Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Aarhus Kommune advarer mod rotte-buffeter - Din Avis
September 8, 2026Culture

Aarhus Kommune advarer mod rotte-buffeter - Din Avis

1 min readNo likesNo comments

Aarhus Kommune advarer mod rotte-buffeter - Din Avis

Så mange anmeldelser om rotter modtog Aarhus Kommune tilbage i 2025.

Det viste spritnye tal fra Miljøstyrelsens database over rotter, som forsikringsselskabet Alm. Brand havde indhentet her tidligere på året.

Et skyhøjt antal anmeldelser, der samtidig sender Aarhus op på førstepladsen på en kedelige liste , der viser, hvilke kommuner der har modtaget flest rotteanmeldelser.

På blot to år er antallet af rotteanmeldelser i Aarhus endda vokset med 63 procent fra 6.606 anmeldelser i 2023 til 10.797 i 2025.

Og muligvis er det med de dugfriske tal i baghovedet, at kommunen nu kommer med en mindre huskekage til de aarhusianske haveejere.

For på Facebook-siden ”Natur & Miljø i Aarhus” spørger kommunen således:

»Er din have en buffet for rotter?«

Bag det lettere retoriske spørgsmål gemmer sig nemlig en klar opfordring til de aarhusianske haveejere om at få ryddet op i haven.

»Når frugt og nødder falder fra træerne, er det en god idé at få dem samlet op. Nedfaldsfrugt, der får lov at ligge i haven, kan nemlig være føde for rotter,« skriver kommunen.

»Ser du en rotte eller tegn på rotter, skal du anmelde det til kommunen. Det gælder også, hvis du ser dem andre steder end på din egen grund,« lyder afslutningsvist i Facebook-opslaget.

Står man selv og har fået det upopulære skadedyr som gæst, har kommunen også samlet en række råd på Aarhus Kommunes hjemmeside.

For at vise dette indhold fra Facebook skal vi bruge dit samtykke til at anvende cookies.

Det giver du ved at klikke på knappen nedenfor og derefter vælge “Tillad alle” .

Du kan også gå videre til Facebook .

local-newsaarhusdin-avisaarhus-kommunekulturklima

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy