Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Byder på helt unik ret: Nyt japansk spisested åbner på Strøget
August 27, 2026Food & drink

Byder på helt unik ret: Nyt japansk spisested åbner på Strøget

2 min readNo likesNo comments

Byder på helt unik ret: Nyt japansk spisested åbner på Strøget

Der er rigtig gode nyheder til alle sushi-elskere i Aarhus. Der åbner nemlig snart et helt nyt sushi take-away køkken på Ryesgade – og stedet har noget helt særligt på menuen.

Haru Sushi slår dørene op fredag den 28. august klokken 11 , hvor menuen byder på klassisk, japansk sushi, som du kan købe til rigtig fornuftige priser. Du kan finde hele deres menu her .

Derudover byder de også på en ret, som du ikke kan købe andre steder i Danmark.

Her kan du nemlig få fingrene i den japanske sushi-sandwich med navnet onigirazu , som groft oversat betyder “risbombe, du ikke skal forme i hånden”.

For at uddybe er onigirazu en ris-sandwich med lækre ingredienser, som du nemt kan spise, mens du er på farten. Du kan vælge mellem tre forskellige varianter: Tuna Mayo, Yakiniku Beef og Shogayaki Pork, som alle koster 35 kroner.

Sushistedet Haru tilbyder udelukkende take-away, men til gengæld er de gået all-in på kvalitetssushi til priser, man ikke finder andre steder i byen.

De har nemlig startet et helt nyt koncept, hvor de forsøger at invitere flere danskere ind i det japanske køkken.

“Jeg vil gerne lave sushi på en måde, som ærer konceptet. Og Haru vil gerne have danskerne til at få øjnene op for rigtig japansk sushi”, fortæller Son lam Nguyen, som er ejer af Haru i Aarhus.

Derfor åbner Haru nu med et koncept, hvor de i de første måneder af åbningen vil servere sushi til ekstraordinært billige priser, så alle har mulighed for at få lov til at smage.

Hvis man føler, at man har hørt navnet Son lam Nguyen før, så er der en hel logisk forklaring på dette. Han er nemlig også manden bag Sushi Springtime, der har været en fast del af Park Allé siden 2012.

Haru bliver derfor på mange måder en videreudvikling af Sushi Springtime, hvor de hos Haru er gået all-in på et nyt koncept med billige priser for at tiltrække et lidt andet klientel.

Eksempelvis vil de gerne have flere studerende og forbipasserende fra strøget ind i butikken.

Har man et skarpt, japansk sprogøre, kan man nok også se forbindelsen mellem de to spisesteder. Haru er nemlig den japanske oversættelse af ordet springtime.

Son lam Nguyen har mere end 28 års erfaring med det japanske køkken, og med hjælp fra den nye køkkenchef, som hedder Tamaki, vil han dele sin kærlighed for sushi i et prisleje, hvor alle kan være med.

Hvad : Haru Sushi Åbner Hvor : Ryesgade 28, Aarhus C Hvornår : Fredag den 28. august klokken 11

city-cultureaarhusmad-og-drikke

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy