
Populær fyret ukrainsk forsvarsminister skal rådgive Italiens forsvarsminister | Udland | DR
Populær fyret ukrainsk forsvarsminister skal rådgive Italiens forsvarsminister | Udland | DR
Efter sine forgæves forsøg på at kræve valg i Ukraine søger den populære fyrede forsvarsminister Mykhailo Fedorov nu andre græsgange.
Han skal nemlig rådgive den italienske forsvarsminister, Guido Crosetto, fortæller Fedorovs pressestab til avisen The Kyiv Independent .
Fedorov og Crosetto har mødt hinanden flere gange i løbet af førstnævntes tid som forsvarsminister.
Fedorovs primære fokus vil dog stadig være hans arbejde i Ukraine, projekter relateret til krigen og udviklingen af ukrainsk forsvarsteknologi. Han bliver derfor også i hovedstaden Kyiv.
Som led i arbejdet planlægger Fedorov at besøge USA for at "sikre ressourcer til nye forsvarsteknologiprojekter".
Da den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sidste måned fyrede Fedorov som forsvarsminister, udløste det store protester landet over.
Demonstranterne krævede Fedorov genindsat på posten, men det afviste Zelenskyj, og så krævede Fedorov valg - ikke en, men to gange.
Det blev dog også afvist af Zelenskyj, ligesom ukrainsk lovgivning heller ikke tillader afholdelse af valg i krigstider.