Udryddelsen er startet. For sikahjorten truer den danske kronhjort, lød det: Nu fejer ny rapport hovedargumentet af banen | Indland | DR

Opdatering: Oplysningen i artiklen om, at undersøgelsen er blandt de mest omfattende, der er lavet på verdensplan, stammer fra rapporten. Den oplysning manglede kildeangivelse, og det er nu rettet. Desuden fremgik det ikke af artiklen, at undersøgelsen af sikahjortene ikke har været fagfællebedømt – såkaldt peer reviewed. Det burde have fremgået, og også det er nu rettet. DR beklager. Tidligere er artiklen i øvrigt opdateret med nye oplysninger fra Naturstyrelsen.

Tiden er ved at rinde ud, idet en ny rapport nu lander på natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsens (S) bord.

Den handler om sikahjorten, der er blevet genstand for en heftig naturpolitisk debat, siden EU sidste år erklærede den for en invasiv art, som skal udryddes.

Selvom hans forgænger på posten - daværende minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S) - nåede at trække i en retorisk håndbremse med meldingen om, at sikahjorte i den danske natur ikke vil blive "aktivt bekæmpet", hænger der, som loven lyder, lige nu en dødsdom over hovederne på de cirka 2.100 individer i Danmark.

I Jægersborg Dyrehave nord for København, hvor Naturstyrelsen er ansvarlig for hjortene, er halvdelen af bestanden allerede blevet skudt. De sidste vil blive det i løbet af efteråret og vinteren, og andre steder er planen at skyde hannerne dette efterår, så der ikke kan komme nye sikakalve til.

Men i ly af den seneste politiske melding har private skovejere og dyrehaver indtil nu forholdt sig afventende.

I godt og vel et halvt år har to dyrlæger og en genetikforsker med hjælp fra Dansk Skovforening nemlig været i gang med at undersøge, om hovedargumentet bag beslutningen om at udrydde sikahjorten i Danmark holder.

Om hjortearten, som oprindelig stammer fra det østlige Asien, formerer sig med de danske kronhjorte og risikerer at skabe dét, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kalder en 'hybridbestand' .

Konklusionen i rapporten, som dog ikke er bedømt af andre eksperter og dermed ikke såkaldt peer reviewed endnu, er klar.

• Det sker ikke, konstaterer seniorforsker ved Københavns Universitet Niels Tommerup.

Han har forsket i genetik i mere end 30 år, og i en såkaldt kromosomanalyse har han sammenlignet DNA-prøver fra kronhjorte og sikahjorte i hele landet for at finde ud af, om de to arter blander sig med hinanden.

For en god ordens skyld tilføjer han:

• Hvis det sker, så er det meget sjældent.

Undersøgelsen med blodprøver fra 56 sikahjorte og 22 krondyr er - ifølge rapporten - blandt de mest omfattende, der er lavet på verdensplan, og ifølge forskeren giver den et troværdigt billede af den danske sikabestands genetik samt et solidt indblik i de danske kronhjortes gener.

Det er dyrlæge Astrid Ingstrup, der har taget initiativ til projektet og sammen med sin kollega, Flemming Thune-Stephensen, indsamlet prøverne med hjælp fra omkring 100 frivillige jægere, skovejere og dyrehavefolk.

• Med den her undersøgelse må vi jo sige, at krydsning mellem kronhjorte og sikahjorte ikke er et problem i Danmark, konkluderer hun.

Sikahjorten blev hentet til Danmark i starten af 1900-tallet og sat ud for, at man kunne jage den, ligesom dådyret og for eksempel fasanen.

Siden har den i flere områder af landet levet side om side med kronhjortene, uden at jægere eller vildtforvaltere har observeret blandinger.

I både Irland og Skotland har man imidlertid set, hvordan de to hjortearter formerer sig med hinanden, og hvordan sikahjortenes gener så at sige udvander den hjemmehørende bestand af kronhjorte.

Det er grund nok til at være bekymret i Danmark og til at sige farvel til sikahjorten med afsæt i det, seniorrådgiver ved Aarhus Universitet Morten Elmeros kalder et forsigtighedsprincip.

• Det er en irreversibel proces, påpeger han.

Morten Elmeros er blandt de eksperter, der har rådgivet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om sikahjorten med afsæt i blandt andet undersøgelser fra Skotland og Irland, og den nye danske analyse får ham ikke til at skifte mening.

• Når vi stadig har en ren krondyrbestand, giver det bare endnu mere grund til at fjerne problemet, for så er der ikke nogen risiko for det længere, siger Morten Elmeros.

Astrid Ingstrup peger imidlertid på en væsentlig forskel mellem hjortene i Irland og Skotland og dem, der lever i Danmark, nemlig størrelsen.

• Det er anderledes her, for de danske sikaer har svært ved at parre sig med krondyr, fordi de er så små, og krondyret er så stort i Danmark, forklarer hun.

Omvendt kan en lille sika-hun ikke bære vægten af en hankronhjort, der forsøger at parre sig med hende, påpeger Astrid Ingstrup.

Nu håber Astrid Ingstrup, at ministeren på baggrund af rapporten med kromosomanalysen vil genoverveje beslutningen om at udrydde sikahjortene i Danmark.

• Det er fuldstændig utilstedeligt at beslutte at udrydde en art, som ikke gør nogen skade, og som der ikke er noget sagligt belæg for at bortskyde, siger hun.

Hun anerkender, at man bør værne om hjemmehørende arter, men kalder sikahjorten for en del af den danske naturs historie.

• De udgør 0,4 procent af den samlede hjortebestand. Man kan jo ikke komme og sige, at de konkurrerer med de andre på føden. Det er jo ikke rigtigt, lyder det fra Astrid Ingstrup.

Dansk Skovforening, der har betalt for selve laboratorieundersøgelsen af de blodprøver, som er indsamlet af frivillige og ulønnede hænder, mener også, at Christian Rabjerg Madsen må se på sagen igen.

• Når vi kan se i vores undersøgelse - som er ganske grundig og har et ret omfattende materiale - at der ikke er noget, der tyder på, at der sker hybridisering, så er det jo dumt at skride til et meget drastisk indgreb, som at bortskyde alt sika-vildt, siger direktør Anders Frandsen.

Man kan starte med at holde et vågent øje med, om de danske hjorte skulle begynde at formere sig med hinanden, foreslår han.

• Men det ser ikke ud til at være sket, og så kan man måske håndtere situationen med mere nænsomme indgreb, siger Anders Frandsen.

EU-beslutningen om at føje sikahjorten til listen over uønskede invasive arter og grundlaget for den har også skabt debat i andre medlemslande, og Østrig arbejder for eksempel på at blive undtaget forbuddet.