July 13, 2026Food & drink

Her kan du få en koldskåls-frappé i juli 2026

1 min readNo likesNo comments

Her kan du få en koldskåls-frappé i juli 2026

Der er dem, der elsker koldskål højere end livet selv, og så er der dem, der aldrig helt har forstået hypen.

Hvis du hører til den første gruppe, eller drømmer om at gøre det, så er der god grund til at sætte kurs mod et særligt sted i byen.

Her serverer man nemlig en koldskålsfrappé.

Det er altså hermed socialt acceptabelt at bunde sin koldskål i ét hug.

Hos Frellsen Chokolade har man skabt herligheden af to kugler citronsorbet og vaniljesoftice.

Den står faktisk ikke officielt på menuen, men hvis du siger de magiske ord: “Må jeg bede om en koldskålsfrappé?”, bliver du nærmest lukket direkte ind i himmeriget.

Frappéen koster 60 kroner, og for den pris får du en ordentlig basse.

Når sommervarmen om lidt igen for alvor melder sin ankomst, smager den kun endnu bedre.

Smagsmæssigt rammer den overraskende tæt på koldskål, selv om den “bare” består af to iskugler, som hver især trækker på de klassiske koldskålsnoter.

Er du typen, der mener, at kammerjunkere er Guds gave til menneskeheden, så bliver du måske ikke blæst helt bagover.

Alt i alt er det en virkelig god tørstslukker i sommervarmen, hvis du er til, ja, koldskål uden kammerjunkere.

city-culturekultur

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy