Jensens Bøfhus i alkohol-brøler: Gratis bobler til studenter udløser kritik | Penge | DR
July 6, 2026Food & drink

Jensens Bøfhus i alkohol-brøler: Gratis bobler til studenter udløser kritik | Penge | DR

1 min readNo likesNo comments

Jensens Bøfhus i alkohol-brøler: Gratis bobler til studenter udløser kritik | Penge | DR

  • Har du netop afsluttet en ungdomsuddannelse? Så skal det fejres!

Sådan lød budskabet i et opslag på det sociale medie Facebook, hvor restaurantkæden Jensens Bøfhus med to tegnede champagneglas reklamerede for gratis alkohol til nyudklækkede studenter.

  • Uanset hvilken ungdomsuddannelse man har færdiggjort, giver vi et glas Cremant de Bourgogne til alle gæster ved bordet, når blot én i selskabet er blevet færdig, skrev Jensens Bøfhus.

Men den går ikke, lyder det nu fra Alkoholreklamenævnet, der har modtaget en klage over opslaget.

Det er nemlig i strid med retningslinjerne for markedsføring af alkohol, skriver nævnet i en afgørelse om sagen.

  • Alkoholreklamenævnet udtaler kritik af markedsføringen fra Jensens Bøfhus, skriver nævnet.

Nævnet skriver videre, at man ikke har en klar 18-års-grænse i forhold til alkoholreklamer rettet mod børn og unge.

I nogle tilfælde kan unge over 18 år også være beskyttet af reklameforbuddet.

Og det er altså den direkte reference til en afsluttet ungdomsuddannelse som adgangsbillet til bøfhusets gratis bobler, der nu får Alkoholreklamenævnet til at reagere.

  • De erhvervsdrivende skal være opmærksomme på de situationer, hvor gruppen af børn og unge aldersmæssigt ligger omkring 18 år, det vil sige de 15-21-årige.

  • Aldersgruppen på 15-21 år er ofte at finde på ungdomsuddannelsesinstitutioner, skriver nævnet.

Da nævnet kontaktede Jensens Bøfhus blev reklamen med det samme trukket af Facebook, hvilket restaurantkæden også får ros for i afgørelsen.

  • Nævnet tager positivt til efterretning, at virksomheden reagerede hurtigt og trak markedsføringen tilbage straks efter, at virksomheden blev bekendt med klagen, skriver Alkoholreklamenævnet.

Selv har Jensens Bøfhus i sit svar til nævnet understreget, at "kampagnen fjernes straks", og at det ikke var meningen med opslaget at udfordre eller skubbe til grænser.

  • Det beklages inderligt, at vilkår for kommunikation kan være udfordret - det har ikke været vores intention.

  • Vi har generelt i koncernen ingen intentioner om at udfordre grænser eller forståelser i lovgivning, og alkohol fylder meget lidt i vores samlede forretning og er ikke en del af vores generelle kampagnekommunikation, skriver Jensens Bøfhus.

DR Nyheder har bedt restaurantkæden om en kommentar til afgørelsen.

uddannelsejensens-boefhusmad-og-drikke

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy