Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Champions League håndbold får nyt hjem på Viaplay og TV3 Lars Christiansen bliver håndboldekspert
September 2, 2026Events

Champions League håndbold får nyt hjem på Viaplay og TV3 Lars Christiansen bliver håndboldekspert

1 min readNo likesNo comments

Champions League håndbold får nyt hjem på Viaplay og TV3 Lars Christiansen bliver håndboldekspert

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert hos Viaplay, når streamingtjenesten tager hul på sin nye satsning på EHF Champions League.

Fra denne sæson har Viaplay de danske rettigheder til Champions League i håndbold og viser samtlige kampe fra både kvindernes og herrernes turnering . Kampe med danske klubber bliver desuden sendt på TV3.

Dermed får danske håndboldseere adgang til hele turneringen på Viaplay, mens man ikke behøver et Viaplay-abonnement for at følge de seks danske klubbers Champions League-kampe, hvis man har adgang til TV3.

En af profilerne i den nye dækning bliver den tidligere landsholdsspiller Lars Christiansen.

Den 54-årige tidligere venstrefløj spillede selv adskillige sæsoner i Champions League og nåede blandt andet finalen med SG Flensburg-Handewitt. Nu skal han analysere turneringen fra sidelinjen.

– Champions League er der, hvor håndbolden er allerbedst. Jeg har selv spillet et hav af kampe og flere finaler i den turnering. Det kan ikke blive større på klubniveau. Jeg glæder mig bare til at komme i gang, siger Lars Christiansen.

Han bliver en del af et eksperthold, der også består af Lotte Grigel og Christian Dalmose .

Grigel vender tilbage som ekspert hos Viaplay efter tidligere at have haft rollen fra 2022 til 2023, mens Dalmose har været en del af kanalens håndbolddækning i mere end ti år.

Viaplay viser i forvejen den tyske Bundesliga i håndbold.

Der bliver masser af dansk deltagelse i denne sæsons Champions League. Danmark har tre klubber med i både kvindernes og herrernes turnering.

På herresiden deltager Aalborg Håndbold, SAH og GOG , mens Odense Håndbold, Team Esbjerg og Nykøbing Falster Håndbold repræsenterer Danmark hos kvinderne.

Kvindernes Champions League begynder allerede i weekenden 5.-6. september, mens herrerne tager hul på turneringen 9.-10. september.

Alle kampene kan ses på Viaplay og TV3.

Viaplay viser derudover de øvrige kampe fra Champions League, som ikke involverer danske klubber.

Dermed ser det ud til at de danske seere ikke som sidste sæson får mulighed for at se kampe hos DR og Pluto TV.

Spændende de ligefrem vælger at inddrage TV3 til det. Den har nærmest aldrig sport mere. Det må være for at holde den i nogle pakker eller noget tænker jeg.

digitalt-tvnykoebing-faalborgodenseesbjerglolland-falsterfodboldtv3-lars-christiansenchampions-league

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy