
Vendsyssel får afklapsning af tophold
Nordjysk kommune i top: Her er forældrene mest tilfredse med børnenes dagtilbud
Benny Bak rettede fredag morgen kursen mod arbejde, men pludselig måtte han bremse op, da en massiv halmballe spærrede vejen mod Bedsted.
Med langt lys rettede Benny Bak kursen mod Næssundfærgen, som han sejler til hver dag.
Klokken 5.30 måtte han pludselig gøre sig et stop på landevejen, da en stor halmballe lå i hans vognbane på strækningen fra Vestervig mod Bedsted i Thy.
Sporet var blokeret, men Benny Bak nåede at stoppe op i tide.
- Jeg fik et chok, og jeg var lettet over, at der ikke kom modkørende bilister, siger Benny Bak.
Og måden, han opdagede halmballen på, var en tilfældighed.
- Jeg havde taget langt lys på, da der ingen modkørende var. Hvis det var kort lys, så havde jeg ikke nået at reagere, fortæller Benny Bak fra Vollerup.
Han fik bremset ned i tide, og mens adrenalinen pumpede i kroppen, så stoppede Benny Bak op for at tage billeder af halmballen.
- Jeg syntes, at det så mærkeligt ud. Jeg troede først, at der var nogle, som havde kørt galt. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se, at det var opstillet, forklarer Benny Bak.
Og undringen er ikke så underlig.
Halmballen var dekoreret med et stort Danmarksflag, og ifølge ham var halmballen opstillet af en landmand for at markere utilfredsheden over den nye gødskningslov.
Gødningsloven er en strammere lov for landbrugets kvælstofudledning, som blev vedtaget i Folketinget 3. september.
Gødningsloven er af flere medier forkortet til L5.
L5 er et lovforslag, der skal ændre reglerne for, hvordan landbruget må gøde sine marker.
Formålet er blandt andet at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og mindske landbrugets påvirkning af klimaet.
Det vækker imidlertid store følelser hos landmænd, der af frygt for konsekvenserne ved deres daglige arbejde, har demonstreret i flere steder i Danmark - heriblandt en større demonstration på Christiansborg i tirsdags.
Selvom Benny Bak forstår frustrationerne hos landmændene, så slår han fast, at halmballer uden reflekser eller lys på er farligt.
-
Jeg synes, at det er fint, at landmændene prøver at beskytte deres arbejde og vise deres utilfredshed. Men jeg synes ikke, at halmballer på en vej uden lys er i orden, fortæller Benny Bak og fortsætter:
-
Det kunne være endt helt galt, hvis man kørte på motorcykel, eller hvis der var kommet en modkørende, som havde gjort, at jeg havde blinket ned til kort lys. For så havde jeg ikke set halmballen.
Hvis man lagde alle de kilometer sammen, der blev tilbagelagt under Nordjylland Gør En Forskel, kunne man nå hele vejen rundt om jorden.
Ikke bare én gang. Men tre gange.
I alt blev der tilbagelagt omkring 122.000 kilometer i løbet af de ti døgn, hvor området omkring TV2 Nord i Aabybro dannede ramme om løb, koncerter, aktiviteter, indsamling - og et ganske usædvanligt fællesskab.
Mere end 5.000 løbere deltog, og registreringerne viser deltagere fra 123 forskellige byer over hele Danmark.
Og mens kilometerne voksede i Aabybro, voksede interessen langt uden for Nordjylland.
For det var ikke kun nordjyderne, der fulgte med.
Trafikken til livebloggen kom fra store dele af verden. Danmark fyldte naturligvis mest, men blandt de lande, der hver sendte mere end 100 besøg til livebloggen i løbet af de ti dage, finder man blandt andre USA, Australien, Tyrkiet, Cypern, Portugal, Italien, Frankrig, Storbritannien, Grønland, Island og en lang række andre europæiske lande.
Det er måske en af de mere overraskende efterregninger.
For mens Stine Rex løb sine omgange om søen i Aabybro, sad mennesker tusindvis af kilometer væk og fulgte med.
Også på TV2 Nords egne platforme satte de ti døgn tydelige spor.
- Nu har vi talt efter - og det fællesskab, vi alle sammen stod midt i, var faktisk endnu større, end det føltes, fortæller Anders Zacho, Redaktionschef ved TV2 Nord.
Livebloggen om Nordjylland gør en forskel endte med 1.238.328 sidevisninger og 852.760 besøg og blev dermed den mest læste artikel nogensinde på TV2 Nord.
I gennemsnit brugte besøgende omkring fem minutter i livebloggen per besøg.
Samtidig blev TV2 Nords Salto-signal afspillet digitalt omkring 500.000 gange.
I alt blev der set 29.105 timers indhold relateret til Nordjylland gør en forskel digitalt - svarende til mere end tre års uafbrudt tv-kiggeri.
Og det er endda uden seerne på TV 2 Play og TV2 Salto.
Nogle øjeblikke fandt også deres helt eget liv på sociale medier.
Et Facebook-opslag om Stine Rex og hendes personlige fysioterapeut nåede alene ud til mere end én million mennesker.
Andre øjeblikke blev set hundredtusindvis af gange - blandt andet da en citronmåne skabte problemer midt om natten, og da Stines Rex' såkaldte 'supervåben' hjalp hende gennem de mørke timer.
Samlet nåede TV2 Nord omkring 100.000 flere brugere end normalt på Facebook under Nordjylland Gør En Forskel.
Midt i alle tallene er der naturligvis én præstation, som er svær at komme udenom.
Efter ti døgn kunne Stine Rex lade sig hylde som verdensrekordholder efter at have tilbagelagt 1.303 kilometer.
Men hun var langt fra den eneste, der løb.
TV2 Nords medarbejdere havde deres egen interne udfordring og nåede tilsammen 1.771 kilometer på de ti dage. Og samlet blev der altså tilbagelagt omkring 122.000 kilometer omkring søen. Tre gange rundt om jorden.
Der kan tælles kilometer, sidevisninger, afspilninger, timer og lande.
Men det tal, der i sidste ende betyder mest, er resultatet af den indsamling, som hele arrangementet var bygget op omkring:
Så meget blev der samlet ind til udsatte børn og unge i Nordjylland gennem Gestus Nord.
Og måske er det netop dét, tallene fra de ti døgn viser.
- Når rigtig mange mennesker hver især giver lidt - en kilometer, en donation, en time som frivillig, et besøg eller bare deres opmærksomhed - kan det tilsammen blive til noget, der er svært at forestille sig på forhånd, siger Jette Nørsøller, Foreningsleder i Gestus Nord.
I dette tilfælde blev det til mere end 5.000 løbere, 122.000 kilometer, mennesker, der fulgte med fra hele verden - og mere end to millioner kroner til børn og unge i Nordjylland.
Ikke dårligt for ti dage ved en lille sø i Aabybro.