
Analyse: Endnu et rødt kort ødelagde det for FC Midtjylland | TV MIDTVEST
Analyse: Endnu et rødt kort ødelagde det for FC Midtjylland | TV MIDTVEST
Akkurat som i det første opgør i Istanbul for en uge siden blev FC Midtjylland igen i aften ramt af et rødt kort, som ødelagde holdets muligheder mod Besiktas.
FC Midtjylland havde chancerne til at indhente tyrkernes 1-0 forspring fra det første opgør. Sidste sæsons topscorer, Djú Franculino, havde således to stolpeskud i første halvleg, og Franculino lignede i aften Franculino efter den lange skadespause, som ødelagde den talentfulde angribers forår.
Men efter en times spil og ved stillingen 0-0 dummede én af holdets mest rutinerede spillere, kroatiske Martin Erlic, sig, da han gav kampens engelske dommer muligheden for at trække det andet gule kort og dermed rødt til kroaten.
De 10.227 tilskuere og de hårdt kæmpende FCM-spillere kunne ellers godt have fortjent videre avancement i Europa League, for midtjyderne spillede aldeles fremragende i store perioder af første halvleg. Men 10 mod 11 blev det igen en alt for svær kamp for FC Midtjylland. Med sammenlagt 0-3 til Besiktas er FCM færdige i Europa League.
I fodbold handler det om at score i de gode perioder og tage vare på sine chancer. Lige dér var FC Midtjylland ikke dygtige nok i aften.
Derfor må FC Midtjylland nu tage til takke med den europæiske monkeyclass i de kommende uger. Her skal midtjyderne forsøge at kvalificere sig til Conference Leagues ligaspil. Det er ikke den hylde, de ambitiøse midtjyder ser sig selv på. Men mod en svær modstander som Besiktas gjorde FC Midtjylland set over de to kampe betingelserne alt for svære for sig selv, og så betaler man prisen.
Dan har spillet 200 superligakampe for AGF, Ikast FS og Vejle Boldklub og var anfører i en stor del af tiden. Han ragede i øvrigt et hav af røde kort til sig. Efter fodboldkarrieren har han også beskæftiget sig med sport. Nu betragter han spillet fra sidelinjen for TV MIDTVEST som sportskommentator.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Cookies' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.