Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Lukningstruet landsbyskole stjal fokus: Borgmester har ’endnu mere ondt i maven’ efter borgermøde | Indland | DR
September 1, 2026News

Lukningstruet landsbyskole stjal fokus: Borgmester har ’endnu mere ondt i maven’ efter borgermøde | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

Lukningstruet landsbyskole stjal fokus: Borgmester har ’endnu mere ondt i maven’ efter borgermøde | Indland | DR

Det var et af de budskaber, der var skåret ud i pap for politikerne i byrådssalen i Haslev mandag aften, da der var borgermøde i byrådssalen om kommunens budget for næste år.

  • Vi flyttede til Terslev, fordi vi gerne ville have det lille samfund. Vi kommer ikke til at trives på de store skoler, siger Vo Ryberg, som var en af mange fremmødte.

Den lille Terslev Skole med 58 elever er en del af det katalog på op til 50 millioner, som skal spares på næste års budget i Faxe Kommune. Og derfor var flere borgere mødt frem med pap-skilte og skarpe spørgsmål til byrådspolitikerne.

Det var spørgsmål, der gjorde indtryk på blandt andre Michelle Frese fra SF, og hun takkede ligefrem for den skideballe, de fremmødte kom med.

  • De har frustration i forhold til, at vi går og måske påvirker deres dagligdag. Det forstår jeg fuldt ud, siger hun.

Men hun er ikke sikker på, om det er nok til at redde skolen, for så kan det være andre ting, der skal holde for.

  • Det er lige så hårdt for Karise Børnehus og SFO og for de udsatte, siger hun.

Lotte Langgaard Andersen erkender, at lukningen af Terslev Skole kan se godt ud på papiret, men mener, at det vil få store konsekvenser for byen.

  • Selve landsbysamfundet vil også lide et ordentligt knæk, så jeg tror ikke, man kommer til at spare de penge, man ønsker, siger hun.

Hun fremhæver, at det ved en stor indsats i byen lykkedes at redde købmanden, men hun er bange for, at skolelukningen får ildsjælene til at brænde ud.

  • På et eller andet tidspunkt kan man ikke mere, og der ikke er de tilbud, som vi ellers er så glade for siger hun.

Den tidligere borgmester Ole Vive fra Venstre var den, som mest tydeligt var for, at skolen også kan ringe ind til time de næste mange år.

  • Skolen har haft nogle kæmpe udfordringer, som vi nu har fået bugt med, og så er forslaget en spand koldt vand i hovedet på de folk, der har lavet en kæmpe indsats, siger eks-borgmesteren.

Beslutningen er ikke truffet endnu, og den nuværende borgmester Mikkel Dam fra Liberal Alliance siger, at efter borgermødet giver forslaget ham endnu mere ondt i maven.

  • Men vi har en fælles forpligtelse for at have øje på hele vores kommune, og det er jo derfor, at man nogle gange kommer til at fremstå barsk og usympatisk, selv om man på ingen måde har været har lyst til det.
uddannelsetransportpolitikkriminalitetoekonomiterslev-skole

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy