Han vil genindføre russisk i skolerne – nu står han til sejr ved "skæbnevalg" - TV 2

Ulrich Siegmund begyndte sin karriere i det konservative og kristendemokratiske CDU. Foto: Thilo Schmuelgen / Ritzau Scanpix

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at Alternative für Deutschland vil indføre russisk sprogundervisning i skolerne i delstaten Sachsen-Anhalt. Det er nu rettet til, at partiet vil genindføre og udvide den russiske sprogundervisning.

Umiddelbart kan det lyde som et ubetydeligt valg.

En delstat i det østlige Tyskland. To millioner indbyggere i et land med 83,5 millioner.

Men valget bliver betragtet som et af de vigtigste i nyere tysk historie.

• Det er et skæbnevalg, fordi det kan blive den første delstat, hvor et højreekstremistisk parti får magten siden Anden Verdenskrig, siger TV 2s korrespondent Uffe Dreesen.

Målingerne peger på, at det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) bliver det klart største parti ved søndagens delstatsvalg i Sachsen-Anhalt, der ligger i det tidligere DDR.

AfD er af den tyske indenrigsefterretningstjeneste og Sachsen-Anhalts efterretningstjeneste blevet kategoriseret som ekstremistisk.

I centrum af det hele står Ulrich Siegmund.

Den tidligere parfumesælger er valgets hovedperson og kan blive ny ministerpræsident i Sachsen-Anhalt, hvis meningsmålingerne bliver indfriet. Her fører AfD med omkring 40 procent af stemmerne.

T-shirts med Ulrich Siegmunds ansigt er blevet uddelt til de mange vælgermøder, som AfD har afholdt i valgkampen. Foto: Fabrizio Bensch / Ritzau Scanpix

35-årige Ulrich Siegmund adskiller sig fra AfD’s andre partispidser. Han er velklædt, karismatisk og virker mere jordnær.

• Han er storsmilende og vil i kontakt med folk. Han smiler sig hele vejen til magten, som en avis har skrevet, siger Uffe Dreesen.

Siegmund er blevet et fænomen på Tiktok og formår at tiltrække sig opmærksomhed. Både positiv og negativ.

Mediet Der Spiegel har kaldt ham ”Tysklands farligste mand” og har afsløret, at flere personer i hans nærmeste rådgiverkreds har haft forbindelser til nynazistiske grupperinger.

• Det er helt åbenlyst, at AfD åbner dørene til de mest ekstreme miljøer i Tyskland og ikke forsøger at afgrænse dem, siger Moritz Schramm, der er lektor ved tyske studier på Syddansk Universitet og formand for Dansk Tysk Selskab.

Men indtil videre er anklagerne prellet af på Siegmund, og det har ikke påvirket meningsmålingerne.

• Det lader til at være en succesfuld strategi, fordi det også preller af på mange vælgere, at de har forbindelse til miljøer, som i mine øjne er ekstremistiske og meget bekymrende, siger Moritz Schramm.

AfD opstod i kølvandet på eurokrisen og var først og fremmest et EU-skeptisk parti. I dag er partiets vigtigste mærkesag en stram asyl- og migrationspolitik, hvilket der blandt de tyske vælgere også bliver større og større opbakning til.

Partiet bruger selv begrebet ’remigration’, der er opstået på den yderste højrefløj og i AfD’s tilfælde dækker over massive hjemsendelser af udlændinge, der ikke opfylder en række kriterier.

AfD adskiller sig også fra de fleste tyske partier ved at føre særdeles Rusland-venlig politik.

De seneste par dage har parlamentsmedlemmet og kulturordfører for AfD i Sachsen-Anhalt Hans-Thomas Tillschneider været i vælten, efter at det tyske medie Bild viste, at han havde et kaffekrus med et symbol fra det russiske militær stående på sit kontor.

Her ses Hans-Thomas Tillschneider, der er kulturordfører for partiet i Sachsen-Anhalt. Foto: Christian Mang / Ritzau Scanpix

Tillschneider anses for en af de drivende ideologiske kræfter i partiet i Sachsen-Anhalt, og han er medforfatter til partiets valgprogram.

I valgprogrammmet står der, at de ukrainske flygtninge, som kommer fra områder i det vestlige Ukraine, ikke skal have status som krigsflygtninge.

Samtidig vil partiet genindføre og udvide russisk sprogundervisning i delstatens skoler og have en større kulturel udveksling med Rusland.

AfD vil tilbagerulle de tyske sanktioner mod Rusland og opjustere handlen med russisk gas, så Tyskland kan få billigere energi.

• De er modstandere af NATO og EU, og de vil være rigtig gode venner med Rusland, siger Uffe Dreesen.

Et vælgermøde i Sachsen-Anhalt. Foto: Annegret Hilse / Ritzau Scanpix

Ifølge Moritz Schramm bliver Rusland ikke set som en fjende, men tværtimod som en ”ven”, som er imod amerikansk indflydelse og liberale værdier, når det handler om traditionelle familieværdier, migration og lgbt+-rettigheder.

Den Rusland-venlige politik har særlig stærk appel i Østtyskland, hvor AfD aktivt spiller på en nostalgisk længsel efter livet, inden Berlinmuren faldt.

• Her bliver Rusland set som den sidste bastion for en ægte, national folkelighed, hvor de vestlige værdier ikke spiller en rolle, siger Mortiz Schramm.

Delstatsvalget finder sted søndag 6. september.