Om 57 dage går russerne til valg - og antallet af uafhængige kandidater kan blive rekordlavt | Udland | DR

Om mindre end to måneder skal russerne for første gang siden fuldskala-invasionen af Ukraine i 2022 vælge politikere til underhuset i landets parlament.

Selvom flere forskellige partier er repræsenteret i parlamentet, der domineres af præsident Vladimir Putins parti, Forenet Rusland, ser det dog foreløbig ud til, at der bliver færre valgmuligheder end ved det seneste valg i 2021.

For flere kandidater og partier er den seneste tid endt i situationer, der forhindrer dem i at stille op til valg, eller så har de fået vejen dertil gjort så vanskelig, at de selv kaster håndklædet i ringen.

Over hele landet ser det ud til at blive et vanskeligt valg for uafhængige kandidater, for ifølge Moscow Times ser antallet i år ud til at blive rekordlavt. Bare 82 kandidater er foreløbig blevet bekræftet sammenlignet med 173 i 2021 og 304 i 2016.

Så sent som i denne uge blev der skabt problemer for et af de etablerede partier, der ellers hører til den såkaldte "systemiske opposition", partier i Dumaen, der anerkender og opererer indenfor det nuværende parlamentariske system. Partierne, der tager del i politiske debatter, omfatter blandt andre Kommunistpartiet, det Liberal-demokratiske Parti og Retfærdigt Rusland.

For det russiske justitsministerium har nu sat det Liberal-demokratiske Parti på listen over "fremmede agenter", beskyldt af myndighederne for at have delt falske informationer om valgsystemet og tale imod krigen i Ukraine. Partiet har afvist stemplet, men har samtidig meddelt , at det nu suspenderer sine aktiviteter.

For flere lokalpolitikere rundt om i landet har kampen for at indsamle vælgererklæringer - og at få dem godkendt ikke mindst - vist sig for svær.

Men selv hvis man har vælgererklæringer og kan føre valgkamp, kan de politiske muligheder på et øjeblik alligevel blive begrænsede, som i tilfældet Boris Nadezjdin, en erfaren og profileret oppositionspolitiker, der midt i sin valgkamp blev anholdt og senere idømt en bøde for at have vist "ekstremistisk materiale".

I denne uge trak også han stikket på sit kandidatur.

En tilsvarende skæbne er overgået aktivisten Jaroslav Kostrov, der har forsøgt at stille op som kandidat for partiet Retfærdigt Rusland i Sankt Petersborg. Et flere år gammelt opslag med links til Instagram og Facebook, der i Rusland er betragtet som "ekstremistisk", er ført til en dom på ti dages fængsel og fratagelsen af muligheden for at stille til valg i et år.

Men selvom der måske næppe vil være meget spænding tilbage om, hvorvidt præsident Putins parti, Forenet Rusland, vil genvinde flertallet i Statsdumaen, tjener en overbevisende sejr til september alligevel et formål, lyder analysen fra Nikolai Petrov, som selv har været politisk rådgiver i Rusland og i dag er tilknyttet tænketanken New Eurasian Strategies Center.

• Et tydeligt tegn på faldende støtte sammenlignet med tidligere valg kan tolkes som bevis for regimets svagere popularitet, påpeger han.

I sin analyse peger han på to aktuelle situationer forårsaget af krigen i Ukraine, som kan få konsekvenser, også når russerne om mindre end to måneder går til valg.

Den ene er de konstante forstyrrelser af landets brændstofforsyning som følge af ukrainske angreb mod landets oliefelter og raffinaderier. Kilometerlange bilkøer til pumperne på tankstationer og begrænsninger på køb af benzin er noget, russere over hele landet har kunnet mærke.

Det andet er gentagne angreb mod den annekterede halvø Krim og ved Sortehavet, begge dele et yndet område for sommerferie-ramte russere, der nu har måttet ændre planer.

• Men det omsættes dog ikke nødvendigvis til voksende offentlig utilfredshed med staten, lyder vurderingen fra Nikolai Petrov.