Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Flere transformerstationer udsat for mulig sabotage i Tyskland | Udland | DR
September 2, 2026News

Flere transformerstationer udsat for mulig sabotage i Tyskland | Udland | DR

2 min readNo likesNo comments

Flere transformerstationer udsat for mulig sabotage i Tyskland | Udland | DR

To mystiske hændelser inden for bare 24 timer har fået de tyske myndigheder til at råbe vagt i gevær.

Tysk politi oplyste mandag, at der var fundet sprængstoffer på transformerstationen i Turnow-Preilack omkring 120 kilometer fra den tyske hovedstad Berlin.

Og kun et døgn efter var den så gal igen.

Tirsdag aften omkring klokken 20.00 blev politiet tilkaldt til Amprion-transformerstationen i Bergheim ikke langt fra den tyske storby Köln.

Kraftige lysglimt var blevet observeret, og en kortslutning påvirkede transformerstationen.

På et pressemøde onsdag oplyste indenrigsminister for den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, Herbert Reul (CDU), hvor det seneste sabotageforsøg fandt sted, at politiet efterforsker to mulige spor.

  • Det var ikke en defekt kontakt, det var bevidst, det var en kriminel handling. Der er en indledende mistanke om forfatningsstridig sabotage. Vi efterforsker to muligheder: sabotage af en udenlandsk regering eller venstreorienteret ekstremisme, siger Herbert Reul.

Det er endnu uvist, om der er en sammenhæng mellem de to sabotage forsøg.

Dietmar Woidke, der er ministerpræsident for delstaten Brandenburg, fordømte i en pressemeddelelse gårsdagens sabotageforsøg, hvor han også understregede den "høje hyppighed af sådanne hændelser".

Det er langtfra første gang, at Tyskland er vidne til forsøg eller direkte angreb på transformerstationer.

I juni måned var en hændelse i Reutlingen , Baden-Württemberg, hvor en brand i en transformerstation efterlod omkring 7600 bygninger og omkring 40.000 mennesker midlertidigt uden elektricitet.

Myndighederne mener, at branden var påsat, men har foreløbigt ingen mistænkte i sagen.

I januar mistænkte politiet venstreekstremister for at sætte ild til højspændingsledninger nær et kraftværk i det sydvestlige Berlin, hvilket førte til en kortslutning og omfattende strømafbrydelser. Omkring 45.000 husstande og mere end 2.200 butikker og virksomheder blev ramt, ligesom hospitaler og plejehjem stod uden strøm i flere dage.

Den venstreekstreme 'Vulkangruppen' tog senere taget ansvaret for sabotagen. Ingen er endnu anholdt i sagen.

Også i marts 2024 blev elforsyningen i området udsat for sabotage. Her satte en gruppe ild til en stor elmast, som var en del af elforsyningen til Tesla-fabrikken i Grünheide nær Berlin. Angrebet medførte omfattende driftsforstyrrelser på fabrikken.

De seneste to dages sabotage kommer midt i en strid mellem Rusland og Tyskand.

Den tyske regering anklagede tirsdag Rusland for at stå bag dronehændelsen i lufthavnen Halle/Leipzig 4. august.

De tyske myndigheder kobler foreløbig ikke de seneste sabotageforsøg og dronehændelsen ved Leipzig sammen.

Blot få timer efter blev anklagerne tirsdag aften afvist af Ruslands præsident, Vladimir Putin, som mener, at der mangler konkrete beviser. Samtidig beskyldte han Tyskland for selv at have plantet beviser.

Den russiske præsident fremlægger ikke nogen dokumentation for sin beskyldning.

kriminalitetpolitik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy