Dronehændelse rejser spørgsmål om tærsklen til krig: Kan godt være 'sabotage og terror' og stadig hybridkrig, siger ekspert | Udland | DR

Det mislykkede droneangreb mod den tyske Leipzig/Halle-lufthavn er langtfra et enestående eksempel på dét, som vestlige myndigheder kalder hybridangreb på europæisk jord.

Når det alligevel medfører et samstemmende og alarmerende budskab fra flere europæiske ledere, skyldes det den her kendsgerning:

• Vi er oppe i en alvorlig skala, siger Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til DR.

Hybridangrebet, som Tyskland nu beskylder Rusland for at stå bag, har fået Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og NATOs generalsekretær, Mark Rutte, til at tale om “eskalerende handlinger" og en stigning i "ondsindede aktiviteter” mod europæisk territorium.

Estlands premierminister, Kristen Michal, går skridtet videre:

Rusland har med droneattentatet taget hybride angreb i Europa op på “et nyt og farligt niveau”, skriver han på det sociale medie X.

Faktisk befinder vi os "i en hybridkrig, der ikke er så 'hybrid' længere", siger Camille Grand, der er NATOs tidligere vicegeneralsekretær, til mediet Politico.

Militæranalytiker Jeanette Serritzlev, som blandt andet har speciale i hybride trusler, ser dronehændelsen i Tyskland som “et element i hybrid krigsførelse”.

• Også selvom den enkelte handling ér, hvad den er: fysisk sabotage eller terror, forklarer hun over for DR.

Dronesagen i Leipzig rummer flere nedslag på en tidslinje, som du kan se herunder, men den startede 4. august, da en sprængladt drone blev fundet nær et ukrainsk fragtfly, der bruges til transport af militærudstyr.

Det vakte stor opsigt i både Tyskland og resten af Europa, og lufthavnen, der også bruges af det tyske militær og NATO-allierede, måtte midlertidigt lukke ned.

Hvad var der sket, hvis et ukrainsk fragtfly pludselig stod i flammer i en tysk lufthavn: Ville man så have kaldt det noget andet end et hybridangreb?

• Hvis vi går tilbage til dengang, vi begyndte at tale om hybridkrig og hybrid krigsførelse, var eksempelvis militær magtanvendelse, sabotage og terrorisme også en del af betegnelsen. Det kan jo ligne det trusselsbillede, vi ser i dag, siger Jeanette Serritzlev.

Derfor holder hun fast i at kalde det “et element i hybrid krigsførelse”, for hun mener, at vi skal “passe på med” at se det som en tærskel, hvor man enten er over eller under grænsen for regulær krig.

For der er også hybridangreb i krig, lyder det.

• Det interessante er, at det er en politisk beslutning, siger hun.

I NATO-regi er det allerede besluttet, at et hybridangreb godt kan aktivere artikel 5 – den såkaldte musketered – og det er besluttet for at “sende et signal”:

• Men NATO-landene skal i sidste ende blive enige om, hvornår noget er over eller under tærsklen. Hvis man træffer den beslutning, skal man også være klar til at reagere, tilføjer hun.

Dronehændelsen i Leipzig bliver af europæiske ledere sammenkoblet med Europas militærhjælp til Ukraine, som man lover kommer til at fortsætte trods "eskalerende handlinger".

Den sprængladte drone blev som bekendt fundet lige ved siden af et af de ukrainske Antonov-fragtfly, der transporterer ammunition til det krigshærgede land.

Hvis et af dem var blevet ramt på tysk jord, kunne det have resulteret i en større eksplosion med potentielle efterfølgende detonationer.

Derfor ligger Leipzig-angrebet i den mere alvorlige ende af skalaen, som militæranalytiker Jeanette Serritzlev siger. Men det står ikke alene.

I løbet af den seneste måned er flere virksomheder, der understøtter europæisk hjælp til Ukraine, blevet ramt.

• Ja, den vestlige støtte til Ukraine er et fokus for Rusland, siger Jeanette Serritzlev.

Eksemplerne tæller sabotage og brandstiftelser mod droneproducenter og ammunitionsfabrikker i både Estland, Polen, Italien og Bulgarien, men det er langtfra bevist, at Rusland står bag alle tilfældene.

Italien har blandt andet sagt, at eksplosionen på en ammunitionsfabrik uden for Rom den 13. august ikke bar præg af russisk involvering . Fabrikken leverer ammunition til Ukraine.

Onsdag aften afslørede PET i et interview til Berlingske , at Danmark ikke kan forvente at gå fri fra de russiske operationer: Der har været konkrete russiske planer for sabotageaktioner mod virksomheder herhjemme, lyder det.

Blandt målene er særligt virksomheder i forsvarsindustrien med tilknytning til militærhjælpen til Ukraine.

Vladimir Putin har ikke direkte afvist, at Rusland står bag Leipzig-angrebet, som Tyskland siger. Men den russiske præsident har beskyldt Tyskland for bevidst at plante beviserne.

Den russiske ambassade i Tyskland har imidlertid afvist det i et opslag på Telegram.

Onsdag blev Putin spurgt ind til, hvorvidt britiske militærfaciliteter på britisk territorium kunne blive mål for angreb.

»Det er en hemmelighed, en militærhemmelighed,« svarede han ifølge det russiske medie Interfax.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skrev i trusselsvurderingen fra 2025 , at Rusland "fører hybridkrig mod NATO og Vesten" og udfører hybride angreb som sabotage og "destruktive cyberangreb" mod alliancen for at teste sammenholdet.

Og ifølge Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet er der et "strategisk spil" i gang fra russisk side med spørgsmål om, "hvor langt kan vi gå, og hvordan reagerer Vesten i så fald", siger hun.