Superstjerne i Nordjylland håber på gensyn med holdkammerat | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland

Tre biler var involveret i uheld - flere blev sendt til tjek

Superstjerne vinder 1. etape i Aalborg

Motorcyklist kørte fra politiet, da det gik galt

Uheld på strækning, hvor cykelløb skulle passere

Når feltet i PostNord Danmark Rundt onsdag ruller gennem Nordjylland, er der god mulighed for at se store profiler suse forbi for nordjyderne.

Ikke mindst har mange cykelfans formentlig glædet sig til at se en af cykelsportens helt store navne - belgiske Wout van Aert - der igen i år deltager i det danske cykelløb, efter han løb med sejren i 2018.

For Van Aert bliver PostNord Danmark Rundt samtidig en vigtig test efter en periode væk fra cykelløb.

Cykelprofilen deltog ikke i årets Tour de France på grund af albueproblemer, men dem er han heldigvis blevet kvit med, inden starten gik på PostNord Danmark Rundt 2026.

• Jeg tror, det er godt. Men jeg får svar i det her løb.

• Det er godt at være tilbage på vejen. Det er et smukt løb, dejligt publikum. Jeg har gode minder fra det her løb, så det er godt at være tilbage, siger han, da TV2 Nord fanger ham inden start onsdag.

Selvom den belgiske stjerne var en smule bekymret, inden han satte sig op på cyklen igen med start fra Honnørkajen i Aalborg, så kan han grine af, at han og holdet Visma- Lease a Bike, formentlig er nogle af dem, som mange af de andre cykelryttere håber at slå de kommende par dage.

1. etape startede i Aalborg, og siden har 150 ryttere cyklet gennem både Vestbjerg, Vrå, Pandrup, Hjortdal og Halkær, inden de senere i aften slutter i Aalborg igen.

Allerede torsdag forlader cykelløbet Nordjylland, når starten går i Glyngøre, og netop den start glæder den belgiske cykelrytter sig ekstra til.

I Glyngøre bor nemlig hans danske holdkammerat Jonas Vingegaard, der måtte udgå fra årets Tour de France efter et slemt styrt på 15. etape.

• Det var en rimelig trist dag for os som holdkammerater at se det ske (Jonas' styrt, red.), fordi vi alle troede på Jonas til den sidste uge af touren. Det var en skam, at det endte sådan, lyder det fra Wout van Aert.

Derfor håber Van Aert på et gensyn med sin danske holdkammerat.

• Jeg ser ham nok i morgen. Vi starter tæt på hans hus, jeg håber vi kan få en lille snak.

Van Aert fortæller, at han har haft lidt kontakt med Vingegaard siden Tour de France, men at han samtidig har respekteret danskerens behov for tid efter skuffelsen.

Inden slutspurten sidder Wout van Aert som en del af favoritterne i den forreste gruppe.

Byen var pyntet op. Der var gjort klar med hoppeborg, grillpølser og fadøl, for onsdag var der folkefest i den lille by Vrå med over 2000 indbyggere.

Festen skyldtes bare et øjebliks glæde, efter en lang dags venten for de lokale, da 150 cykelryttere og heriblandt store verdensstjerner cyklede gennem byen til cykelløbet PostNord Danmark Rundt.

Cykelløbets 1.etape gik nemlig fra Honnørkajen i Aalborg onsdag og rundt igennem flere af de nordjyske byer.

• Det er virkelig stort. Det er virkelig noget, vi glæder os til at se dem. Se dem i levende live, lød det fra en begejstret Poul Høgh, der havde taget plads ved siden af ruten.

Blandt cykelrytterne var den helt store stjerne belgiske Wout van Aert, der da også endte med at tage den første etapesejr og er meldt som klar favorit til at vinde hele cykelløbet.

At den store stjerne skulle suse gennem lille Vrå, var der da også stor begejstring for hos ikke kun Poul Høgh, men flere af de lokale.

• Nu er jeg ret stor fan af Wout van Aert, og at skulle se ham så skulle deltage, det er jo en kæmpe sensation at få så stor en stjerne med, lød det blandt andet fra Anne Louise Espersen, der sammen med Niels Allan havde fundet klapstolene frem og sad klar ved feltet flere timer før cykelrytterne susede gennem Vrå.

• Når det skulle være, så kunne man lige så godt være i god tid, så vi var sikre på ikke at gå glip af det. Jeg tror, det er et helt andet tryk, når man oplever det tæt på. De kommer jo med måske 60-65 kilometer i timen.

Det var det lokale erhvervsliv, der havde sørget for, at der var fest i Vrå hele dagen. Ifølge dem, fordi 'der skulle ske noget ekstra', fortalte kunderådgiver hos Sparekassen Danmark i Vrå Kasper Søborg Nielsen.

Det var først klokken 14.20, at cykelløbet rullede gennem Vrå. Mindre end et minut efter var de videre.

Så du ham? Spurgte TV2 Nords journalist på stedet Poul Høgh, efter de var cyklet videre.

• Nej, det ved jeg faktisk ikke lige, for det gik så stærkt, sagde han med et grin.

Sådan lød det i Frederikshavn onsdag, hvor en samling af over 100 mennesker havde taget plads foran det psykiatriske sengeafsnit N7, hvor man behandler personer med psykiske lidelser, til demonstration.

Blandt de fremmødte var patienter, pårørende og ansatte.

De demonstrerede mod at nedlægge sengepladser i den psykiatriske afdeling, efter at embedsmænd har anbefalet Region Nordjylland at nedlægge i alt 32 sengepladser i psykiatrien.

Heraf 16 pladser i Frederikshavn og 16 sengepladser i Thisted for i stedet at skabe seks nye pladser i Brønderslev. Dermed vil der være 26 færre pladser.

Forslaget om at nedlægge de psykiatriske sengepladser er opstået, fordi Region Nordjylland ønsker at begrænse brugen af langtidsvikarer.

Men det er svært at rekruttere fastansatte medarbejdere.

Det fortæller Lene Linnemann (SF), som er formand for Udvalg for Implementering af 10-årsplanen for Psykiatriområdet i Region Nordjylland.

• Man kan godt tro, at det er noget, vi gør for at spare på lønningerne til vikarerne. Men så længe vi bruger de her dyre vikarer, så er det svært at få fastansat psykiatere på vores afdelinger, siger hun.

Det, mener hun, der kan være vidtrækkende konsekvenser ved.

• Hvis ikke vi får sat en stopper for det her, så er risikoen, at så har vi slet ikke medarbejdere nok i psykiatrien.

Hun kan godt forstå bekymringen hos patienter og pårørende, men mener også, at der går mange rygter.

• Der er nogen, der har set planen, der er sendt i høring blandt medarbejderne, og så er der andre, der ikke har, siger hun.

Blandt dem, der endnu ikke har set forslaget, er Regionsrådet selv.

• Vi i Regionsrådet får først fremlagt planen et stykke inde i august, siger Lene Linnemann.

Hun kan garantere at lukningen ikke sker lige foreløbig.

• Det sker ikke fra den ene dag til den anden, og det sker slet ikke uden, at man har noget at sætte i stedet, lyder det.

Lene Linnemann forventer, at regionsrådet kommer til at beslutte, hvad der skal ske med de psykiatriske pladser til et regionsrådsmøde sidst i september.

Arrangøren af demonstrationen onsdag, Michelle Neergaard Mortensen, blev selv udskrevet på det psykiatriske afsnit for tre uger siden.

Hun mener, at det vil være en stor fejl, hvis pladserne nedlægges.

Det handler blandt andet om, at det er mere trygt og tilgængeligt for borgerne at bruge stedet tæt på, hvor de bor.

Samtidig giver det mulighed for besøg fra pårørende, når de er indlagt, fortæller hun.

• Vi håber, at politikerne vil lytte efter os og finde ud af, at det er alvor, og at vi kommer til at lide, hvis de træffer det forkerte valg, siger Michelle Neergaard Mortensen.

Her ses Alfred på sin blå scooter.

Klokken er lidt over 20, og det banker på døren. Udenfor står en mand, der fortæller dig, at der render nogle rumænere rundt i området, der er ude på at stjæle.

Han spørger, om I ikke kan tage en snak om det over en kop kaffe.

Måske har du set de røde alarmklokker, eller måske virker han oprigtig nok til, at du lukker ham ind i dit hjem.

Sidstnævnte gjorde Heidi Myrup Nielsens bror Alfred.

Han er udviklingshæmmet og bor på et bosted i Thisted, hvor personalet ikke er til stede hele tiden.

Beslutningen om at lukke den fremmede mand indenfor, endte i et tyveri af hans firhjulede scooter.

• Han tror på det bedste i alle, og han ser ikke faresignalerne, fortæller søsteren Heidi Myrup Nielsen.

Da manden gik rundt i huset, lagde Alfred mærke til, at han satte en pose uden for havedøren. Han havde tidligere bemærket, at manden lugtede af øl, så det var også det, han troede, at posen indeholdt. Men her tog han fejl.

Alfred og den fremmede tog et kig på Alfreds blå, firhjulede scooter. Her fortalte den fremmede mand, at hans mor snart fyldte 80 år, og at hun altid har drømt om sådan en, og at hans børn ville elske den. Herefter blev Alfred spurgt af den fremmede, om han måtte prøvekøre den – og det gav Alfred ham lov til.

Han så dog hverken manden eller scooteren igen og fandt efterfølgende ud af, at posen, som manden havde stillet udenfor havedøren, indeholdt opladerstikket til scooteren.

• Alfred er meget berørt af situationen. Han er chokeret og bange og føler sig egentlig lidt 'dum' over at være blevet snydt. Nu låser han døren hele tiden, fortæller Heidi Myrup Nielsen.

Efter at have kontaktet politiet delte søsteren også et opslag på Facebook, hvor hun kort beskrev episoden. Og her er hun blevet væltet bagover af støtten. I skrivende stund har opslaget 664 delinger.

• Det er vildt, det er det virkelig. Jeg bliver virkelig glad over de delinger og håber sådan, at det når ud til andre, så de ikke ender i samme situation – og at scooteren bliver fundet, siger søsteren.

Hendes bror har boet på bostedet i næsten 40 år og har aldrig oplevet noget lignende. Derfor har det også sat sig en smule hos søsteren.

• Det kan være, at der er blevet holdt øje med dem. Hvornår personalet tog hjem, hvornår Alfred var hjemme. Det er lidt utrygt og bekymrende, erkender Heidi Myrup Nielsen.

Hun er dog ikke nervøs for, at det skal ske igen, og hæfter sig ved, at der ikke er sket noget i næsten 40 år.

Dog er det et ekstremt vigtigt køretøj, som blev narret fra hendes bror.

Selvom han er udviklingshæmmet, beskriver søsteren sin 64-årige bror som ret velfungerende. Han har også tidligere haft kørekort, men nu bruger han scooteren hver dag, som en måde at socialisere sig på.

• Det er hans måde at komme hjemmefra og en af hans livslinjer, forklarer søsteren.

De er derfor trætte af situationen, men samtidig glade for, at broren ikke er kommet noget til.

Nu håber de på, at politiet eller andre finder scooteren, så den igen kan komme hjem til Alfred.

Det er 42 af verdens smukkeste sejlskibe, der allerede er ankommet eller på vej til Aalborg onsdag. Det er jubilæumsår for Tall Ships Races, som er verdens største kapsejlads, og Aalborg er igen værtsby.

Tall Ships Races bliver afholdt for halvfjerdsenstyvende gang, og det tiltrækker ikke kun mange smukke skibe med mere end 1200 besætningsmedlemmer, men det forventes også, at 700.000 gæster eventet de kommende dage.

'Aalborg Kommune har sendt 100 unge trainees med ombord på skibene - blandt andet på det lokale Aalborg skib LOA. Og som værtshavn for The Tall Ships Races hylder vi både fællesskaber, og vi skaber en folkefest med masser af underholdning, koncerter og hygge for både børn og voksne', fortæller borgmester Lasse Frimand Jensen (S).

Tall Ship Races afholdes hvert år i juli, og det er et event, som mange af verdens havnebyer kæmper for at få lov til at være værter for.

Til næste år sejler de blandt andet fra Frankrig over Nordspanien og til det sydlige Portugal.

Hele syv gange har Aalborg lagt havn til det populære event, og nu også på 70 års jubilæet for det. Første gang var i 1999.

Ifølge direktøren for Sail Training International, der er organisationen bag Tall Ship Races, Vanessa Mori, ses den nordjyske hovedstad også som en særlig destination for eventet.

• Aalborg er altid et specielt sted for Tall Ship Races. Hver gang får skibene en varm velkomst. De har et stærkt event-team her, alle er involveret, og de har et fantastisk program, fortæller hun til TV2 Nord, mens hun står på det norske skib 'Sørlandet', som var med i det første sejlads i 1956.

• Jeg håber, vi kommer tilbage. Aalborg blev valgt som en ankerport for et par år siden. Det betyder, at vi kommer tilbage hvert fjerde år, undtagen hvis en af de to parter beslutter, at vi ikke gør det. Men hvis Aalborg vil gøre det igen om fire år, så vil vi være tilbage. Så det vil være i 2030.

I alt står cirka 550 frivillige klar til at sørge for, at Tall Ship Races kan afvikles ordentligt i Aalborg. Det er både oprydning, rengøring, madlavning og meget andet. I Østre Havn er der oprettet et midlertidigt servicecenter for besætningmedlemmer.

To af dem er Aase Feveile og Marian Hartmann, der for første gang onsdag skulle arbejde sammen i det såkaldte 'cruise center'.

• Jeg synes jo, at det at være frivillig, det er godt for Aalborg. Jeg gør det for min by, og jeg synes, det er sjovt. Vi har det jo hyggeligt, fortæller Aase Feveile om, hvorfor hun har valgt at være frivillig.