
Københavnerband tager på 60 års jubilæumsturné | TV 2 Kosmopol
Københavnerband tager på 60 års jubilæumsturné | TV 2 Kosmopol
Det ikoniske band Savage Rose tager næste år på turne for at markere, at der nu kan fejres jubilæum efter 60 år som orkester.
Det skriver bandets agentur Seks Hjerter i en pressemeddelelse.
I front for bandet står sangerinde Annisette Koppel som i sidste uge fyldte 78 år og som teenager var med til at danne gruppen i 1967 sammen med blandt andre Thomas Koppel, som hun senere blev gift med.
Turnéen indledes med en række koncerter i Konservatoriets Koncertsal i København til marts, hvor de skal spille sammen med Copenhagen Phil.
Herefter tager bandet rundt i landet resten af foråret.
Et nyt portrætmaleri af kong Frederik bliver offentliggjort 25. september i Riddersalen på Frederiksborg Slot i Hillerød.
Det skriver museet i en pressemeddelelse. Portrættet beskrives som det første officielle malede portræt af kongen efter tronskiftet.
Portrættet afsløres i forbindelse med 150-årsjubilæet for stiftelsen af Carlsbergfondet, som Frederiksborg er en del af.
Det er billedkunstner Cathrine Raben Davidsen, der gennem to år har arbejdet på det.
Ifølge kongehuset har kong Frederik ved flere lejligheder besøgt kunstnerens atelier og stået model.
Cathrine Raben Davidsen er den første kvindelige kunstner, der har malet et officielt regentportræt til Riddersalen.
Københavns Politi er torsdag aften omkring klokken 19 rykket ud til et omfattende trafikuheld på Østerbro i København.
En bilist har ramt flere cyklister, men det præcise antal involverede er uvist. Politiet opfordrer trafikanter til at finde alternative veje.
- Tre til fire personer er kommet til skade, hvoraf én af dem er i kritisk tilstand. Og vi har desuden fået fat i føreren, oplyser Michael Andersen, der er vagtchef hos Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.
De pårørende er endnu ikke underrettet.
Ifølge TV 2 Kosmopols reporter på stedet, er der et massivt opbud af politibiler, ambulancer og brandbiler. Flere ambulancer har allerede forladt stedet. Ulykken er sket i nærheden af Parken, hvor FCK og FC Nordsjælland klokken 20 skal spille kamp. Derfor kan det høje antal politibiler også have forbindelse til det.
I forbindelse med ulykken er krydset på Østerbrogade og Strandboulevarden helt spærret, det skriver politiet på Politi Update. Lige nu guider politiet trafikanterne væk fra ulykken, det er hele krydset og større område på Østerbro som er afspærret.
Politi og beredskab var torsdag eftermiddag rykket ud til en brændende elbil på Bredager i Greve.
Der er hverken tilskadekomne eller skade på ejendommen, og branden er nu slukket, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Kosmopol.
Politikredsen fortæller desuden, at køretøjet er blevet ført væk i en vandcontainer, og at deres arbejde derude er færdigt.
En 24-årig svensk mand, der er sigtet for at bedrage borgere i Danmark for 1,2 millioner kroner, er torsdag blevet varetægtsfængslet i 27 dage. Han blev anholdt onsdag, og da oplyste Københavns Politi, at han havde formået at bedrage 11 borgere i Danmark for i alt 1,2 millioner kroner.
Han er også sigtet for forsøg på bedrageri. Ifølge sigtelsen foregik bedragerierne fra en lejlighed i Københavns Kommune og fra et andet ukendt sted i København.
Han skal have udgivet sig for at komme fra ofrenes bank og oplyst, at de var blevet udsat for bedrageri eller noget lignende. På den måde fik han dem til at overføre penge til en tredjemand.
Det kom ikke frem på den åbne del af retsmødet, hvordan den unge mand forholder sig til sigtelsen. Det vides altså ikke, om han nægter sig skyldig, eller om han helt eller delvist har erkendt.
Dommeren fandt, at der var begrundet mistanke mod svenskeren, og at der var risiko for, at han vil unddrage sig retsforfølgelse, påvirke efterforskningen og begå ny, lignende kriminalitet, hvis han er på fri fod.
Danskerne drikker rekordmeget alkoholfri øl på landets festivaler. Salget er steget med 10,4 procent på tværs af festivalerne, viser tal fra Carlsberg Danmark.
Mikkeller er blandt de største højdespringere med en salgsstigning på 137 procent for deres alkoholfri øl.
Københavns Vestegns Politi søger vidner, efter politikredsen onsdag aften modtog en anmeldelse om en bil, der var blevet ramt af en sten.
Stenkastet skulle være sket ved en bro over Amagermotorvejen ved afkørslen til Avedøre Holme kort før klokken 22.29. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. Bilen fik overfladiske skader, og ingen personer kom til skade.
- Hændelsen skete efter et muligt stenkast fra samme bro natten til søndag. Her modtog politiet kl. 01.10 en anmeldelse om, at en bil var blevet ramt af en sten. Bilens forrude blev knust, men også denne hændelse skete heldigvis uden personskade, skriver politiet.
Københavns Vestegns Politi har iværksat en række efterforskningsskridt og vil meget gerne høre fra personer, som har set noget mistænkeligt ved broen eller i området før eller omkring hændelserne.
- Det kan for eksempel være vidner, der har set noget mistænkeligt i området i tiden op til episoderne eller hørt nogen prale med hændelserne. Vi har iværksat en række efterforskningsskridt, men vi har også brug for borgernes hjælp – også fra dem, der ønsker at være anonyme, siger vicepolitiinspektør Morten Rosendal, Københavns Vestegns Politi.
Københavns Vestegns Politi tager sager om mulige stenkast mod trafikanter meget alvorligt.
Vidner eller andre, som har oplysninger om hændelserne, kan kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.
Der er sket et trafikuheld på den sidste del af Hillerødmotorvejen i retning mod København lige efter afkørsel 1 Høje Gladsaxe.
Uheldet involverer en bil og en bus, der er stødt sammen og spærrer et spor.
På grund af uheldet er der lige nu en voksende kø.
Ifølge Vejdirektoratet er den forventede forlængede rejsetid op til 30 minutter.
På lørdag, den 5. september, bliver luftrummet over store dele af København lukket i forbindelse med Flagdag for Danmarks udsendte.
Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
I den såkaldte restriktionszone vil det være forbudt at flyve med droner uden tilladelse fra politiet.
Samtidig må mindre fly kun flyve i området, hvis man har fået tilladelse fra kontroltårnet i Københavns Lufthavn.
- Den midlertidige restriktionszone er indført af sikkerhedsmæssige årsager, og for at politiet kan arbejde i luftrummet, skriver Københavns Politi i pressemeddelelsen.
Bryder man den midlertidige restriktionszone, vil man blive strafforfulgt, skriver politikredsen videre.
Restriktionszonen gælder følge område:
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter. Du kan se flere detaljer om vores cookies her
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.