Det kan medføre lange frihedsstraffe, hvis du hjælper en fremmed efterretningstjeneste | Indland | DR

Det kan være "meget alvorligt" og medføre lange frihedsstraffe, hvis man bliver fundet skyldig i at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste med at skaffe oplysninger om eksempelvis danske havne eller danske virksomheder.

Sådan lyder det fra Birgit Feldtmann, der er professor i jura på Aalborg Universitet.

Hun reagerer på, at PET har afsløret konkret planlægning og forberedelse af sabotage mod Danmark, som Berlingske i går kunne berette om. I den forbindelse har PET set eksempler på, at almindelige danskere er blevet forsøgt rekrutteret til at udføre opgaver for Rusland.

• Hvis man medvirker til sabotage, det kunne være sprængning af nogle anlæg eller noget lignende, er det meget alvorligt. Vi kan være inde i nogle af de bestemmelser, som kan give op til livstid, siger Birgit Feldtmann.

Professoren understreger, at det afhænger meget af den konkrete sag. Men hvis man bidrager til, at Rusland kan begå sabotage, er der flere straffebestemmelser, som kan komme i spil.

• En af dem er landsforræderi, siger Birgit Feldtmann.

• Noget, som påvirker straffeansvar, og de bestemmelser, vi kan anvende, er, om man er klar over, at man bidrager til at hjælpe Rusland, eller om man ikke ved det.

Derfor er konteksten, og hvad man ved, meget afgørende i forhold til straffeansvar, forklarer juraprofessoren.

PET siger til Berlingske, at rekrutteringen af ”helt almindelige danskere” ofte sker, uden de ved, hvem de arbejder for.

• Vores budskab er, at vi kan se, at man uforvarende kan indgå i Ruslands planlægning af sabotage, siger Emil Græsholm, der er chef for kontraspionage i PET til mediet .

Ifølge Birgit Feldtmann er der forskellige grader af forsæt, som er værd at være bevidst om.

• Det er allerede forsæt, hvis man for eksempel anser det som en mulighed, at det her måske kunne være for Rusland. Det er selvfølgelig en vurdering, som domstolene skal foretage i den konkrete sag, siger hun.

Ifølge chefen for kontraspionage i PET, Emil Græsholm, sker forsøgene på at rekruttere helt almindelige danskere på sociale medier og almindelige onlineplatforme.

Opgaverne kan handle om at tage fotos af virksomheder, lasttransporter, porte lagre eller andre installationer, som skal bruges i planlægningen af sabotagehandlinger.

Ifølge Birgit Feldtmann kan den slags opgaver "strafferetligt være medvirken, hvis de bidrager til, at Rusland kan forberede et angreb eller nogle sabotagehandlinger".

I dansk strafferet fremgår sabotage ikke som en selvstændig forbrydelse, men det vil justitsminister Nicolai Wammen (S) lave om på.

Ministeren har derfor bedt Straffelovrådet om at se på, hvordan de strafferetlige regler om påvirkningsvirksomhed, sabotage og andre handlinger rettet mod Danmark kan moderniseres. Det kan du læse mere om herunder: