Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Aktiemarkedet har hele sommeren frygtet en AI-boble. Nye regnskabstal burde give et lettelsens suk, mener chefstrateg | Penge | DR
August 27, 2026Opinion

Aktiemarkedet har hele sommeren frygtet en AI-boble. Nye regnskabstal burde give et lettelsens suk, mener chefstrateg | Penge | DR

2 min readNo likesNo comments

Aktiemarkedet har hele sommeren frygtet en AI-boble. Nye regnskabstal burde give et lettelsens suk, mener chefstrateg | Penge | DR

6.000 milliarder dollar. Eller 38.487.914.473.800 kroner.

Så meget forventer man, at virksomhederne vil investere i kunstig intelligens frem til 2030.

Men de massive investeringer, som blandt andet de kæmpe techfirmaer som Microsoft, Alphabet og Amazon har foretaget, har i de seneste måneder skabt frygt for, om investeringerne overhovedet giver nogen gevinst for selskaberne.

Flere taler endda om, at der er risiko for en AI-boble .

Det har fået flere af techaktierne til at falde, særligt hen over sommeren. Men de seneste kvartalsregnskaber fra techfirmaerne – og senest Nvidias regnskab, der kom i går aftes – burde skabe mere ro.

Det mener Josephine Cetti, der er chefstrateg i Nordea.

  • De seneste kvartalsregnskaber for Nvidia og techselskaberne viser, at de klarer sig godt. Så tallene burde give et lettelsens suk, siger hun.

Chefstrategen hæfter sig ved flere ting i de seneste kvartalsregnskaber.

Hun fortæller, at grunden til, at Alphabet, Microsoft og Amazon investerer så massivt i AI, er, at deres kunder skriger efter løsningerne. Faktisk i så høj grad, at ordrebøgerne er fyldte i flere år frem.

Samtidig tjener selskaberne penge, i modsætning til dengang it-boblen brast tilbage i 2000. Og aktiekurserne på selskaberne ligger endda generelt i den billige ende, lyder hendes vurdering.

  • Det gør, at jeg slet ikke er så bekymret, siger Josephine Cetti.

Den voldsomme efterspørgslen ses også på Nvidia, der lige nu er verdens største selskab og storproducent af AI-chipsene. Selskabet kom i går med regnskab, der voldsomt overgik analytikernes forventninger.

Ledelsen valgte at fremlægge forventninger for hele deres kommende regnskabsår, hvilket ifølge Josephine Cetti er helt nyt.

  • Det var første gang, at Jensen Huang (Nvidias topchef, red. ) valgte at give guidance for et helt år. Tidligere har det kun været ét kvartal ad gangen. Det var et stærkt signal, fordi det viser, at efterspørgslen er så kraftig, at Nvidia tør udtale sig længere ud i fremtiden, siger Nordeas chefstrateg.

Nvidia forventer, at omsætningen i 2028 vil stige med hele 70 procent, hvor analytikere ifølge Yahoo Finance forventede en stigning på 45 procent.

  • Hvis ikke markedet kan få lidt ro og lægge nogle af bekymringerne til side efter det, så ved jeg ikke rigtig, hvad der skal til, siger Josephine Cetti.

Selvom hun er knap så pessimistisk som dem, der frygter en boble, peger hun dog på, at der er en del usikkerheder i forhold til AI.

Usikkerhed om krigen i Iran og inflation presser nemlig renterne op. Og når renterne er høje, er det dyrere for virksomhederne at låne penge til at investere i AI. Frygten bliver forværret, når selskaber som Nvidia også låner penge til kundernes indkøb af chips.

  • Jeg tror måske, at markedet er ved at skifte fokus fra techselskaberne og er begyndt at kigge mere bredt. Det er naturligt for en megatrend som AI, fordi det også kan bruges til at skabe vækst i andre brancher end blot techbranchen – eksempelvis også i medicinalbranchen.

  • Der er stadig mange usikkerheder lige nu – fra konflikten mellem USA og Iran, højere renter og inflation. Man bør derfor tage det ét kvartal ad gangen, siger Josephine Cetti.

oekonomierhvervaikultur

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy