July 2, 2026News

Rejefiskere fik ikke nyt svar i sag om forbud | Syd- og Sønderjylland | DR

1 min readNo likesNo comments

Rejefiskere fik ikke nyt svar i sag om forbud | Syd- og Sønderjylland | DR

Inden rejefiskerne ved blandt andet Rømø kan få en afklaring på, om de kan komme tilbage til at fiske rejer med bundtrawl, så skal Forsvarskommandoen først undersøge forholdene i vandet.

Sådan lød det i dag fra minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Lisbeth Bech-Nielsen fra SF, da hun var i samråd om konflikten med det forbudte rejefiskeri.

  • Beredskabsstyrelsen har taget kontakt til Forsvarskommandoen, som er de eneste, der kan undersøge de her ting, så vi kan få et sagligt grundlag for at kigge på reglerne ud fra det, lød det fra ministeren.

Det var Venstres Anni Mathiesen der indkaldte ministeren i samråd, i håbet om at få et konkret svar på, hvad de pressede fiskere skal gøre lige nu, hvor de har forbud mod at fiske hesterejer med bundtrawl. Det svar kom dog ikke, og Anni Mathiesen frygter, at sagen nu trække i langdrag.

  • Selv om hun siger, at hun kommer til at gøre det her meget hurtigt, og at det er top prioritet, så er vi jo nogle, der har siddet i Folketinget i en del år, og efterhånden godt ved, at det med hurtighed, det ikke altid er sådan, at vi har den samme opfattelse af det, som man har i ministerierne, siger Anni Mathiesen.

Derfor vil hun formentlig igen indkalde ministeren til et nyt samråd i august.

  • Så håber jeg, at fiskerne kan se, at vi er flere politikere, både fra Venstre men også fra andre partier, der har sat den her højt på dagsordenen. Vi lader hende ikke bare slippe ud af rusen, siger Anni Mathiesen.
politikkonflikt

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy