De 'tjener kassen' på lægemidler. Selvfølgelig skal industrien være med til at betale erstatninger, mener politikere | Indland | DR

Fem millioner kroner er for nylig sat ind på Anders Hansens konto. Pengene er en erstatning for, at han har mistet store dele af sit syn efter at have taget Novo Nordisks storsælgende vægttabsmedicin Wegovy.

De kommer dog fra statskassen og ikke Novo Nordisk selv.

Systemet for patienterstatninger er nemlig indrettet sådan, at det er staten og ikke Novo Nordisk eller andre medicinalfirmaer, der betaler for erstatninger efter lægemiddelskader.

Og det kan Anders Hansen ikke forstå.

• Jeg kan ikke se, hvorfor at skatteyderne skal betale. Det er jo ikke, fordi Novo mangler penge. Hvis det er deres produkter, så er det da også deres ansvar, og så synes jeg da, at de bør betale.

Opråbet kommer, mens Sundhedsministeriet er i gang med at undersøge, om Novo Nordisk rent faktisk kan stilles til ansvar og i sidste ende betale erstatningen.

Da de første patienter i december sidste år fik tilkendt en erstatning for skader på deres syn som følge Wegovy, bad daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) Kammeradvokaten undersøge den mulighed.

Allerede da reglerne blev lavet i 1995, forsøgte staten ifølge Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Aalborg Universitet, faktisk at få industrien til at være med til dække erstatningerne.

Problemet var, at industrien frivilligt skulle nikke ja.

• Den frivillige aftale kunne man ikke blive enige om.

Derfor mener Kent Kristensen også, at det bør undersøges, om producenterne bag et lægemiddel skal gøres erstatningsansvarlige.

Sundhedsministeriet har ikke ønsket at svare på, om Kammeradvokaten har afsluttet sin vurdering, og hvad den nye minister Ida Auken (S) vil gøre.

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, kalder det et 'fejlagtigt princip', at staten og ikke lægemiddelindustrien betaler for skader efter lægemidler.

• Lægemiddelindustrien tjener kassen på at producere lægemidler. Derfor skal de selvfølgelig også være medansvarlige for de skader, der måtte medføre de præparater, de sender på markedet. Det er kun rimeligt, at de kommer med i en medfinansiering i erstatningssagerne.

Peder Hvelplund vil nu rejse sagen overfor sundhedsministeren.

Også Jens Henrik Thuelsen Dahl fra Danmarksdemokraterne er klar til at få industrien til lommerne.

• Jeg synes bestemt, lægemiddelproducenterne skal være med til at betale.

Rasmus Lund-Nielsen, sundhedsordfører for regeringspartiet Moderaterne, vil gerne beholde systemet, hvor den enkelte patient ikke selv skal føre retssag mod en medicinalvirksomhed, og at det fortsat er staten, der betaler erstatningen.

• Men det betyder ikke, at staten i sidste ende skal bære hele regningen, siger han.

For på den ene side har medicinalvirksomhederne et ansvar for deres produkter. På den anden side har staten et ansvar for at sikre et ordentligt sikkerhedsnet under de lægemidler, den godkender, understreger Rasmus Lund-Nielsen.

• Derfor er vi også åbne for at se på, om der kan være en mere rimelig fordeling af finansieringen mellem staten og industrien.

Men hos Danske Patienter er der en reel bekymring for, at regningen i sidste ende kan ende hos patienterne, hvis industrien skal betale erstatningerne, siger direktør Morten Freill.

• Vi er bekymrede for, at patienterne samlet set kan blive stillet dårligere med dyrere medicin eller færre præparater på markedet.

• Men det betyder ikke, at medicinalindustrien skal gå fri. Det offentlige bør i højere grad sikre, at risikoen for alvorlige bivirkninger indgår i de priser og vilkår, man aftaler med virksomhederne.

Sundhedsminister Ida Auken (S) har ikke ønsket at medvirke, og Novo Nordisk henviser til Lægemiddelindustriforeningen, Lif.

Her svarer Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør, i et skriftligt citat, at reglerne ikke bør laves om.

• Lif har ikke et ønske om at ændre de grundlæggende principper i den danske patienterstatningsordning.