Mor i opråb: 'Der bliver delt billeder af glade børn på første skoledag. Vores søn glædede sig ikke' | Indland | DR

Rundt omkring er børnene tilbage til en hverdag i folkeskolen.

Mange forældre har delt glædestrålende glansbilleder på sociale medier af deres børns første skoledag.

Men for nogle ser den dag helt anderledes ud.

Blandt andre for 7-årige Magnus, der bor i Kongerslev udenfor Aalborg med sin mor, far og lillesøster.

I et opslag på Facebook har hans mor delt et billede med teksten ’sådan kan første skoledag også se ud’.

Her sidder hendes søn med store hørebøffer, der skal lukke larmen ude, og han har vendt sig ind mod klasseværelsets gule murstensvæg.

• Lige nu fyldes Facebook af billeder af glade, spændte børn, der er klar til et nyt skoleår. Vores søn startede i 1.A den 13. august. Han var ikke glad, skriver Maria Stavad Madsen.

Hendes søn var udmattet på trods af en lang sommerferie. Siden han begyndte i 0. klasse for et år siden, har han fået det værre og værre, fortæller moren.

• Han får voldsomme belastningsreaktioner, når han kommer hjem fra skole og siger, at han vil dø og hader sig selv.

Maria Stavad Madsens opslag på Facebook har fået flere tusinde reaktioner.

Mange skriver, at de står i lignende situationer med børn, der har det skidt, og at det er svært at få den rette hjælp.

Allerede da Magnus gik i børnehave så familien, at han havde det svært.

• Vi mistænker, at han har autisme, siger Maria Stavad Madsen, der selv har diagnosen.

• Og nu bliver der stillet krav til ham i skolen, han ikke kan overskue. Derfor bliver han mere og mere presset og reagerer, når han kommer hjem.

Det seneste år har familien set alvorlige tegn på mistrivsel hos Magnus.

• Han siger, han vil sluge plastik for at dø, vi har fundet ham med en hammer for panden, og han har forsøgt at stikke sig med en gaffel, siger Maria Stavad Madsen.

• Han har lagt en sovepose over ansigtet på sin lillesøster og sagt, at nu skulle hun dø, mens hun lå og sov.

Derudover har drengen sagt, at han vil skade sin lillesøster med en kniv, og derfor har familien nu gemt knive og sakse væk.

Familien har underrettet sig selv til kommunen flere gange i håb om akut hjælp.

Allerede før Magnus begyndte i 0. klasse, kontaktede familien den pædagogisk psykologiske rådgivning.

Det er den enhed i kommunen, som vurderer, om et barn har behov for støtte i skolen, og kan henvise til udredning i psykiatrien.

Det seneste år er der afholdt adskillige møder og lavet psykologiske vurderinger af Magnus, men det har endnu ikke ført til en udredning af ham.

• Det er fuldstændig hovedrystende, at man i Danmark i 2026 ikke får hurtigere hjælp til sit barn, siger Maria Stavad Madsen.

Efter flere undersøgelser har familien nu fået lov til at udfylde et omfattende skema om deres søns trivsel hos lægen.

Nu afventer de svar på, om Magnus kan få en henvisning og komme på venteliste til at blive udredt.

DR har fået en skriftlig kommentar fra konstitueret PPR-chef i Aalborg Kommune, Merete Villsen.

Hun kan ikke kommentere enkeltsager, men skriver følgende om kommunens arbejde med børn, der har det skidt.

• Hver gang et barn har brug for hjælp, starter vi med dialog imellem hjemmet og institutionen eller skolen og inddrager så relevante fagpersoner efter behov, lyder det.

• Hvis det vurderes, at der skal udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering, så er udgangspunktet, at den skal være færdig, indenfor to måneder, og den frist overholder vi i Aalborg Kommune.