Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Første af sin slags i Danmark: Restaurantkæde åbner i Aarhus
July 27, 2026Food & drink

Første af sin slags i Danmark: Restaurantkæde åbner i Aarhus

1 min readNo likesNo comments

Første af sin slags i Danmark: Restaurantkæde åbner i Aarhus

Der er godt nyt til aarhusianere med hang til sushi, poke bowls og asiatisk comfort food.

Til august åbner svenske A&M Sushi & Bowls nemlig sin første danske restaurant i Skejby, og det bliver samtidig kædens første skridt ind på det danske marked. Det oplyser de på Instagram .

A&M Sushi flytter ind sammen med Linnea & Basilika Danmark – Asian Food, så gæsterne får adgang til to asiatiske koncepter under samme tag.

Det betyder, at du både kan gå om bord i frisklavet sushi, bowls og varme asiatiske retter på samme sted.

Den nye restaurant åbner i det voksende handelsområde ved Graham Bells Vej i Skejby, kun et stenkast fra Ikea.

Området er allerede i gang med at udvikle sig med nye butikker og spisesteder, og nu kommer der altså endnu et madspot til bydelen.

Aarhus bliver dog langt fra den eneste danske by på kædens radar, og ifølge A&M Sushi bliver åbningen i Skejby den første af flere, og der er allerede planer om nye restauranter hen over vinteren og foråret.

A&M Sushi & Bowls er en del af Linnea & Basilika Group og har siden 2018 serveret friskrullet sushi og bowls i Sverige.

Konceptet er bygget op omkring mad, der bliver lavet à la minute, med fokus på kvalitet, smag og friske råvarer.

Den præcise åbningsdato er endnu ikke meldt ud, men det ligger fast, at dørene åbner i august. Indtil da kan du følge med på kædens kanaler , hvor der løbende deles nyt om åbningen.

city-cultureaarhusmad-og-drikkedanmark-restaurantkaedeam-sushi

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy