
Fiskeopdræt udsat for hærværk: - Vi bliver utrygge allesammen | tvSyd
Fiskeopdræt udsat for hærværk: - Vi bliver utrygge allesammen | tvSyd
Det var en chokerende nyhed, ejeren af havbruget Pedersen Line, Britt Pedersen, vågnede op til tidligt tirsdag morgen.
En af hendes ansatte var mødt ind på havnen i Snaptun ved firetiden, og havde fundet fire skibe drivende rundt i havnen.
Fortøjningerne var kappet, og al elektronisk udstyr var smadret i havbrugets foderskib, mens et vindue var smadret ind til styrehuset i et af skibene hos kollegerne Snaptun Fisk.
Sagen blev meldt til politiet, som bekræfter, at flere skibe flød rundt i havnebassinet i Snaptun tirsdag morgen, og at plotter, radar, ekkolod, kompas, signalsender og autopilot var ødelagt i ét af skibene.
Politiet har dog ingen anelse om, hvem gerningsmanden eller -mændene er.
- Vi vil frygtelig gerne have at vide, hvis der er nogen, der har set eller hørt noget, siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard, Sydøstjyllands Politi.
For direktør i Dansk Akvakultur, René Christensen, er hærværket i Snaptun dråben, der får bægeret til at flyde over.
-
Vi har desværre oplevet voldsomt hærværk mod vores arbejdsfartøjer flere gange nu i havne rundt omkring i Danmark.
-
Vi har haft både, der er blevet brændt af. Her (i Snaptun, red.) har vi set, at der er lavet voldsomt hærværk, og vi har egentlig holdt det under radaren og tænkt, at vi ikke skal ud og puste til ilden. Men nu er det så voldsomt, at vi bliver nødt til at gå ud og sige, at vi har behov for, at der er nogen, der går ud og tager afstand fra, at man går til selvtægt, siger René Christensen.
Han er overbevist om, at motivet til gentagne tilfælde af hærværk over hele landet er politisk motiveret.
- Det bygger vi jo på, at der er faldet dom i nogle af de andre sager, og det var meget tydeligt, at det var personer, som havde færdes på nogle af de hadplatforme, som der jo er på Facebook og andre steder, siger René Christensen.
Han beder nu om opbakning fra det politiske system:
-
Vi har behov for, at der er nogle højere oppe i hierarkiet - det kunne være nogle politikere - som går ud og siger "jamen, akvakultur er en del af den grønne omstilling. Vi har brug for det. Selvfølgelig er der påvirkning på natur og miljø, men det er en vurdering, vi har gjort, at det skal vi have mere af. Det store regeringsgrundlaget. Der er lavet fiskeriaftaler, hvor der står, at vi skal med i akvakultur".
-
Den debat bliver vi nødt til at have, siger Rene Christensen.
Ifølge Rene Christensen kunne flere af de hærværkstilfælde, havbrugere landet over har oplevet de seneste år, været gået helt galt:
-
I Reersø blev der hældt to dunke benzin ud over og sat ild til et mandskabsskib, hvor der faktisk kunne have ligget mandskab og sovet i bunden af skibet.
-
I Stubbekøbing var der et skib, der brændte helt ned, og nu ser vi her, at der er fire både, hvor man kapper fortøjningerne. Hvis de var gået til havs og havde ramt en sejlbåd eller noget andet - og det er jo mørkt om natten - så havde vi pludselig haft menneskeliv, som var kommet i fare. Det kan vi altså ikke stå på mål for, siger René Christensen.
Det smadrede udstyr i styrhuset på Pedersen Lines foderskib betyder, at det nu er blevet væsentligt vanskelligere for Britt Pedersen og hendes ansatte at tilse fiskene i havbruget.
- Vi finder på alternative løsninger med de andre skibe, vi har, fortæller hun.
Hvornår foderskibet igen er havdygtigt, ved hun ikke. Der er smadret udstyr for mere end 200.000 kroner, og det er uvist, hvornår nyt udstyr kan installeres igen.
- Politiet siger, at det her ikke er drengestreger, og jeg synes ikke, det er i orden, at man begår selvtægt, fordi man har en anden holdning, hvis det er det, der er sket, siger Britt Pedersen.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter. Du kan se flere detaljer om vores cookies her
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.