Trump har tvunget Island til stemmeurnerne, men befolkningen er splittet - TV 2

En tilhænger af nej-kampagnen holder et skilt med budskabet “ESB (EU, red.) – nej tak” under en demonstration i Reykjavik torsdag 27. august. Foto: Jonathan Nackstrand / Ritzau Scanpix

Islændingene skal lørdag stemme om, hvorvidt landet skal genoptage forhandlingerne om et EU-medlemskab.

Afstemningen ventes at blive meget tæt og genåbner en debat, der har fået ny betydning i takt med USA’s præsident, Donald Trumps, stigende fokus på Arktis.

Men selvom nye sikkerhedspolitiske spændinger har pustet liv i EU-debatten, er det især helt nære spørgsmål, der deler islændingene op til afstemningen, mener TV 2s EU-korrespondent.

Spørgsmålet, som islændingene skal tage stilling til lørdag, er enkelt: Skal landet genoptage forhandlingerne om et potentielt medlemskab af EU?

Det kan dog blive alt andet end enkelt at finde svaret.

Meningsmålingerne peger på et meget tæt resultat, hvor befolkningen stort set er delt på midten.

Hvis et flertal stemmer ja, bliver forhandlingerne om EU-medlemskab genoptaget. Hvis de ender med en aftale, skal islændingene efterfølgende stemme om, hvorvidt aftalen skal godkendes.

Afstemningen finder sted i en tid, hvor regionen omkring Arktis er blevet et vigtigt geopolitisk brændpunkt.

Islands premierminister Kristrún Frostadóttir under et borgermøde om folkeafstemningen. Foto: Jonathan Nackstrand / Ritzau Scanpix

Regionen rummer kritiske mineraler, samtidig med at klimaforandringerne får havisen til hurtigt at smelte. Det åbner i stigende grad for nye, sæsonbestemte sejlruter .

Island var med til at stifte NATO, men er det eneste medlemsland uden egne militære styrker.

Samtidig ligger landet ved det såkaldte GIUK Gap – et strategisk vigtigt søområde mellem Grønland, Island og Storbritannien, der forbinder Arktis med Atlanterhavet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har længe argumenteret for, at USA bør have kontrol over Grønland med henvisning til “national sikkerhed”.

Derfor løb det også mange islændinge koldt ned ad ryggen, da præsidenten under en tale ved World Economic Forum i Davos flere gange kom til at blande Grønland og Island sammen.

TV 2s EU-korrespondent Lise Toft Hessellund, som lige nu befinder sig i Island for at dække den vigtige afstemning, er enig i, at Trumps interesse er en vigtig del af bagtæppet for, at islændingene igen skal tage stilling til spørgsmålet om et EU-medlemskab.

• Situationen har ændret sig markant de seneste år, og derfor spørger man sig selv, om det måske er en god idé igen at søge et endnu stærkere bånd til EU.

Ifølge hende er det dog ikke Trumps interesser i Arktis eller store globale sikkerhedsspørgsmål, der præger den daglige debat.

Indsejlingen til havnen på Heimaey, omgivet af stejle vulkanklipper på Islands Vestmannaøer. Havnen er et vigtigt knudepunkt for øernes fiskeri og forbindelserne til det islandske fastland. Foto: Jonathan Nackstrand / Ritzau Scanpix

I stedet handler det i højere grad om de nære ting, der har betydning for befolkningens dagligdag.

Et af de emner, der især bliver diskuteret, er, hvordan et potentielt EU-medlemskab vil påvirke en af Islands største industrier.

Nemlig landets fiskeriindustri.

• Det er en industri, man har kæmpet for i mange år, og som man i dag har stor kontrol over.

• Samtidig er det en industri, der trives godt, og derfor er der mange, der er bange for at miste den kontrol, hvis man bliver fuldgyldigt medlem af EU, forklarer hun.

Men der er også mere abstrakte spørgsmål, der vægter tungt.

Det islandske medie RÚV har åbnet op for spørgsmål om afstemningen, og her er det særligt emner om landets selvstændighed og suverænitet, der fylder i indbakken, skriver de.

Det er en tendens, som Lise Toft Hessellund godt kan genkende, når hun taler med islændingene.

• Island har i dag en høj grad af selvbestemmelse over både indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål, og det er der mange, der er bange for at miste, fortæller hun.

Samtidig kan der ifølge hende også ligge en historisk ømhed hos islændingene over at opgive noget af deres suverænitet.

En tilhænger af nej-kampagnen iført en kasket med teksten “Nei ESB” – “Nej til EU” deltager i en demonstration mod at genoptage Islands EU-forhandlinger. Foto: Jonathan Nackstrand / Ritzau Scanpix

Island var nemlig i mange år en del af det danske kongerige, og først i 1944 ophævede Altinget unionen med Danmark.

• Island er et relativt ungt land, og de har ikke haft deres selvbestemmelse i ret mange år. Derfor fylder det naturligvis noget, om man skal gå ind i en overstatslig union, hvor man ender med at opgive noget af sin suverænitet, fortæller Lise Toft Hessellund.

Selvom mange islændinge frygter at miste noget af deres selvbestemmelse, kan der også være store fordele for landet ved et officielt EU-medlemskab.

Særligt når det kommer til muligheden for at blive en del af euroen.

Det mener islandske Jón Danielsson, der er direktør for Systemic Risk Centre og lektor i finansiering ved London School of Economics.

• For islændingene er det vigtigste spørgsmål ved et EU-medlemskab euroen og muligheden for at slippe for ustabiliteten i deres egen valuta og de meget høje renter.

• Så euroen er i virkeligheden det mål, de gerne vil nå, fortæller Danielsson til det amerikanske medie CNBC .

Meningsmålinger tyder på, at der er næsten dødt løb mellem de to sider. Foto: Jonathan Nackstrand / Ritzau Scanpix

Det er dog ikke kun Island, der vil kunne drage fordel af et EU-medlemskab. Det gælder også den anden vej.

• Det er et velstående land med en økonomi i vækst, så det er bestemt også attraktivt for EU at få Island som medlemsland, fortæller Lise Toft Hessellund.

Samtidig kan et islandsk “ja” være en vigtig succeshistorie især efter Storbritanniens udtræden i 2020, mener Eiríkur Bergmann, professor i statskundskab ved Islands Bifröst Universitet.

• Større er bedre i den tid, vi lever i, ser det ud til, siger Blockmans til CNBC.

Et EU-medlemskab vil samtidig styrke unionens profil, mener han, fordi Island både har en stærk økonomi og et velfungerende demokrati.