ANALYSE Trumps nye told skal stoppe europæiske virksomheders brug af tvangsarbejde. Det gjorde EU selv for to år siden | Udland | DR

USA's præsident, Donald Trump, har indledt en ny global kamp. Han vil stoppe virksomheders brug af tvangsarbejde.

Til kampen mod tvangsarbejde bruger Donald Trump et af sine foretrukne våben - told.

Den nye amerikanske tvangsarbejde-straftold træder i kraft i dag. Den rammer blandt andet europæiske virksomheder, som pålægges en straftold på 10 procent, når de skal eksportere varer til USA.

I praksis får den amerikanske tvangsarbejde-straftold ikke nogen betydning for europæiske virksomheder. For i dag bortfalder en midlertidig amerikansk told på 10 procent, som blev indført, da den amerikanske højesteret underkendte den told, USA indførte sidste år i kølvandet på Donald Trumps såkaldte Liberation Day.

For et års tid siden lagde Trump told på varer fra Europa, fordi USA havde et handelsunderskud med Europa. Den told var ulovlig. Fra i dag er den told erstattet med en ny told – en told, som skal straffe europæiske virksomheder for deres brug af tvangsarbejde.

Toldniveauet, som var gældende i går, og niveauet som gælder i dag med den nye told, er det samme. Men toldens navn og begrundelse er en anden.

Da præsident Trumps nye tvangsarbejde-told er på samme niveau som den told, USA tidligere har indført, har EU-landenes reaktion på den seneste udmelding fra Donald Trump været afmålt.

Det skyldes, at EU for et år siden indgik en aftale med USA om handel og told. Den aftale skulle sikre stabilitet for europæiske virksomheder, som handler med USA, og holdningen hos EU-landene er stadig, at den aftale skal gennemføres og overholdes.

Derfor tillader EU-landene, at USA lægger told på varer fra Europa, samtidig med at europæerne fjerner told på varer, som amerikanske virksomheder sælger til EU. Det er en aftale, som EU har indgået med USA – og en aftale, som overholdes. Derfor ser man ikke EU reagere markant, nu hvor den amerikanske præsident indfører en straftold på EU for europæiske virksomheders brug af tvangsarbejde.

Så længe toldniveauet er det samme, som blev aftalt sidste år, er det mindre vigtigt for EU, hvilke argumenter præsident Trump formelt bruger for tolden.

Det er interessant på flere niveauer, at præsident Trump og USA med den nye tvangsarbejde-straftold anklager europæiske virksomheder for brug af strafarbejde.

Diskussionen om virksomheders brug af tvangsarbejde er ikke ny.

FN's Global Compact vurderer, at der i dag er flere end 27 millioner personer, som kan karakteriseres som mennesker, der udfører tvangsarbejde. For eksempel har der været fokus på bestemte befolkningsgrupper i den kinesiske Xinjiang-region, som vurderes at udføre tvangsarbejde.

Det betyder, at hvis en dansk eller europæisk virksomhed køber varer eller produkter fra en virksomhed i Kina, som benytter tvangsarbejdere, så anses den danske eller europæiske virksomhed som en virksomhed, der er med til at benytte tvangsarbejde.

Der har blandt andet været fokus på virksomheder, som importerer varer indenfor områder som tekstiler, solceller, kritiske råstoffer og produkter, som bruges af bilindustrien.

For at forhindre at europæiske virksomheder handler med virksomheder, som bruger tvangsarbejde, vedtog EU-landene tilbage i 2024 et nyt regelsæt, som tvinger europæiske virksomheder til at kontrollere, at deres underleverandører lever op til visse standarder.

De nye EU-regler, som i Bruxelles går under betegnelsen CSDDD (Corporate Sustainability Due Dilligence Directiv), trådte i kraft i december 2024. Altså lige inden Donald Trump genindtog Det Hvide Hus.

Da det tager tid for europæiske virksomheder at gennemgå deres forsyningskæder af underleverandører og kontrollere, at alle underleverandører lever op til EU's nye regler mod blandt andet tvangsarbejde, har de europæiske virksomheder fået frem til december 2027, inden de fuldt ud skal kunne dokumentere, at de overholder de nye EU-regler mod tvangsarbejde.

Hvis man ser formelt - og ikke politisk - på den told, som præsident Trump i dag har pålagt EU, er det altså en told, som straffer europæiske virksomheder for en adfærd med indkøb hos virksomheder, der bruger tvangsarbejdere. Selvom der siden 2024 har været EU-regler, som faktisk forbyder europæiske virksomheder at gøre netop det.

I lyset af at Trump-administrationen indædt har forsøgt at bekæmpe og begrænse, at EU indfører CSDDD-reglerne, er det ekstra ironisk, at præsident Trump nu pålægger virksomheder i EU en straftold for deres påståede brug af tvangsarbejde (gennem indkøb via virksomheder, som bruger tvangsarbejde).

Det amerikanske handelskammer, American Chamber of Commerce, og den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, er nogle af dem, som indædt har forsøgt at forhindre, at EU-landene gennemfører CSDDD-reglerne.

EU-reglerne betyder nemlig, at europæiske virksomheder er nødt til at tvinge amerikanske virksomheder til at tjekke, om deres underleverandører er virksomheder, som benytter tvangsarbejde. Det er en forudsætning for, at amerikanske virksomheder kan sælge til EU.

Trump-administrationen er med andre ord rasende over, at europæiske virksomheder nu beder om dokumentation for, at amerikanske virksomheder, som handler med Europa, ikke har benyttet sig af tvangsarbejde ved for eksempel at have benyttet sig af kinesiske virksomheder, som mistænkes for at benytte tvangsarbejde.

Howard Lutnick har sagt, at EU's CSDDD-regler pålægger amerikanske virksomheder "unødvendige negative byrder", og at USA derfor er parat til at overveje "alle tænkelige handelsredskaber" for at stoppe EU-reglerne.

Siden Trump-regeringen trådte til, har der været et betydeligt amerikansk pres på EU for at mindske de krav, som EU stiller til amerikanske virksomheder, i forhold til at amerikanske virksomheder skal dokumentere, at der ikke har været brugt tvangsarbejde i forbindelse med de produkter, som amerikanske virksomheder ønsker at eksportere til Europa.

Kort opsummeret har USA altså i dag pålagt EU en straftold for at benytte tvangsarbejde, samtidig med at USA indædt forsøger at bekæmpe EU-regler, som skal forhindre europæiske virksomheders brug af tvangsarbejde.

Præsident Trumps nye tvangsarbejde-told mod europæiske virksomheder er en told, som det vil være svært at argumentere for i en international handelskonflikt.

Trump indfører en told mod EU, der har vedtaget regler mod tvangsarbejde, som europæiske virksomheder er i gang med at implementere. Også selvom mange europæiske virksomheder faktisk stritter imod og forsøger at mindske kravene til implementering, fordi mange virksomheder mener, at de udgør en unødvendig byrde for europæiske virksomheder.

Men endnu en gang kommer man til at se et EU, der lukker øjnene overfor en amerikansk præsident, som bryder med internationale handelsregler. Europæiske virksomheders fokus er kortsigtet. De ønsker forudsigelighed, når det gælder USA og told. Og det har virksomhederne fået – indtil videre.

Men det sender samtidig endnu et europæisk signal til USA om, at USA kan bryde internationale handelsregler, uden at EU reagerer.

Risikoen er klar. Det kan give USA appetit på mere.

For eksempel har USA allerede gentagne gange truet EU-landene med ny straftold, fordi EU-landene regulerer amerikanske techselskabers ageren. Senest tidligere i denne uge, hvor EU-Kommissionen tildelte Google en stor milliardbøde.

Ud fra EU-Kommissionens reaktion på Trumps nye tvangsarbejde-straftold, som trådte i kraft i dag, at dømme er EU parat til at acceptere tolden. De kommende måneder vil vise, om EU-reaktionen på den nye told giver Trump-administrationen appetit på at pålægge EU yderligere told i den kommende tid.

For indtil videre har det ikke haft negative konsekvenser for USA, når Trump har lagt told på varer fra Europa. Udover naturligvis den effekt, at det er de amerikanske importører af varer fra Europa, som skal betale tolden, når de handler med europæiske virksomheder.