Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

September 5, 2026News

Trump taler ved partikonvent samme dag som kong Haralds begravelse - TV 2

1 min readNo likesNo comments

Trump taler ved partikonvent samme dag som kong Haralds begravelse - TV 2

USA's præsident skriver på Truth Social, at han skal holde tale i Dallas, samme dag som den norske kong Harald skal begraves i Oslo. (Arkivfoto). Foto: / Foto: Kent Nishimura/Ritzau Scanpix

Den amerikanske præsident, Donald Trump, deltager i et partikonvent for Republikanerne i Dallas i den amerikanske delstat Texas 9. og 10. september.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

  • Jeg holder tale den første aften og bliver hængende til en tidlig afslutning og masser af musik den anden aften. Vi ses i Dallas, skriver Trump.

Det er et nationalt partikonvent forud for midtvejsvalget i november. Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP er det første gang nogensinde, at partiet afholder et landsdækkende partikonvent forud for et midtvejsvalg.

Ifølge et program for konventet, som Fox News beskriver, skal den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, holde tale 9. september, mens Trump først står på programmet 10. september.

Den norske kong Harald skal begraves 9. september klokken 13 i Oslo.

Dermed ser det ikke ud til, at USA's præsident skal deltage i kongens begravelse.

Det har hidtil været uklart, hvorvidt Trump eller USA's vicepræsident, J.D. Vance, ville være med til begravelsen.

Det Hvide Hus har indtil videre ikke udtalt sig om, hvem der skal repræsentere USA ved kong Haralds begravelse.

Kong Harald døde fredag i sidste uge.

Kong Frederik og dronning Mary var nogle af de første, der meddelte, at de kommer til at deltage i statsbegravelsen i Oslo Domkirke. Også dronning Margrethe tager med.

Foruden de danske kongelige kommer en lang række udenlandske statsoverhoveder og kongelige. Det gælder blandt andre præsidenterne fra de tre baltiske lande, hele den svenske kongefamilie og Japans kronprinspar.

Siden kong Harald gik bort, er meldinger om gæster til begravelsen løbende tikket ind - og flere ventes endnu.

Da kong Haralds far, kong Olav, blev begravet i 1991, kom der statsoverhoveder og kongelige fra 103 nationer.

musiktruth-social

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy