så er de der. Karl Johan er lige på trapperne, siger Rita Forup.

I mere end ti år har hun delt ud af sin glæde og store viden om svampe.

Det gør hun blandt andet på guidede ture, hvilket i øvrigt er et godt sted at starte, hvis man aldrig har samlet svampe før.

  • For man skal vide, hvad man putter i munden.

  • Selvom man har en god svampebog, kan det ikke stå alene. Det er godt at være sammen med nogen, som har forstand på det, forklarer Rita Forup med entusiasme og fremhæver i samme åndedrag et eksempel på, hvor man let kan gå galt i byen.

  • Tag eksempelvis Karl Johan, der er spiselig. Det er en rørhat. Og rørhatte er altid sikre, plejede man at sige. Men det er altså noget gammel sludder. Langs Falsters østkyst står der mange Satans Rørhatte. Man dør ikke af dem, men man får meget ondt i maven.

I det hele taget gælder det om at holde sig fra gamle husråd, men søge den nyeste viden og være opmærksom på, hvilke svampe, der let kan forveksles.

  • Man bør for det første anskaffe sig en ny svampebog. Jeg støder af og til på nogen, som har Morten Langes bog fra 1978. Det går slet ikke. Der er de senere år kommet mange ændringer. Mange svampe, vi spiste før i tiden, har i mellemtiden vist sig at være giftige.

  • Netbladhat, som man gladelig spiste førhen, har vist sig at være dødelig giftig, hvis du spiser den flere gange.

Ifølge Rita Forup er bogen, Svampe du kan spise fra 2014, af Jens H. Petersen et godt sted at starte.

  • Det er den nyeste, der giver en hel masse viden og har en masse information om mulige forvekslinger eksempelvis med Grøn fluesvamp, der er dødelig giftig .

I 2014 bestod Rita Forup Svampeforeningens diplomprøve, som er et bevis på, at man kan kende de giftige fra de spiselige svampe.

Siden dengang har hun arrangeret svampeture, navnlig på Falster, hvor hun også selv bor.

De senere år har Rita Forup ofte oplevet, at arrangementerne har været fuldt bookede.

  • Der er helt klart kommet en meget større interesse.

  • Det er jo ikke, fordi vi er bange for hungersnød. Jeg tror, det er en urgammel drift i os. Det taler virkelig til vores jagtinstinkt, og det er en bonus, når du finder gode spisesvampe.

  • Jeg oplever, at folk kan blive meget begejstrede og styrte rundt. Det er urkraften i os. Vi vil gerne samle et lager.

Loven tillader, at man samler svampe i begrænset omfang til privat brug.

I statsskove og på statens arealer må man samle svampe svarende til indholdet af en plasticpose.

En plasticpose er dog i sig selv ikke ideel til indsamling af svampe, da svampe rådner let. Brug i stedet en kurv.

Reglerne for kommunale arealer er ofte de samme regler som for Naturstyrelsens arealer, men tjek kommunes hjemmeside.

I private skove må man færdes fra klokken seks om morgenen til solnedgang. Færdslen må kun være til fods, og man må kun gå på veje og stier. Svampe i private skove må derfor kun plukkes fra veje og stier.

Det er ikke uden aftale tilladt at indsamle til andet end privat brug.

Foruden bøger og svampeture findes der også apps, som er værd at konsultere.

Udvalget her er alsidigt og let tilgængeligt, men ikke alle er lige troværdige, påpeger Rita Forup, som fremhæver den, hun selv ynder at bruge.

  • Danmarks Svampeatlas har en app. Den er gratis og udviklet af Københavns Universitet (Statens Naturhistoriske Museum, red.). Andre skal man betale for, og de er ovenikøbet ikke særlig troværdige.

Man bør aldrig støtte sig alene til hverken en bog eller app, understreger Rita Forup.

Starter man derudover med at gøre sig selv fortrolig med de mere sikre svampearter, er man godt begyndt.

  • Skørhatte er næsten altid sikre. Hvis man lærer den gruppe at kende – og kan se, det er en skørhat – er der ikke nogen, som er giftige, forklarer hun og tilføjer:

  • Senere i oktober kan man også finde trompetsvamp. Den er let at kende. De er helt sorte, og de kan ikke forveksles. De er både spiselige og gode.

En anden klassiker, som er let genkendelig, er kantarellerne.

  • Almindelig gul kantarel kender de fleste. Men den kan forveksles med orangekantarel. Den er ikke farlig, men har ingen kulinarisk værdi.

Når man er sikker på, at de svampe, man har fundet, er spiselige, er der et sidste vigtigt råd, man ikke må glemme.

  • Ingen svampe må man spise rå. Slet ikke, understreger Rita Forup.

  • Man behøver ikke altid at have fløde på. Man kan bare svitse lidt på panden. Det vigtigste er, at de bliver behandlet.

Eksempelvis indeholder flere typer af rørhatte, herunder navnlig Indigo-rørhatte, et stof, som kan give ondt i maven.

  • Men får de 18-20 minutter på panden, forsvinder det stof, der giver mavekneb, fuldstændig.

Scroll/swipe til venstre for at se flere nyheder

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter. Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

koebenhavnlolland-falsterpolitikvejrrita-forup

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy