Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

De repræsenterer nogle af landets største kommuner: Sådan vil de sikre sammenhængskraften | TV MIDTVEST
August 31, 2026Opinion

De repræsenterer nogle af landets største kommuner: Sådan vil de sikre sammenhængskraften | TV MIDTVEST

3 min readNo likesNo comments

De repræsenterer nogle af landets største kommuner: Sådan vil de sikre sammenhængskraften | TV MIDTVEST

Flere af landets største kommuner ligger i Midt- og Vestjylland.

Mange af midt- og vestjyske kommuner er geografisk store.

Og hvordan holder bibeholder man sammenhængskraften på tværs af de store områder med både større og mindre byer?

Det var et af de spørgsmål, som blev diskuteret i mandagens udgave af Kampen om bordet.

I Herning Kommune rykker borgmesteren Dorte West af og til sit borgmesterkontor ud i kommunen for en stund.

Det fortalte hun om under debatten.

  • Det giver så enormt god mening at komme ud i hele vores kommune. De dage, hvor jeg har rykket en dag ud af kalenderen, har det givet en en enorm indsigt, og man får altid en ny viden med sig, sagde hun under debatten.

Karsten Filsø (SF) sidder i byrådet i Holstebro Kommune, og han kunne godt tænke sig, at man gjorde noget lignede.

  • Vores borgmester har aldrig gjort det. Vi har aldrig gjort det som byråd, at vi har sagt, at så lægger vi nogle møder i valgperioden i Ulfborg eller Vinderup. Jeg synes, det kunne være en god ide, og også det, at de små landsbyer kan føle, at de er en del af et fællesskab. Det er jo det, der kniber nogle gange, sagde han og fortsatte:

  • Vi har 90 kilometer fra den ene ende til den anden. Vi sidder i nogle geografisk store kommuner.

Lise Bertelsen (K), som både sidder i byrådet i Viborg Kommune og Folketinget, fortalte, at det også er vigtigt for hende at komme ud af rådhuset.

  • Vi er jo repræsentanter for hele vores kommune, så det er faktisk vores pligt at komme ud. Det mener jeg virkelig, det er, sagde hun og fortsatte:

  • Vi har i det udvalg, jeg sidder i, sagt, at vi godt ved, hvordan rådhuset ser ud indvendigt, så vi vil egentlig hellere ud og holde vores møder ude på forskellige institutioner, som vi samarbejder med, sagde hun.

Viborg Kommune er den andenstørste i Danmark, mens Herning er den tredjestørste. Holstebro er den 17. største.

Debatten om, hvorvidt Danmark er i balance fylder – men det gør diskussionen om, om kommuner er i vatter også.

Spørgsmålet om at dele sol og vind lige – at centerbyen i en kommune ikke skal løbe med det hele – er noget kommunalpolitikere kerer sig om.

Det er derfor Dorte West (V) i Herning af og til flytter sit borgmesterkontor ud i oplandsbyerne.

Det er det, der er årsagen til, at Lise Bertelsen (K) – der udover at være medlem af Folketinget også er byrådsmedlem i Viborg Kommune – fortæller, at man gerne holder udvalgsmøder væk fra rådhuset på for eksempel institutioner væk fra Viborg.

Det gode spørgsmål er, hvilken effekt det har? Hvor meget rykker det ved de beslutninger, Dorte West skal tage, at hun indimellem bruger en arbejdsdag i Sønder Felding eller Haderup?

Giver det borgere, som ikke bor i centerbyen, andet end en følelse af at blive set?

Er der noget bevis for, at det batter, når Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget i Viborg kommune lægger et møde i for eksempel Karup eller Bjerringbro?

Kommunalpolitikere vil sige, at det har de svært ved at svare direkte ja eller nej til – hvorefter de vil tilføje, at de har øje på hele kommunen – at de ikke er kun valgt for borgerne i kommunens største by.

Det vidner debatten i ’Kampen om bordet’ om. Her taler de medvirkende politikere gerne og længe om både sammenhængskraft og vigtigheden i, at også en kommune skal være i balance.

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Cookies' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.

herningindre-byviborgholstebrovestkystensportpolitik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy