Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Nikolaj Kirk bliver lidt træt, når han køber frugt og grønt: 'Jeg ser en tid uden ambitioner' | Kultur | DR
July 27, 2026Culture

Nikolaj Kirk bliver lidt træt, når han køber frugt og grønt: 'Jeg ser en tid uden ambitioner' | Kultur | DR

3 min readNo likesNo comments

Nikolaj Kirk bliver lidt træt, når han køber frugt og grønt: 'Jeg ser en tid uden ambitioner' | Kultur | DR

Noget nager Nikolaj Kirk, når han handler ind. Dansk frugt og grønt er blevet langt sværere at få øje på i supermarkederne.

Kirk er kok, særlig kendt fra tv-programmet 'Nak og æd'.

På bare ti år er den danske produktion af frugt og grønt faldet med mere end en sjettedel , kunne DR fortælle i sidste uge.

Da Nikolaj Kirk hørte de tal, greb han muligheden og gjorde i Jyllands-Posten opmærksom på , at danske råvarer er værd at værne om.

  • Jeg synes, at noget af det smukkeste ved Danmark er, når årstidsbestemte råvarer kommer til os hen over året. Jeg tror, at de fleste danskere glæder sig til nye, danske sprøde kartofler, jordbærene, vores asparges, ja sågar kålen, siger han i P1 Morgen.

For 60 år siden kom 92 procent af grøntsagerne i de danske butikker og over halvdelen af frugt og bær fra Danmark.

I dag er kun omkring 25 procent af de grøntsager , vi spiser i Danmark, dyrket her i landet, viser tal fra Madkulturen. Kun cirka 10 procent af frugt og bær er fra Danmark.

Samtidig er Danmark blevet et af de dårligste lande i Europa til at dyrke den frugt og grønt, vi selv spiser.

  • Nu kan vi ikke engang forsyne os selv med grøntsager og frugt, som er så vigtig for vores krop, siger Nikolaj Kirk om de tal.

Desuden er en lang række producenter af frilandsgrøntsager gået konkurs eller har trukket sig ud af markedet de senere år, og ikke mange unge går ind i branchen. Og det er alt sammen knasalvorligt, mener kokken.

Problemet er, at der mangler ambitioner, når det kommer til frugt og grøntsager fra Danmark, siger han videre.

Ifølge Kirk er supermarkedernes ambitioner lige nu, hvordan man bedst muligt kan forsnitte grøntsager og forsegle dem i plastik, så det er så nemt som muligt for dem, der skal lave maden, mener han.

  • Jeg ser en tid uden ambitioner, siger Nikolaj Kirk.

Vi bør i stedet lade os inspirere af for eksempel den danske cykelrytter Mads Pedersen, som i går vandt den grønne trøje i Tour de France.

  • Vores ambition er at finde ud af, hvordan vi kan finde de billigste kartofler, som måske er dyrket langs Nilen i Egypten, kørt til kysten, smidt i en kølecontainer, sejlet i havn og læsset om i lastbiler, mens bondemænd- og kvinder i Jylland og på Fyn kunne lave de her kartofler lige ved siden af, så de er fuldstændig sprøde og fantastiske.

Vi har alle et ansvar for, at de danske grøntsagstal er dalende, mener han.

  • Du er skyld i det, jeg er skyld i det, supermarkederne, allesammen, siger han.

Han drømmer om, at danske, økologiske frugter og grøntsager igen spiller hovedrollen i grøntafdelingerne, og han har et forslag til, hvordan man kan hjælpe den drøm på vej.

Politikerne kunne stille krav til supermarkederne om, at 50 procent af al frugt og grønt er dansk og økologisk.

  • Jeg gad godt at komme ned i et supermarked, som var fyldt med danske, sprøde grøntsager, siger han.

  • Jeg kender ingen, der siger: "Jeg drømmer om egyptiske kartofler!"

Men der er vel nogen, der drømmer om billige kartofler. Måske siger de det ikke, men det er sådan, de agerer, når de skal vælge, påpeger værten på P1 Morgen.

Den pointe er Kirk helt enig i. Han mener dog, at de, der er villige til at købe de dyrere danske produkter, skal gå forrest og hive andre med op.

Hans generelle råd lyder: Fokuser på aftensmaden, lav maden selv og brug råvarer fra Danmark i sæson.

fynnikolaj-kirk

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy