Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Flere savnes fortsat efter Cyperns 'største maritime katastrofe nogensinde' | Udland | DR
August 31, 2026News

Flere savnes fortsat efter Cyperns 'største maritime katastrofe nogensinde' | Udland | DR

1 min readNo likesNo comments

Flere savnes fortsat efter Cyperns 'største maritime katastrofe nogensinde' | Udland | DR

Et passagerskib med 270 passagerer ombord sank søndag eftermiddag ud fra den tyrkiske del af ferieøen Cypern.

Otte personer er omkommet i forbindelse med kæntringen, mens 17 personer fortsat er savnet.

Det oplyser Nordcyperns minister for offentligt arbejde og transport, Erhan Arıklı, ifølge de tyrkiske medier CNN Türk og Londra Gazete.

Skibets syv besætningsmedlemmer og kaptajnen blev søndag aften tilbageholdt og det sker ifølge premierministeren for Nordcypern, Ünal Üstel, for at 'vende hver en sten' så årsagen til kæntringen kan findes.

  • Alle aspekter af denne hændelse vil blive undersøgt. Selv den mindste uagtsomhed vil blive afsløret. Den, der viser sig at være skyldig eller ansvarlig, vil ikke blive skånet, siger han ifølge mediet TRHaber .

Redningsarbejdet er vanskeliggjort af, at skibet sank i et område, der er 514 meter dybt.

Videoer fra stedet viste søndag passagerer, der sad på skroget af det kæntrede skib, mens nødstedte passagerer blev firet op med liner til redningshelikoptere.

Kort efter at færgen forlod havnen i Kyrenia på Cypern begyndte det at tage vand ind fra skibets bov. Ifølge CNN Türk forsøgte besætningen at vende om, men cirka to kilometer fra kysten tog skibet så meget vand ind, at det vendte sig om på boven og begyndte at synke.

Passagerskibet er ifølge CNN færgen 'The Filo Jet', som dagligt transporterer folk til og fra den tyrkiske del af Cypern til Tyrkiet.

Nordcypern ser sig som en selvstændig tyrkisk del af Cypern, men det er dog kun Tyrkiet, der har anerkendt området som en selvstændig stat.

Den nordcypriotiske præsident Tufan Erhürman fortæller til blandt andre CNN, at redningsarbejdet fortsat har første prioritet, men at politiet er gået i gang med at foretage undersøgelser på stedet.

  • Ethvert bud på en årsag vil blot være spekulation på nuværende tidspunkt, sagde præsidenten søndag.

I forbindelse med tilbageholdelsen af skibets besætning kaldte Nordcyperns premierminister, Ünal Üstel, desuden kæntringen for 'den største maritime katastrofe, Cypern nogensinde har oplevet.'

Det danske udenrigsministerium oplyser til DR, at der ikke umiddelbart er meldinger om, at danskere er involveret i kæntringen.

politiksporttransportcnn-turk

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy