July 13, 2026Culture

Varmt vejr giver flere bakterier i vandet

2 min readNo likesNo comments

Varmt vejr giver flere bakterier i vandet

En opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at der i perioden 2020–2025 blev registreret 934 laboratoriebekræftede infektioner med havbakterier i Danmark.

Langt de fleste kan trygt bade i havet, men personer med åbne sår bør være forsigtige, når badevandet bliver varmt. Især hvis de har et svækket immunforsvar eller en alvorlig kronisk sygdom.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Når havvandet bliver varmt om sommeren, får havbakterierne Vibrio og Shewanella bedre vækstbetingelser. Bakterierne findes naturligt i havvand og forekommer især i de indre danske farvande, hvor saltindholdet er lavere end i det åbne hav.

Infektioner med havbakterier følger et tydeligt sæsonmønster med stigende antal tilfælde fra juni og flest tilfælde i juli og august. I alt blev der registreret 934 laboratoriebekræftede infektioner i Danmark i perioden 2020–2025.

”Langt de fleste kan trygt bade i havet. Men personer med åbne sår bør være forsigtige med at bade i varmt havvand, især hvis de samtidig har et svækket immunforsvar. Oplever man tegn på infektion efter kontakt med havvand, bør man søge læge,” siger Steen Ethelberg, epidemiolog og sektionsleder ved SSI.

De fleste infektioner med havbakterier er milde og viser sig som øre- eller sårinfektioner. I sjældnere tilfælde kan en sårinfektion udvikle sig til blodforgiftning og medføre alvorlig sygdom, der kræver hospitalsbehandling.

Infektionerne ses hyppigst hos personer, der bor langs bælterne og havet omkring de sydfynske øer og ikke fx i den vestlige del af Danmark. Det hænger sammen med, at bakterierne især trives i brakvand med lavere saltindhold end i det åbne hav.

En øget risiko ved at bade afhænger derfor både af, hvor man bader, om vandtemperaturen har været høj i længere tid, og om man er modtagelig for infektion, fordi man har sår eller rifter på huden.

Internationale erfaringer viser, at stigende havtemperaturer kan øge risikoen for infektioner med havbakterier.

I Danmark har antallet af registrerede tilfælde været relativt stabilt fra år til år i perioden 2020-2025. Den usædvanligt varme sommer i 2018 med badevandstemperaturer over 22 grader flere steder i længere perioder gav derimod anledning til væsentligt flere infektioner.

Danmark får flere varme somre med længere perioder med høje vandtemperaturer, kan antallet af infektioner stige.

”Vi har i 2026 etableret et laboratoriebaseret overvågningssystem for havbakterier. Det betyder, at vi kan følge udviklingen tættere og bedre overvåge, hvordan forekomsten udvikler sig i Danmark,” siger Kristýna Faksová, epidemiolog ved Statens Serum Institut.

city-culturefynvejrsundhedoekonomistatens-serum-institutkultur

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy