8-16-samfundet passer ikke til alle: Derfor bør vi tænke nyt, siger ekspert | Indland | DR

På Ølgod Efterskole lader de nu eleverne sove længere tirsdag morgen. Det gør de for at give eleverne mulighed for at få en pause fra vækkeuret på et tidspunkt i ugen, der ellers kan føles lidt uoverskueligt.

• Tirsdag er lige der, hvor weekenden er absorberet, og der er lang tid, til der er fri igen. Det er vores erfaring, at de unge har brug for at blive tanket op, så de også kan være friske sidst på ugen, forklarer Ølgod Efterskoles forstander, Martin Bruun Kristensen om beslutningen.

Og det et godt eksempel på, hvordan skoler og arbejdspladser kan tage større hensyn til menneskers forskellige døgnrytmer.

Det mener Camilla Kring, civilingeniør, ph.d. og ekspert i anvendt kronobiologi – menneskets døgnrytme.

• Det er enormt positivt, at der bliver lyttet, siger hun om initiativet. Ifølge Camilla Kring er teenagere biologisk disponeret til senere sengetider og opvågninger.

• Teenagere er B-mennesker, det der hedder sene kronotyper. Det er naturligt for dem at falde senere i søvn og stå senere op, og det bør man give dem muligheden for, siger hun.

Men behovet for fleksibilitet gælder ikke kun unge.

• Vores tidsarkitektur, den måde vi har indrettet samfundet på, stammer tilbage fra landbrugssamfundet og industrisamfundet. Men der er sket virkelig meget siden, både i vores familieliv og teknologien. Så er det da underligt, vi stadig hænger fast i 8-16-samfundet som det eneste rigtige, siger Camilla Kring.

For lige fra vuggestuer og skoler til arbejdspladser understøtter de faste mødetider især morgenmennesker, mener hun.

• Det handler ikke om at tage sig sammen og få nogle bedre vaner. Det her er biologisk. Du er født med en døgnrytme, siger hun.

Derfor opfordrer hun til at gøre op med forestillingen om, at alle præsterer bedst om morgenen. Ifølge hende behøver løsningen ikke være omfattende. Små justeringer som fleksible mødetider, større indflydelse på vagtplaner og færre fordomme om sene mødetider kan gøre en forskel.

• Der er meget produktivitet at vinde i, at folk kan arbejde i takt med deres indre ur, siger hun.

For Camilla Kring handler diskussionen ikke kun om, hvornår vi møder i skole eller på arbejde, men også om forståelse for mennesker, der fungerer anderledes end normen.

• Vi skal have den her samtale med hinanden og vores arbejdsgivere for at skabe større forståelse for hinanden. Hvis vi gør det, kan færre ende med at føle, at de er dovne eller forkerte, fordi de ikke fungerer bedst klokken syv om morgenen, eller fordi de har svært ved at overskue, at en social aftale ligger efter klokken 20, siger hun.

• Det vil være en gevinst for både den enkelte og samfundet.