BBL banket ud af kvalifikationen - Dust2.dk
BBL banket ud af kvalifikationen - Dust2.dk
Danske BBL er ude af den anden og sidste åbne kvalifikation til PGL Masters Bucharest efter et 2-0-nederlag til SINNERS i kvalifikationens kvartfinale.
BBL gik akkurat videre til kvartfinalen, da de slog russiske UPGRADE med 13-11. Men herefter viste SINNERS sig altså at være for stor en mundfuld.
Kvartfinalen blev skudt i gang på Mirage, hvor tjekkerne tog en overlegen 13-3-sejr. Det sørgelige show fortsatte på Nuke, der ellers var danskernes mapvalg. Her fik de endnu engang klø med 13-3.
Rejins ASTRAL-mandskab tabte med 2-0 til russiske 1win i deres kvartfinalekamp, mens Maze og resten af Nordic Partners blev kørt over at K27 med 13-3 og 13-1.
Det betyder, at Chr1zN fra HEROIC nu er den allersidste danskerne i spil i den anden åbne kvalifikation.
HEROIC lykkedes nemlig med at slå Drama med 2-0 i kvartfinalen og dermed gå videre til den afgørende kamp.
Da der er to pladser i den lukkede kvalifikation på højkant, så er HEROIC nu kun en enkelt sejr fra at spille sig videre. De møder 1win om en plads i den lukkede kvalifikation klokken 20:00.