Nyt køresystem skaber kaos for børn i specialtilbud. Det går ud over Lucas, Mille og Nilas | Indland | DR

Hos familien Lytzen i Svenstrup har Aalborg Kommunes nye kørselssystem bragt kaos. Kørsel, som børn og unge med handikap, angst, autisme eller ADHD får til deres specialskole eller specialtilbud, som ofte ligger et stykke fra bopælen.

De tre børn i familien - 16-årige Lucas, 13-årige Mille og 9-årige Nilas - har forskellige diagnoser og har fået tildelt kørsel til deres skoler, som ligger rundt i kommunen.

Men ved skolestart for fjorten dage siden fik Lucas ikke kørsel til sin skole.

Et nyt, moderne og mere automatiseret kørselssystem har ved årets skolestart afløst et ældre, håndholdt system i Aalborg Kommune, og det har givet store frustrationer hos mange forældre til børn, der får kørsel til deres specialskoler, specialbørnehaver og specialtilbud.

Lucas har ADHD og infantil autisme. For at komme i skole skal han krydse Stor-Aalborg fra Svenstrup til Aalborg Øst - en strækning på cirka 18 kilometer.

Familien har ingen bil. Lucas kan godt finde ud af at tage bybussen og skifte i midtbyen, men det påvirker ham meget, fortæller hans mor.

• De mange mennesker, lyde og dufte suger hans energi.

• Så når han kommer ud på skolen, har han ikke ret meget energi tilbage, så derfor kan han kun komme i skole hver anden dag og på et meget reduceret skoleskema, fortæller moren Betina Lytzen.

Familien har også oplevet kaos med kørslen for Mille, der har ADHD og Nilas, der har mental retardering og infantil autisme.

Først kommer chaufføren og henter Nilas. Så kører chaufføren og henter nogle andre børn for derefter at komme tilbage og hente Mille, før de alle kører til deres skoler.

• Det er fuldstændig hul i hovedet, og jeg tænker, det er et klart tegn på, at det ikke er et menneske, der sidder og laver køreplanen, og at der ikke er et menneske, der gennemgår køreplanen, inden den bliver sendt ud til forældrene, siger hun.

Børnene får typisk bevilget kørsel til specialtilbud, fordi de har handicap, angst, autisme eller ADHD og har brug for struktur og tryghed.

Hos BHov, der er en forening for forældre til børn med særlige behov, oplever man mange frustrerede forældre.

De fortæller, at deres børn ikke får kørsel som aftalt, at de kommer for sent i skole eller bliver hentet, før deres skole slutter, og at der er mange ændringer i køretider og chaufførskift.

Kaosset rammer forældre og børn hårdt, siger foreningens formand, Marlene Quist.

• Det belaster både familier, som i forvejen er belastede, og det belaster også børnene.

• At komme for sent i skole er rigtig svært for mange børn. At skulle hentes før tid og møde helt nye chauffører og selskaber hver eneste dag er enormt belastende for disse børn, siger hun.

Det nye, mere automatiserede system blev indført ved skolestarten for to uger siden for at give en mere effektiv udnyttelse af de mange taxaer, der udfører fast flexkørsel.

Leder af Borgerservice og Kørselskontoret Dorte Jespersgaard fortæller, at kontoret er blevet lagt ned af henvendelser og klager.

• Vi forstår kritikken og også bekymringen. Det er et nyt system, som vi alle skal lære.

• Det er svært at sige, om vi kunne have gjort det på en anden måde. Det er noget, vi skal have evalueret, når vi kommer over den pukkel, som er lige nu.

Hun har en tro på, at systemet er godt nok, og at det handler om at komme til bunds i alle klager og henvendelser. Hun tør dog ikke give et bud på, hvornår kørslen igen vil fungere tilfredsstillende.

• Jeg tør ikke sige en dato, men vi arbejder på højtryk. Medarbejderne er meget dedikerede med at få det til at køre optimalt igen.

• Vi gør alt, hvad vi kan, siger hun.

Fra mandag har Lucas fået den kørsel, han var tildelt, men ifølge foreningen BHov er der fortsat mange, der venter på at få den tildelte kørsel eller at få ændret i kørslen, så deres børn kommer i skole og specialtilbud.