Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

En ny opdateret russisk drone kan blive et problem for Ukraine, vurderer militæranalytiker | Udland | DR
September 2, 2026News

En ny opdateret russisk drone kan blive et problem for Ukraine, vurderer militæranalytiker | Udland | DR

3 min readNo likesNo comments

En ny opdateret russisk drone kan blive et problem for Ukraine, vurderer militæranalytiker | Udland | DR

Den karakteristiske, hakkende summen fra en lille motor er et velkendt lydspor under russiske droneangreb i Ukraine, men den velkendte lyd er måske langsomt ved at blive erstattet.

Siden 2022 har Geran, der er Ruslands betegnelse for en familie af angrebsdroner, der oprindeligt er baseret på iranske Shahed-droner, været en del af det russiske angrebsarsenal, når man har angrebet ukrainske mål.

Den mest udbredte Geran-2 er propeldrevet og relativt langsom, mens nyere varianter som Geran-3 er udstyret med en jetmotor og kan flyve markant hurtigere.

Men en ny generation er kommet til. Siden årsskiftet har den den nyere version Geran-4 udfordret ukrainerne, da dronens hastighed gør den vanskeligere at nedskyde, fortæller Karsten Marrup, major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet.

  • Ukrainernes interceptordroner har ikke en hastighed, der er høj nok til at kunne indhente en Geran-4-drone, og det tidsvindue, de har til at forsvare sig i, er meget, meget kort. Derfor er det meget besværlig, lyder det.

En interceptordrone er en ubemandet drone, der fungerer som et flyvende luftværnssystem og bruges til at nedkæmpe fjendtlige droner.

Zelenskyj erkender, at de nye droner er et stort problem.

  • Den sværeste opgave er at nedskyde de jetdrevne droner. I øjeblikket er det hovedsageligt vores kampfly, der beskytter os mod dem. Vi arbejder på at sikre, at vi har de nødvendige afskæringsdroner, lyder det fra den ukrainske præsident.

Rusland har eksperimenteret med den hurtigere jetdrevene model siden begyndelsen af 2024, men først fra 2025 begyndte den russiskproducerede Geran 3. for alvor at dukke op på slagmarken, og i 2026 er brugen af den endnu hurtigere Geran-4 drone blevet markant intensiveret.

Den nu afsatte forsvarschef, Oleksandr Syrskyi, beskrev i juni , hvordan Rusland har tænkt sig at øge brugen af jetdrevne angrebsdroner betydeligt i sine luftangreb.

Disse tal bekræftes imidlertid ikke af Rusland, men det gør de ukrainske tal til gengæld.

I 2025 registrerede det ukrainske luftforsvar omring 180 jetdrevne højhastigheds droner, men disse tal skulle ifølge officielle ukrainske statistiker været steget markant i 2026, hvor der i juni var affyret op mod mindst 1400 af den type, det skriver det ukrainske forsvarsmedie Militarnyj.

Og ifølge præsident Zelenskyj omkring 800 over et par dage i den seneste. Med andre ord tyder meget på, at den russiske jetdrevne drone bliver benyttet hyppigere.

Krigen mellem Ukraine og Rusland er i konstant udvikling, hvor begge parter hele tiden forsøger at finde nye metoder til at opnå en militær fordel - det er udviklingen i dronekrig et levende eksempel på.

Selvom Rusland ugentligt sender hundredvis af droner mod Ukraine, er der alligevel sket en markant strategisk ændring i den russiske brug af droner, vurderer Karsten Marrup.

  • Der er sket en bevægelse i den russiske anvendelse af one-way attack-droner fra at være rigtig, rigtig mange, som kunne blive skudt ned, til lidt færre droner, som er dyrere, men som ukrainerne har større besvær med at skyde ned, fortæller han.

Ukraine har siden Ruslands fuldskala invasion i 2022 efterhånden tilegnet sig vigtig kamperfaring og teknologi til at modstå de mange russiske luftangreb. Denne teknologi og viden er i konstant udvikling for begge parter, hvor Rusland sandsynligvis har fundet et hul for nuværende, siger Karsten Marrup.

  • Det her er et billede på en større tendens fra Rusland lige nu: De anvender i højere grad våben, som de ved, ukrainerne har svært ved at håndtere.

Ifølge Karsten Marrup har ukrainerne den rette teknologiske viden til at skyde de nye hurtigere droner ned, men det, de mangler, er at udvikle et system, der skal bygges op, og det er både tidsmæssigt og finansielt krævende.

Der findes ingen officielle priser på de nye hurtigere Geran 4 og 5. droner, men forsigtige prisestimater fra de ældre propeldrevne Shahed/Geran-droner ligger typisk på omkring 20.000-50.000 dollar pr. drone afhængigt af produktionssted, komponenter og tidspunkt.

Mens der endnu ikke findes offentlige tilgængelig information om de nye jetdrevne modeller. Ifølge Karsten Marrup er de formeneligt dyrere.

  • Det er samlet set billigere at producere en lidt dyrere drone, som har større sandsynlighed for at nå frem til målet, end fem billigere droner, som ikke når målet.

Og det er formentlig en af årsagerne til, at man har set et skifte i den føromtalte russiske droneangrebstaktik, mener majoren.

  • Tidligere har de (Rusland, red.) nærmest brændt hvad som helst af og virket ligeglade med, hvor meget der blev skudt ned. Nu virker de mere opmærksomme på at bruge våbentyper, som ukrainerne er udfordret af.
konflikt

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy