Når Danmark byder Syrien ind i varmen, vækker det bekymring blandt syriske flygtninge | Udland | DR

I et rækkehus i Københavnsområdet bliver bordet dækket til aftensmad. På menuen står en vegetarisk ovnret med kartofler og aubergine samt en klassisk syrisk ret med okra og oksekød.

Om bordet sidder Noura Bittar Brink sammen med sin danske mand og sine forældre. Samtalen glider frem og tilbage mellem arabisk, dansk og engelsk, mens fadene bliver sendt rundt.

Noura Bittar Brink kom fra Syrien til Danmark i 2011. Hendes forældre fulgte efter i 2015, da de flygtede fra borgerkrigen. Syrien fylder stadig meget i familien, det mærkes tydeligt i gæstfriheden, i maden og i sproget. Men for Noura Bittar Brink og hendes forældre stopper det også dér.

For når samtalen falder på muligheden for at vende tilbage til Syrien, bliver stemningen tung. Svaret er entydigt: Nej tak.

Spørgsmålet er igen blevet aktuelt, efter at den danske ambassade i Syriens hovedstad, Damaskus, mandag blev genåbnet. Ambassaden har været lukket for offentligheden siden 2012, hvor borgerkrigen eskalerede. Danmark er dermed et af de første EU-lande, der genåbner sin ambassade i landet efter Assad-regimets fald i december 2024.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var selv med til at klippe det røde bånd over.

• Vi bakker op om en inkluderende politisk transition og genopbygningen af Syrien, og vi etablerer et samarbejde om frivillig hjemrejse og tvangshjemsendelse af syrere, som ikke har ret til ophold i eksempelvis Danmark, siger han.

For Noura Bittar Brink og hendes familie vækker udviklingen bekymring. Hendes mor har som den eneste i familien permanent opholdstilladelse, mens Noura og hendes far efter lang tids venten netop fået forlænget deres opholdstilladelser med to år.

Men det ændrer ikke ved, at familien hver dag lever med frygten for, at den danske regering på et tidspunkt beslutter, at de skal rejse tilbage.

• Det rammer vores hverdag, fordi det er så mentalt stressende for os. Tanken om, at de måske vil sende en af os tilbage. Det er et konstant pres og en konstant angst, vi lever med, fortæller Noura Bittar Brink til DR.

Mens krigen og regimet i årevis gjorde spørgsmålet om tilbagevenden hypotetisk for mange syriske flygtninge, er det nu igen blevet en konkret politisk diskussion efter Assad-regimets fald i december 2024.

Over 1,6 millioner syriske flygtninge er siden magtskiftet vendt tilbage til landet – primært fra nabolandene Tyrkiet, Libanon og Jordan.

Tilbagevendinger fra Europa forekommer også, men er stadig begrænsede. EU’s asylagentur , EUAA, peger på, at flygtninge i Europa ofte har adgang til mere omfattende offentlige tilbud og derfor i mindre grad tager imod muligheden for at rejse hjem.

I Danmark er der dog sket en stigning i antallet af syrere, der frivilligt vælger at vende tilbage.

I november 2025 oplyste udlændinge- og integrationsministeriet i en pressemeddelelse, at 413 syrere havde gjort brug af repatrieringsordningen, som er en frivillig hjemsendelsesordning. Det er en markant stigning fra de 94 personer, der gjorde det i hele 2024.

Efter Assad-regimets fald genoptog den danske regering samtidig det politiske arbejde for at muliggøre tvangshjemsendelser.

Flygtningenævnet er efter magtskiftet igen begyndt at give asylafslag og inddrage midlertidige opholdstilladelser i enkelte konkrete prøvesager . Men selv om den danske regering politisk arbejder for at muliggøre tvangshjemsendelser, forhindrer de nuværende juridiske og praktiske forhold reelle tvangsudsendelser.

For Noura Bittar Brink er det imidlertid vigtigt at skelne mellem at vælge at rejse tilbage og at blive sendt tilbage.

Hun forstår godt, at nogle syrere ønsker at vende hjem. Men det betyder ikke, at Syrien er blevet et sted, hendes egen familie kan leve, fortæller hun.

Selv hvis Noura Bittar Brink ønskede at vende tilbage, har hun svært ved at se, hvad hende og hendes familie skulle vende tilbage til i Homs – en by, hvor nogle af de mest intense kampe under borgerkrigen fandt sted.

Det danske udenrigsministerium har ikke selv en rejsevejledning for Syrien, men henviser i stedet til rejsevejledninger fra en række andre lande. Blandt dem er Sverige, hvis udenrigsministerium fraråder alle rejser til Syrien. USA er også på listen og fraråder rejser til landet på grund af "risikoen for terrorisme, uro, kidnapning, gidseltagning, kriminalitet og væbnet konflikt".

Faktisk er der ikke et eneste af de lande, som det danske udenrigsministerium henviser til, der ikke fraråder alle rejser til Syrien.

NGO'en Intersos, med hovedsæde i Rom, skriver i deres seneste rapport , at "krisen i Syrien langt fra er ovre", og at når syriske familier vender tilbage, betyder det ikke nødvendigvis at deres levevilkår automatisk bliver bedre.

De skriver, at "mange vender tilbage til lokalsamfund, der fortsat er dybt præget af mange års konflikt, hvor ødelagte boliger, overfyldte skoler, svage offentlige tjenester, manglende dokumentation og begrænsede muligheder for at få en indkomst gør hverdagen særdeles vanskelig".

• Vi savner selvfølgelig Syrien. Alle savner det hjem, hvor de voksede op. Alle savner deres barndomshjem. Men i min familie har jeg ikke længere et barndomshjem – det blev bombet allerede i 2012. Så spørgsmålet er også: Hvad skal jeg gå tilbage til? spørger Noura Bittar Brink.

Nouras mor og far er enige. Begge siger, at de ikke tror på, at Syrien er sikkert at vende tilbage til – forældrene tør end ikke at rejse dertil på besøg.

Familien peger også på, at "sikkerhed" kan betyde mange ting. Den sikkerhed, de er blevet vant til i Danmark, tror de ikke på, at de nogensinde kan få i Syrien. De peger blandt andet på helt simple ting som rent vand, elektricitet, gode skoler og arbejdsforhold.

Nouras mor, Sabah Hamadon, fortæller, at hun ikke føler, at hun har noget at bidrage med i forbindelse med genopbygningen af Syrien:

I forbindelse med genåbningen af ambassaden forventes Danmark at forpligte sig til Syrien for cirka 489 millioner kroner, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

• Med yderligere midler planlægger vi at styrke arbejdet med at genopbygge Syrien, så de mange flygtninge og internt fordrevne har noget at vende tilbage til, lyder det.

Men for Noura Bittar Brink handler det også om noget andet – om de minder, der venter.

• En ting er at være sikker, men jeg er også bange for mine traumer der. Jeg er bange for at tage derhen og se mit barndomshjem er revet helt ned. Jeg er bange for at gå hen og se de steder, hvor mine venner blev dræbt, siger Noura Bittar Brink.

Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, fortæller til DR, at mange af de syriske familier, der har valgt at vende tilbage gennem repatrieringsordningen, især er blevet overraskede over sikkerhedssituationen samt den økonomiske situation i landet.

• Mange havde måske forestillet sig, at alting var blevet rigtig godt, og det er det så ikke. For nogle handler det om konkrete personlige sikkerhedsrisici, mens det for andre er den generelle situation.

• For mange er den økonomiske situation også sværere, end de havde forestillet sig, siger Eva Singer.

Alt det og mere spiller ind i Noura Bittar Brink og hendes families overvejelser. Men for dem handler en tilbagevenden ikke kun om forholdene i Syrien. Det handler i højere grad om det liv, de allerede har bygget op i Danmark.

Syrien er stadig en afgørende del af deres liv. Men Danmark er blevet deres hjem, fortæller de – uanset hvordan Syrien udvikler sig i fremtiden.