It-systemet har kostet milliarder men nu skal mennesker rede trådene ud – vi har ikke noget alternativ, siger eksperter - TV 2

Systemet til at vurdere værdien af danskernes boliger har kostet mere end fem milliarder, men møder alligevel hård kritik. Men man er nødt til at fortsætte, siger både eksperter og minister. Foto: / TV 2 Grafik / Maiken Bang Jørgensen

Det er ikke fordi, it-systemet, der skal vurdere mere end to millioner danskeres boligers værdi og dermed være med til at fastsætte deres skattebetaling, er perfekt. Langt fra.

Men vi har reelt ikke noget alternativ.

Sådan lyder det mere eller mindre samstemmende fra BDO’s chefkonsulent og skatteekspert Henning Boye Hansen, direktøren for Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen, samt skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), der har ansvaret.

• Jeg har også stillet mig selv spørgsmålet ( om man kunne bygge et helt nyt system , red.). Men hvis man trak strømstikket til ejendomsvurderingssystemet i dag, så ville der ikke være noget alternativ i morgen, lød det fra ministeren på et pressemøde mandag.

Der er ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen og rette fejlene

På mange måder har historien om det automatiserede ejendomsvurderingssystem været en snart halvandet årti lang lidelsesrejse.

I 2013 blev de offentlige ejendomsvurderinger sat på pause, fordi de var for ugennemskuelige og for uens.

Rigsrevisionen advarede om, at systemet var ”nødlidende”, og politikerne afsatte i 2015 81 millioner kroner til at udvikle et nyt automatisk system, der via statistik og en lang række parametre skulle kunne udregne værdien af samtlige ejerboliger i hele landet.

Men regningen voksede, og tidsplanen skred, og i dag har omkostningerne for staten oversteget fem milliarder kroner, og de kritiske historier bliver fortsat ved med at pible frem.

Jeg kan ikke opfinde en tidsmaskine

Senest kunne Danmarks Radio mandag fortælle, at Vurderingsstyrelsen tidligere i år udsendte næsten 100.000 ejendomsvurderinger til ejerlejligheder, hvor der var fejl i modellen. Det fik få timer efter skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt til at foreslå, at man skulle kunne få en ” second opinion ”, hvis man mente, at det tal, maskinen spyttede ud, var skævt.

Det kan eksempelvis være en ejendomsmægler, der kommer ud og giver sit uafhængige besyv med, lød det fra ministeren, der dog ikke fremlagde en køreklar model. Derfor kunne han heller ikke fortælle om en ejendomsmæglers skøn eksempelvis ville få forrang over systemets vurdering, eller hvordan uenigheden skulle løses.

• Jeg kan ikke opfinde en tidsmaskine, der spoler tiden tilbage her i huset ( Vækst- og skatteministeriet , red.) og opfinder et andet ejendomsvurderingssystem end det, vi har. Vi befinder os alle sammen i ensrettet bevægelse, hvor man ikke kan stoppe i et system, der ikke er noget alternativt til, lød det blandt andet fra ministeren.

Både Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent og skatteekspert ved BDO, og direktøren for Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen, er enige i, at man ikke kan slå helt i bak på den store automatisering af vurderingssystemet, som man satte i gang i for mere end ti år siden.

• Men jeg kunne godt tænke mig, at man kunne trække håndbremsen i en periode og få samlet alle eksperterne, så man kunne få problemerne på bordet. Hvis det så betød, at man måtte udskyde vurderingerne i et halvt år, så er det for mig at se en relativ lille pris, siger Henning Boye Hansen og beskriver et ”helt katalog af problemer”, som ejendomsvurderingerne har kæmpet med.

Lige fra Jette Brams på Djursland , der blev beskattet som om, at der var et helt sommerhusområde i baghaven, til et parcelhus i Valby, der skulle betale skat af muligheden for at bygge etager oven på den eksisterende bygning – og altså senest ejerlejligheder samt erhvervsejendomme, hvor der var fejl i selve modellen bag beregningerne.

• Grundtanken i det her boligskattesystem var en god idé. Men udførslen har været under al kritik. Det er tydeligt for enhver, at processen ikke har fungeret særlig godt, siger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter og fortsætter:

• Vi må forvente, at der kommer flere fejl endnu, men nu har vi brugt seks milliarder på det her system, og så kan vi ikke vende om. Vi kan ikke bare skrotte et system til seks milliarder og indføre noget nyt, så der er ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen og rette fejlene i takt med, at de opstår.