Nu fortæller regeringen, hvor stor en del af momsnedsættelsen den forventer lander i indkøbskurven | Politik | DR

Så stor en andel af den kommende momsnedsættelse regner regeringen foreløbig med kommer tilbage til danskerne i form af lavere priser i supermarkedet. Altså meget tæt på 100 procent.

De fire procent, som dermed ikke kommer forbrugerne til gode, skyldes ifølge skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M), at der er administrative omkostninger forbundet med at indføre et differentieret momssystem.

• Vi forudsætter, at der er 100 procent prisgennemslag, fratrukket de administrative omkostninger, som virksomhederne har forbundet med differentieret moms, siger Jakob Engel-Schmidt og tilføjer om størrelsen af de administrative omkostninger, som Skatteministeriet tidligere har lavet vurdering af:

• Der er præmissen, at de kendte omkostninger er i omegnen af fire procent.

Siger du, at momsnedsættelsen slår 96 procent igennem ude i supermarkederne? Er det antagelsen?

• Vi er i det leje. Jeg kan ikke sige præcis, hvordan det bliver. Det kan jeg om nogle måneder, siger Jakob Engel-Schmidt og henviser til, at Skatteministeriet først skal færdiggøre en ny analyse af, hvor stor de administrative omkostninger forventes at være.

Spørgsmålet om, hvor meget momsnedsættelsen for i alt 17,4 milliarder kroner vil slå igennem i form af lavere priser nede i supermarkedet, har været meget omdiskuteret den seneste tid.

DR har igennem de seneste to uger forsøgt at få svar fra Skatteministeriet på, hvad regeringens forventninger lyder på. Inden interviewet med skatteminister Engel-Schmidt har både røde og blå partier kritiseret den manglende åbenhed fra regeringen om netop det. Men nu er skatteministeren altså klar til at komme spørgsmålet et skridt nærmere.

Han henviser til, at dagbladet Politiken også har været i gang med lommeregneren . Her når avisen frem til netop 96 procent kommer danskerne til gode.

Den resterende del handler blandt andet om administrative omkostninger.

• Politiken har regnet sig frem til, at det er godt og vel fire procent. Jeg kan bekræfte, at det ligger deromkring. Indtil videre forudsætter vi, at det ligger i det leje. Men jeg er ikke klar til at konkludere det. Vi har svaret Folketinget i flere omgange, at der er behov for en ny undersøgelse. Det er mine folk i ministeriet i gang med, siger Jakob Engel-Schmidt.

Det er regeringen selv, der har regnet ud, at momsændringerne vil koste statskassen 17,4 milliarder kroner om året - og det er dermed det suverænt dyreste forslag i regeringsgrundlaget. Men det er en uklog måde at bruge så mange penge på, har det lydt fra en række forskellige uafhængige økonomiske eksperter.

Økonomerne har både advaret om, at en vis del af pengene risikerer at gå til administrative omkostninger og at blandt andet supermarkederne og fødevareproducenterne kan tænkes at skumme en del af fløden.

Eksperterne har blandt andet henvist til erfaringerne fra momsnedsættelser i andre lande. For eksempel har en gruppe forskere undersøgt effekten af alle momsændringer i EU fra 1996-2015 - og altså ikke bare fødevarer. Her er de kommet frem til, at det kun er seks procent af momsnedsættelsen, der ryger i forbrugernes lommer.

Jyllands-Posten har regnet sig frem til, at en pakke oksekød til 50 kroner i køledisken, i så fald kun vil falde 30 øre. Andre undersøgelser når frem til helt andre konklusioner.

For eksempel konkluderer den svenske rigsrevision, at nedsættelsen af momsen på fødevarer i Sverige i 1996 slog 100 procent igennem til fuld gavn for forbrugerne på kort sigt.

Hvorfor lander I på 96 procent, når forskningen er meget blandet?

• Fordi de nyeste eksempler er fra Sverige og Norge. Lande, der ligner os meget både hvad angår det befolkningsmæssige og det købekraftsmæssige. Der har gennemslaget været 100 procent - lidt over og lidt under, siger Jakob Engel-Schmidt.

Tidligere overvismand, økonomiprofessor Michael Svarer tror ikke på, at så stor en del af momsnedsættelsen ender med at komme danskerne til gode.

• Det er farligt at tro på, at der er så stort et gennemslag. Hvis man ser på erfaringer fra andre lande, så slår det ikke igennem med 96 procent, siger Michael Svarer.

Overdriver regeringen, når den vurderer, at 96 procent ender hos forbrugeren i lavere priser?

• Det er hvert i fald ikke det bedste skøn baseret på den viden, vi har fra andre lande. Det kan ikke udelukkes, at det sker, men der er meget, meget stor sandsynlighed for, at det bliver et mindre tal, når man ser på de erfaringer fra andre lande, siger Michael Svarer.