Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Ny branche stempler ind med forbud mod metabrillen | Kultur | DR
September 1, 2026Culture

Ny branche stempler ind med forbud mod metabrillen | Kultur | DR

2 min readNo likesNo comments

Ny branche stempler ind med forbud mod metabrillen | Kultur | DR

Den omdiskuterede brille fra Meta er persona non grata hos Betty Nansen Teatret.

Brillen, som blandt andet kan filme, tage billeder og optage lyd meget diskret, ødelægger nærværet, og derfor skal den ikke ind i teatersalen på Frederiksberg.

Det fortæller teaterdirektør Niels Erling til kulturprogrammet på P1 'K-live', som nu forbyder metabrillen.

  • I teaterrummet deler vi en oplevelse, som skal kunne gå i alle mulige retninger, uden at hverken de mennesker, der sidder omkring dig, eller de mennesker, der står oppe på scenen, skal bekymre sig om, at det bliver optaget og ender på et feed et eller andet sted, siger han.

Forbuddet kommer i slipstrømmen af, at spillestedet Radar i Aarhus i sidste uge lavede det første forbud mod smartbrillen i kultur-Danmark. Siden har Betty Nansen Teater og også koncertstedet Fermaten i Herning fulgt trop.

Inden da har flere partier talt om at forbyde dem i det offentlige rum. I folkemunde er de blevet døbt 'krænkerbrillen', og der har været en historie fremme om en ung kvinde, der er blevet filmet i smug.

Betty Nansen er det første sted inden for teaterbranchen til at stemple ind i debatten om brillerne .

Og det er især optage-egenskaben, der gør, at Niels Erling ikke vil have brillen på sit teater.

  • Det skaber en helt anden vibe i rummet, at det, vi gør herinde, er noget, der kan blive gemt - og det er ikke meningen. Filmet teater fungerer ofte helt vildt dårligt, og det gør det af en grund. Det er et rum, der er designet til, at du skal kunne være nærværende og til stede.

  • Og det, synes jeg, harmonerer utroligt dårligt med samtidig at skulle sidde og tjekke sin mail, siger Niels Erling med henvisning til, at brillerne også kan fortælle dig, at du har fået en ny mail.

Hos Betty Nansen Teatret kommer forbuddet til at betyde, at personalet skal tjekke, hvad gæsterne har på, inden de går ind i salen. Hvis personalet kan se, at en teatergæst har metabrillen på, vil vedkommende blive bedt om at tage dem af.

  • Det bliver vi jo nødt til at gøre, siger Niels Erling og fortæller, at det ikke er et forbud, der har været længe undervejs eller er nøje planlagt. Den teknologiske udvikling går stærkt, og derfor må teaterdirektøren også træffe hurtige beslutninger.

Der har ikke været problemer med brillen endnu, men teateret vil gerne være på forkant.

Betty Nansen Teatret vil også hænge skilte op i foyen og så "appellere til publikums sunde fornuft".

Bliver man ikke nødt til at stole på, at folk faktisk søger teatret, fordi de gerne vil det nærvær og slippe for at tjekke en mail? At det er rigeligt i sig selv? Behøver man at lave regler, spørger k-live.

  • Vi har jo regler. Vi beder jo også publikum om at slukke telefonen, inden forestillingen starter, svarer teaterdirektøren.

Der er dog undtagelser til den nye metabrille-regel; for eksempel hvis man har et synshandicap.

  • Metabrillen kan gøre rigtig meget godt for en gruppe mennesker, men det er ikke nogen, alle skal bruge, siger Niels Erling.
frederiksbergaarhusherningkulturerhvervbetty-nansen-teatretniels-erling

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy