Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

September 1, 2026Culture

10 engelske ord, danskerne er godt trætte af - og dem, vi selv bruger alligevel | Kultur | DR

2 min readNo likesNo comments

10 engelske ord, danskerne er godt trætte af - og dem, vi selv bruger alligevel | Kultur | DR

Over sommeren har debatten om alle de engelske ord, der sniger sig ind i det danske sprog, været on fire .

Men hvilke ord vil vi helst af med, hvad bør vi sige i stedet – og hvor falder danskerne selv i den engelske gryde? Det har Dansk Sprognævn spurgt om og fået over 2.300 danskere til at svare på.

De adspurgte peger blandt andet på, at man fester på dansegulvet og ikke på floor . At de selv siger nice , selvom de ikke synes, det er særligt rart . Og at to ord måske basically er det samme, men stadig grundlæggende er vigtige at sige på dansk.

  • Vi har fået et indblik i, hvad det er for en slags ord, danskerne føler, at de kan undvære. Eller gerne vil undvære, siger Kasper Lind-Hansen Kristjansson, der er lingvist og projektleder i Dansk Sprognævn.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men rummer svar fra danskere fra hele landet og i alle aldre mellem 14 of 93 år. Ifølge Kasper Lind-Hansen Kristjansson kommer de, der har svaret, særligt med to begrundelser for, hvorfor de vil af med et engelsk låneord:

  • Folk er især trætte af de engelske ord, når de mener, der er et dansk ord, der dækker. Og næsten lige så mange har angivet, at de kan undvære et ord, simpelthen fordi det ikke er dansk, siger han.

Her er de ti engelske ord, som flest i undersøgelsen synes, det er træls bliver blandet ind i danske sætningskonstruktioner. Samt det, danskerne selv foreslår, man siger i stedet:

Ud over at toppe listen er sale også det ord, som flest mener, der findes et udmærket dansk ord for, nemlig udsalg . Og så er det svært at bøje: et sale , salet , flere sales , måske?

Til gengæld er det topchef-titlen CEO, der er sværest at forstå, hvad egentlig betyder. Og AI , der løber med titlen som det engelske låneord, der er sværest at læse og udtale.

Dansk Sprognævn har også spurgt, hvilke engelske ord danskerne selv tager i deres mund. Og på en klar førsteplads kommer … fuck . Efterfulgt af ordene AI , random , nice og computer .

Som lingvist mener Kasper Lind-Hansen Kristjansson, at der kan være gode grunde til at bruge de engelske ord. Nogle gange har de engelske ord fået en særlig betydning, der ikke én til én er det samme som de danske. Dels er der mange sammenhænge, hvor engelsk er en uomgængelig del af sproget:

  • I eksempelvis it-branchen er der en overflod af engelske betegnelser. Det er en meget international branche, så det er simpelthen bare lettest at bruge de ord, som alle er enige om, hvad betyder, siger Kasper Lind-Hansen Kristjansson.

  • Det er det samme for unge mennesker, som har store dele af deres liv på digitale platforme, hvor hovedsproget er engelsk. Derfor kommer der helt naturligt de her nye engelske ord ind i deres sprog.

Dansk Sprognævn arbejder nu videre med en liste over de danske alternativer til engelske låneord. DR-programmet ’På dansk’ er i øvrigt allerede i gang med en lignende øvelse, hvor et panel erstatter engelske ord med danske pendanter – eller opfinder helt nye sprogligheder.

Hvad siger man i stedet for 'snacks' og 'foodprocessor'? P1-serien 'På dansk' rydder op i sproget og finder danske alternativer til de engelske gloser. Hør hele serien i DR Lyd:

nattelivdansk-sprognaevn

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy