Så har vi balladen igen… Hvad er op og ned i det grønne slagsmål mellem landmændene og Christiansborg? | Klima | DR

I dag skal det afgørende slag stå om den omstridte kvælstoflov, når den skal til endelig afstemning i Folketingssalen.

Efter planen skulle den grønne trepart være et ” historisk ” samarbejde mellem landmænd, naturforkæmpere og et bredt politisk flertal, der i god ro og orden fik nedbragt landbrugets forurening af klima og vandmiljø.

Men i ugen op til behandling af en ny lov i Folketinget er stemningen mellem parterne ikke længere historisk god.

Utilfredse landmænd har buhet af den ansvarlige minister Christian Rabjerg Madsen (S) til hasteindkaldt stormøde. Flere steder i landet har der været traktordemonstrationer. Og i medierne advarer landmænd om, at den nye lov risikerer at ødelægge landbruget i Danmark.

Vi reder trådene ud og giver dig her et overblik over den aktuelle konflikt. Og hvad der er op og ned i sagen.

Den helt aktuelle konflikt bunder i landmændenes utilfredshed over en delaftale, der lige nu er på vej igennem Folketinget. Delaftalen udspringer af den grønne trepart, hvor landbruget blandt andet skrev under på at nedbringe sin udledning af kvælstof. Det skal bremse forureningen af vandmiljøet, der har ført til iltsvind i åer, fjorde og kyster landet over.

Nu er loven, som skal gøre det til virkelighed, så ved at blive tredjebehandlet i Folketinget. Reglerne bliver ændret, så landmændene ikke længere har et loft over, hvor meget gylle og anden gødning de må sprede på markerne. Fremover får de i stedet en kvote på, hvor meget kvælstof de må udlede og forurene vandmiljøet omkring markerne.

Det betyder, at landmænd, som har marker, hvor der løber særligt meget kvælstof ud i vandmiljøet, skal nedbringe brugen af gylle og anden gødning. Tanken med den grønne trepart er blandt andet, at flere landmænd med støtte skal omlægge de jorde til skov og natur, som ikke længere er en god forretning, forklarer Maria Andersen, der er DR's klimakorrespondent, og som følger den grønne trepart tæt.

• Forsimplet sagt er den grønne trepart bygget på to ben: En gulerod og en pisk. Guleroden er økonomisk støtte og kompensation til landmændene for at omlægge marker til natur. Og hvis det ikke sker, så kommer pisken i form af regulering af, hvor meget kvælstof den enkelte landmand må udlede fra sine marker, siger Maria Andersen.

• Pisken - altså den nye markregulering for 2027 - blev egentlig forhandlet på plads blandt forligspartierne lige før sommerferien, men det er i denne uge, at den skal stemmes igennem i folketingssalen - og det er derfor, debatten blusser op nu.

Den aftale om kvælstof, som det politiske flertal bag treparten skal endelig vedtage torsdag, er altså blev indgået som en del af den grønne trepart.

• I aftalen om den grønne trepart, som Landbrug og Fødevarer jo også har skrevet under på, står det meget tydeligt, at det i medio 2026 skal besluttes, hvor meget kvælstof landmændene må gøde deres marker med. Det er det tidspunkt, vi er nået til nu. Så arbejdet følger den tidsplan, som parterne har aftalt, forklarer Maria Andersen, DR’s klimakorrespondent.

Alligevel var temaet for landbrugets stormøde mandag at sætte den grønne trepart “på pause”, fordi de mener, det går for stærkt.

Landbrug & Fødevarer kritiserer blandt andet , at de nye regler skal gælde allerede fra 1. januar næste år, men at de først får besked om de nye udledningsgrænser i den nye lov til september. Til den tid har mange landmænd allerede planlagt, hvilke afgrøder de skal dyrke til næste år.

Blandt andre landmanden Hans Dam fra Kirke Hyllinge på Sjælland, der opfordrer til at "få taget os tid til at tænke os om".

• Parterne er enige om, at der i aftalen står, at den nye markregulering skal få effekt i 2027, men ikke om det skal følge kalenderåret, altså fra den 1. januar eller dyrkningsåret, som for en landmand starter 1. august. I tidligere reguleringer har man typisk fulgt dyrkningsåret, hvilket gør en stor forskel for landmanden, da planlægning er altafgørende, fortæller DR’s klimakorrespondent.

Ja, det er videnskabeligt dokumenteret i rapporter fra Aarhus Universitet, at hovedparten af forureningen af farvandene fra kvælstof kommer fra landbruget.

Forud for den grønne trepart har forskere fra Aarhus Universitet udarbejdet flere kortlægninger af forurening af havet for Miljøstyrelsen. Ifølge de tal står landbruget for 69,6 procent af det kvælstof, der udvaskes fra Danmark til havene . Det kommer blandt andet fra spredning af gylle på markerne, som siver ned i søer, fjorde og kysterne.

Mindre end 10 procent kommer fra industrien og de kommunale rensningsanlæg for spildevand. Mens resten kommer fra naturlige kilder.

Rapporterne har været i høring hos både miljøorganisationer og landbrugets interesseorganisationer , før de udkom og dannede videnskabeligt grundlag for Den Grønne Trepartsaftale.

• Det her er et af de spørgsmål, der konstant spøger i kulissen, og som bliver ved med at poppe op i debatten - særligt på sociale medier. Dele af landbruget vil gerne have det til primært at handle om spildevand. Men spørger man forskerne, så er der bred videnskabelig enighed: Det er udledningerne fra landbruget, der fylder klart mest i det regnskab, siger Maria Andersen.

Det er umuligt at sige helt præcist, hvor meget hver enkelt mark og den enkelte landmand udleder af kvælstof til vandmiljøet, forklarer Maria Andersen, DR's klimakorrespondent.

Og det er det spørgsmål, der afgørende for, hvor meget hver enkelt landmand skal nedbringe sin udledning, og altså hvor meget den ny lov vil koste landmændene hver især.

For at være så præcis som muligt har forskerne fra Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) udviklet nogle kort, der viser, hvor stor en andel af kvælstof, der udvaskes fra markerne. Det er en modelberegning, der kobler en lang række faktorer, og på den baggrund opdeler Danmark i små firkanter.

• Men naturen er jo ikke opdelt i firkanter, så der vil altid være en usikkerhed ved den slags kort. Hvis det skulle være mere præcist, ville det kræve, at der blev sat en måler på hver eneste mark og hvert eneste dræn, og selv der ville der fortsat være en vis usikkerhed. Og så ville det være ekstremt dyrt og omstændeligt, forklarer hun.

I P1 Morgen kritiserede landmand Povl Fritzner Folketingets flertal for at tilsidesætte fagligheden og bygge beregningerne på "modeller, antagelser, formodninger".

Omvendt fastholder en af de ansvarlige forskere, prodekan Brian Vinter fra Aarhus Universitet i TV-Avisen, at der er solidt grundlag bag beregningerne.

Landbrugets interesseorganisation har ikke selv foretaget nogen beregning af de økonomiske konsekvenser for landmændene som følge af den nye regulering af landbrugets forurening af vandmiljøet. Det er først muligt, når de endelige udledningsgrænser ligger fast i september, oplyser Landbrug & Fødevarer i en mail til DR.

Men der ligger nogle foreløbige beregninger fra Københavns Universitet som bilag til Folketingets behandling af lovforslaget. De viser, at de nye regler vil medføre ekstra udgifter og tabte indtægter for mellem 1 og 1,3 milliarder kroner for landbruget de første år. Og 615 millioner kroner årligt på længere sigt.

Det er også det skøn, som før sommerferien fik det politiske flertal bag den grønne trepart til at hæve kompensationen til landmændene og afsætte 1,2 mia. kroner for at afbøde de økonomiske konsekvenser for erhvervet.

Også den grønne tænketank Climate & Energy Research Institute har regnet på regningen for landbruget. De kommer også frem til et tab på 1,2 milliarder kroner de første år - før kompensationen fra Christiansborg. Og på længere sigt vil det før kompensationen koste landmændene 350 millioner kroner årligt ud af det årlige overskud i erhvervet på 11,6 milliarder kroner, fremgår det af notatet.