Flere danskere får en ægtepagt: Vil sikre økonomien, hvis kærligheden brister | Penge | DR

Det er så yndigt at følges ad... Lige indtil den dag, hvor en skilsmisse måske bliver uundgåelig. En virkelighed som tæt på halvdelen af alle ægtepar må forholde sig til.

Alene sidste år var der 14.383 skilsmisser i Danmark. Og det betyder ifølge Danmarks Statistik, at skilsmisseprocenten er tæt på 45 procent.

Et stigende antal danskere forsøger på forhånd at tage hånd om, hvordan formuen skal deles, hvis ægteskabet en dag går i opløsning.

Nye tal fra Tinglysningsretten viser, at antallet af tinglyste ægtepagter er stigende.

I årets første seks måneder er der, som det fremgår af grafikken, tinglyst 6.583 ægtepagter. Det er en stigning på 14 procent i forhold til samme periode sidste år, hvor antallet af ægtepagter i øvrigt også slog rekord.

Ifølge jurist Kathrine Skyum Bolmgren fra Replik, der blandt andet rådgiver par om ægtepagter, er der behov for at gøre op med forestillingen om, at ægtepagter kun er noget negativt.

• Jeg plejer jo at kalde det det mest uromantiske ord i ordbogen. Og det kunne jeg rigtig godt tænke mig at komme væk fra. For ægtepagten er jo egentlig bare en fravigelse af udgangspunktet, siger hun.

Der kan være flere årsager til, at ægtepar ønsker en juridisk aftale om, hvordan deres formue skal deles ved en skilsmisse.

• Tit handler det om, at der er noget, man gerne vil beskytte. Måske er der en stor skævvridning i det, man kommer ind i forholdet med. Der er også mange, der bliver gift igen og måske har prøvet at købe huset én gang af en ekskone og ikke har lyst til at gøre det igen. Så det handler om at beskytte det, man går ind med, fordi man også ved, at det kan gå galt en dag, siger Kathrine Skyum Bolmgren og tilføjer:

• Og ellers er det egentlig det omvendte med at sige "Vi kunne rigtig godt tænke os at sørge for, at det her er ligeligt for os begge to".

I pensionsselskabet Danica råder de ligefrem nygifte kunder til at tale om en eventuel ægtepagt. Også her oplever de, at der kan være flere årsager til, at par ønsker en klar og tydelig aftale.

• Det her handler om, at vi gerne vil have en højere grad af tryghed ved at lave en ægtepagt. For med den kan man få tryghed for, hvad der sker med vores økonomi, hvis vi ikke længere skal være sammen, siger Mads Moberg Reumert , cheføkonom i Danica.

Når pensionsselskabet har fokus på ægtepagter, skyldes det, at pensionsopsparinger ikke indgår i det automatiske formuefællesskab, som ægteskabet udløser. Og ifølge pensionsselskabet Danica er mange ikke klar over den detalje.

• Derfor tager vi fat i kunderne, når vi kan se, at de bliver gift, siger Mads Moberg Reumert.

I rådgivningsvirksomheden Replik oplever Kathrine Skyum Bolmgren også, at ægtepar ønsker en aftale, hvor de sikrer, at pensionerne så vidt muligt indgår i parrets fælles formue, hvis en skilsmisse er nødvendig.

• Det nærmer sig en fjerdedel af de ægtepagter, vi tegner. Det har kæmpestor interesse, siger juristen.

Mænd og kvinders pensionsopsparinger er forskellige. Generelt er kvinders opsparing lavere end mænds, siger Mads Moberg Reumert og tilføjer:

• Kvinder er stadig dem, der stager den største del af barslen, og dem, der i højere grad går på nedsat tid, efter man har fået børn. Og det har den konsekvens, at pensionsformuen på sigt bliver lavere. Ved at man tager snakken om det og er opmærksom på det, så har man mulighed for at udligne den forskel, lyder det fra cheføkonomen.

Bade Danica og Replik er enige om, at det er et udtryk for økonomisk ligestilling, når der tegnes flere ægtepagter, hvis deling af pensioner indgår.

• Så er det så afgjort et skridt i retning af mere økonomisk ligestilling, fordi kvinder som udgangspunkt har en lavere pensionsformue, siger Mads Moberg Reumert.

Pensionsformuen indgik i et ægtepars fælles formue frem til 2007, hvor loven blev lavet om. Sidste år blev der fremsat et lovforslag om igen at betragte pensionsformue som en del af parrets fælles formue. Forslaget blev ikke stemt igennem.