Frygt for naturen er ude af proportioner, mener eksperter: 'Det er ikke bare naturangst, det er hysterisk' | Indland | DR

Ulvedebatten raser, og senest var der torsdag aften ulvemøde i Egtved, hvor dyrets fremfærd i Danmark blev diskuteret.

Læg dertil fortællinger om dræbergopler, larver fra helvede og giftige planter, som også har fyldt meget i medierne denne sommer.

Sammenlagt skaber de mange historier en frygt for naturen, som er helt ubegrundet. Det mener forfatter og idehistoriker Rune Engelbreth Larsen, der er medlem af Naturfagligt Udvalg i Danmarks Naturfredningsforening.

• Den voldsomme frygt for larver, ulve, flåter, fjæsing og planter bliver blæst ud af proportioner. Det er ikke bare naturangst, det er hysterisk, mener han.

I Odense har der været stor debat om egeprocessionslarven, der flyttede ind i private haver, lukkede en institution og førte til borgermøder og demonstrationer.

Ulve er kommet helt tæt på mennesker, og i Egtved blev ponyen Bellami dræbt.

Og de mange historier får os til at se naturen som farlig og fjendtlig, hvor den i virkeligheden er ekstremt gavnlig og skøn, siger Rune Engelbreth Larsen.

• En sjælden gang imellem kan der være meget få mennesker, der ser en ulv, og det kan vi godt leve med, siger han.

Men der er mennesker, som har mistet husdyr efter ulveangreb, eller har fået voldsomt udslæt af vild pastinak. Er det ikke at affærdige deres oplevelser?

• Det er det ikke. For der er ikke noget galt i at være bange for ulven og undgå en giftig plante. Problemet er, at man pisker det op til noget helt ud over alle grænser, mener Rune Engelbreth Larsen.

Men når historier om giftige planter og farlige dyr fylder så meget, så er det fordi, vi er blevet fremmede overfor naturen.

Det mener professor i biodiversitet på institut for ecoscience på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs.

• Det er jo også et tegn på, at vi er uvante med naturen. Og når der så kommer et nyt dyr, ulven eller egeprocessionsspinderen, så går vi i en eller anden form for panik, siger han.

• Den kommer ikke fra helvede, den larve. Den er simpelthen bare en af de magiske skabninger på planeten Jorden. Et tegn på, at der er liv, siger Rasmus Ejrnæs.

Vi er blevet fremmede over for naturen. Det mener Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet på institut for Ecoscience.

Han anerkender, at der er udfordringer i byerne og haverne, når naturen ændrer sig. Store dyr kan man holde ude med hegn.

• Men man er simpelthen nødt til at finde en måde at leve sammen med små dyr. Den der ide om, at man bare kan fjerne alt, hvad der er uønsket, den holder ikke. Det kan ikke lade sig gøre i praksis alligevel, siger Rasmus Ejrnæs.

Både Rasmus Ejrnæs og Rune Engelbreth Larsen efterlyser flere historier, hvor eksperter får mere plads.

• Vi skal selvfølgelig høre alle sider i debatten, men det er også vigtigt, at der er proportioner i det. Fakta betyder noget, men det er begyndt at fylde meget lidt i naturdebatten, siger Rune Engelbreth Larsen.

Naturvejleder Rune Kjærgaard Lange fra Kolding siger, at vi ikke skal være bange for naturen, men omfavne den.

På Naturskolen i Kolding kommer børnene helt tæt på svirrefluen og tudsen.

Og her gør naturvejleder Rune Kjærgaard Lange meget ud af at fortælle børnene, at ikke al natur er smuk og ufarlig.

• Vi skal blive bedre til at acceptere, at der ikke kun findes smukke blomster og nuttede dyr. Der findes også blomster, der stikker eller er giftige, og der findes jo også dyr, der bider, siger Rune Kjærgaard Lange.

Men selv om der har været naturvejledere i Danmark siden 1990’erne, så er det ikke lykkedes at gøre os klogere på naturen, mener Rune Kjærgaard Lange.

• Naturdannelsen og viden om naturen har været faldende, på trods af at vi har haft mennesker, der fra starten af var defineret til at gå ud og højne naturforståelsen, siger han.