July 2, 2026News

Nyt Nato-hovedkvarter skal ligge i Danmark: ’Det er lige lidt for tæt på’ | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

Nyt Nato-hovedkvarter skal ligge i Danmark: ’Det er lige lidt for tæt på’ | Indland | DR

I 2029 får Nato sit helt eget bataljonshovedkvarter i Haderslev , og det skaber bekymringer blandt flere af byens borgere.

En af dem er Flemming Holm. Han er bekymret for, at det vil rette de forkerte menneskers øjne mod Haderslev.

  • Utilregnelige mennesker, som godt kunne finde på at udøve et angreb eller sabotere noget. Så jeg synes, at det er lige lidt for tæt på, siger han.

Den bekymring er han ikke alene om. Rasmus Nielsen er heller ikke glad ved tanken om et bataljonshovedkvarter i Haderslev.

  • Man vil gå efter stormagten først, og Nato er en stormagt. Så der tror jeg, at vi vil kunne blive et mål på en eller anden måde.

Der er også dem, der har den modsatte holdning. Jens Jørgensen er glad for nyheden. Han mener, at det vil skabe mere liv i byen.

  • Det synes jeg er en superfin idé. Så kommer der lidt arbejdspladser til kommunen. Hvis de gerne vil have et hovedkvarter her, så skal vi bakke hundrede procent op om det, siger Jens Jørgensen.

Også Charlotte Wohlert er positivt stillet.

  • Jeg tænker, at Haderslev kommer lidt mere på landkortet, ikke kun det danske landkort, men rundt i verden. Så det er fornemt, at man har valgt at placere det her, siger hun.

Charlotte Wohlert er i hvert fald ikke bekymret for, om Haderslev kunne blive et fremtidigt mål for eventuelle trusler.

  • Der sker jo så meget rundt i verden, så jeg tænker ikke, at det skaber større bekymring.

Det er lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen sådan set enig i. Der har nemlig altid boet soldater i Haderslev på grund af kasernen, så derfor vil det ikke blive mere farligt at bo der, end det altid har været.

  • Hvis der er noget, den enhed kan finde ud af, så er det at beskytte sine systemer, fordi det er den ting, den er sat i verden for.

Borgerne i Haderslev kan altså godt pakke deres bekymringer væk, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.

  • Jeg ser egentlig ikke, at det er noget, man behøver at gå og tænke over i det daglige, udover at der måske kommer nogle lidt andre stemmer i brugsen.

Når hovedkvarteret åbner i 2029, får det ansvaret for at sikre kommunikationen og datanetværk mellem forsvarsalliancens nordlige enheder.

haderslevkonfliktnyt-nato-hovedkvarter

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy