Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

SpaceX-raket lander for første gang intakt efter 12 mislykkede forsøg | Udland | DR
July 25, 2026News

SpaceX-raket lander for første gang intakt efter 12 mislykkede forsøg | Udland | DR

1 min readNo likesNo comments

SpaceX-raket lander for første gang intakt efter 12 mislykkede forsøg | Udland | DR

Den amerikanske rumfartsvirksomhed SpaceX gennemførte i nat en vellykket test af Starship, der anses for at være verdens mest kraftfulde rumraket nogensinde.

Det var den 13. test af Starship og første gang, at man fik den øverste del af raketten til lande blødt og intakt i Det Indiske Ocean.

– Starship er intakt, den flyder i havet og sender data, lød det bagefter begejstret fra SpaceX-chef Elon Musk.

Den kæmpemæssige løfteraket Super Heavy foretog dog en "hård landing" i Den Mexicanske Golf, som følge af motorproblemer, så helt vellykket gik det ikke.

Under opsendelsen, der varede omkring en time, fik man også for første gang udsendt 20 af de nye og kraftigere Starlink V3-satellitter i kredsløb. De var dog planlagt til at brænde op i atmosfæren kort efter.

Medarbejdere omtalte testflyvningen som "lykketal 13" under en livestream af begivenheden, skriver det amerikanske medie CNBC.

Hovedformålet med opsendelsen var at se, hvordan Starship klarede sig efter justeringer af designet.

Starship er en stor satsning for Elon Musks SpaceX, og den er bygget for at kunne genbruges fuldt ud og dermed sende større mængder last i kredsløb til lavere omkostninger.

Det gælder blandt andet udvidelsen af virksomhedens eget Starlink-satellitnetværk.

De nye og større V3-satellitter er ifølge SpaceX udstyret med solpaneler, der producerer dobbelt så meget strøm som tidligere generationer.

SpaceX er også i gang med at udvikle Starmind-satellitter, som på sigt skal være i lavt kredsløb om Jorden og anvendes som datacentre til at køre AI-beregninger.

Det er også planen at bruge Starship-raketten til at bringe amerikanske astronauter tilbage til Månen og på længere sigt gennemføre bemandede missioner til Mars.

konflikterhvervsport

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy