Twistzz om JBOEN: Han føles ikke som en rookie - Dust2.dk
Twistzz om JBOEN: Han føles ikke som en rookie - Dust2.dk
JBOEN har fået en stærk start hos FaZe, og det danske supertalent har allerede gjort et stort indtryk på holdets IGL, Twistzz.
JBOEN skiftede til FaZe i sommerpausen efter tiden på BIG’s akademihold. Selvom danskeren kom til holdet med begrænset erfaring på topniveau, mener Twistzz ikke, at han fremstår som en uerfaren spiller. Det har hltv taget en snak med Twistzz om i et længere interview.
Ærligt talt giver JBOEN dig ikke følelsen af, at han er en rookie. Måden, han griber runderne an på, hans forståelse af, hvad han vil gøre, og hans kommunikation – der er allerede en god forståelse for de grundlæggende elementer.
Ifølge Twistzz har JBOEN draget fordel af den udvikling, han gennemgik i BIG-systemet. Her arbejdede han blandt andet med den erfarne træner og tidligere IGL, gob b, og fik også mulighed for at være omkring BIG’s førstehold.
Det har givet JBOEN et stærkt fundament, som gør overgangen til FaZe lettere.
Jeg tror, han lærte rigtig mange ting gennem den proces. Derfor føler vi heller ikke, at han er en helt uerfaren spiller.
Twistzz understreger dog, at JBOEN stadig har meget at lære, når han møder de bedste hold i verden. Det gælder især balancen mellem aggressivt spil og respekt for modstanderne.
Måske lærer han, at man ikke kan overpeake lige så meget mod bedre hold. Nogle gange er man nødt til at give modstanderne mere respekt, mens man i andre kampe kan give dem mindre.
Trods den gode start, er FaZe-kaptajnen meget tilfreds med den danske start.
Indtil videre har det været en fantastisk start for ham, og holdet er meget glade for ham.
FaZe har fået en positiv start med JBOEN på holdet og har allerede sikret sig en plads ved BLAST Bounty-finalerne på Malta. Her får danskeren mulighed for at fortsætte sin udvikling og bevise, at han kan fastholde niveauet mod verdenseliten.
Næste opgave for FaZe-mandskabet bliver mod The MongolZ fredag 14:30