Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Den ene har haft kong Harald til bords, den anden har lånt ham sit kontor, den tredje har interviewet ham: Sådan husker de ham | Kultur | DR
August 28, 2026Culture

Den ene har haft kong Harald til bords, den anden har lånt ham sit kontor, den tredje har interviewet ham: Sådan husker de ham | Kultur | DR

3 min readNo likesNo comments

Den ene har haft kong Harald til bords, den anden har lånt ham sit kontor, den tredje har interviewet ham: Sådan husker de ham | Kultur | DR

De husker alle tre tydeligt deres møde med kong Harald, og særligt ét karaktertræk lader de til at være enige om, at den nu afdøde norske konge besidder:

Den første dansker, DR har talt med, er Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. Han havde lånt sit kontor i Industriens Hus ud til kong Harald og hans hustru, dronning Sonja, under deres besøg i Danmark for tre år siden og kom derfor efter eget udsagn tæt på majestæten.

  • Jeg har kun mødt ham i officielle anledninger, og ved første øjekast har han virket noget stram i betrækket, skrap, formel og anskuende. Men så brugte jeg stort set en hel dag med ham, og jeg var bjergtaget af hans nærvær, viden og interesse, selv for teknologi, grøn omstilling, dansk økonomi og mig, fortæller han.

  • Han var overraskende nærværende, interesseret, oprigtig og havde et kæmpe glimt i øjet. Der var meget mere varme, nærvær og opmærksomhed end ved første øjekast. Det var en meget stor oplevelse at komme tættere på ham og forstå, hvad han har været god til med det norske folk igennem så mange år. Jeg fik også en fin hilsen noget tid efter besøget.

DI-direktøren husker særligt ét øjeblik fra det, der endte med at blive kong Haralds sidste besøg i Danmark i juni 2023: Øjeblikket, hvor kong Harald falder på trappen, lige inden han skal hilse på den daværende danske regent, dronning Margrethe:

Ifølge Lars Sandahl Sørensen er det mindeværdige ved det øjeblik dog ikke, at kong Harald falder, men i stedet de bemærkninger, der kom fra kongen selv og dronning Margrethe umiddelbart efter:

  • Jeg synes, at det siger noget om deres relation, hurtighed, humor, sammenhold, begejstring og respekt for hinanden - især fordi de bemærkninger falder i en så formel situation. Det tegner i virkeligheden også på mange måder Norges og Danmarks forhold, lyder det fra industribossen.

Den anden dansker, DR har talt med, er Aarhus' nu tidligere socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard, som havde kong Harald til bords, da han var vært for en officiel frokost på Aarhus Rådhus under besøget i juni 2023.

  • Vi havde en fornøjelig snak. Han var meget nem at snakke med og interesseret i Aarhus. Han holdt meget af at sejle og fortalte meget malende om sin årlige fisketur med nogle gode venner i det nordlige Norge. Man kunne tydeligt mærke, at det var noget, han holdt utroligt meget af, fortæller han.

  • Det var første og eneste gang, jeg mødte ham. Det var en hyggelig og historisk dag, og man vidste jo godt, at det nok ikke ville blive til mange flere besøg i Aarhus, fordi han allerede dengang var oppe i årene. Så det var spændende at møde ham.

Den tredje og sidste dansker, DR har talt med, er DR-journalist Torben Schou, som for tyve år siden interviewede kong Harald på hans slot i den norske hovedstad, Oslo.

  • Han var ufattelig afslappet. Jeg kan stadig huske, at vi kom til tiden, men det gjorde de (kong Harald og dronning Sonja, red.) ikke. Da de så kommer ind, er det ikke noget med "undskyld, og vi har travlt". Det var i stedet en rolig, stor bjørnelab, der gav hånd og sagde "undskyld forsinkelsen, men vi har tid nok på den anden side", fortæller han.

  • Anledningen var, at det norske kongehus ville have noget mere åbenhed, så gav de den udenlandske presse mulighed for at lave et interview. Og derfor var de også helt vildt åbne, da jeg interviewede dem på slottet.

Torben Schou har interviewet flere andre kongelige i Norden, og lige præcis når det kommer til afslappethed, ligger kong Harald ifølge ham helt i top.

  • Han var meget, meget rund, behagelig og bedstefaragtig. Og så var det utroligt, at han faktisk virkede, som om han var oprigtigt interesseret i, hvem vi var, hvor vi kom fra, og hvad vi skulle lave interviewet til, så det var ikke sådan et samlebåndsinterview. Det var en stor ære, siger DR-journalisten.

Du kan løbende følge med i seneste nyt om kong Harald og hans død i vores liveblog:

aarhuserhvervlars-sandahl-soerensen

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy