Badevandet bliver stadig varmere: Det ændrer mere, end du tror | Indland | DR

Hvis du synes, at badevandet er koldt lige nu, så skulle du bare prøve at skrue tiden cirka 40 år tilbage og tage en dukkert.

Dengang var badevandet nemlig 1,5-2 grader koldere, viser målinger fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

• Der kan selvfølgelig være varme år og kolde år, men når man ser det over en længere periode, så er det entydigt, at vandet i de danske farvande bliver en anelse varmere år for år, siger Jacob L. Høyer.

Han er seniorforsker og leder af enheden for satellitdata og Arktis ved DMI's Nationale Center for Klimaforskning. Når han ser på årsagerne til temperaturstigningerne, er der én altoverskyggende forklaring.

• Forskere er enige om, at opvarmningen af de danske farvande skyldes drivhusgasser i atmosfæren. Det vil altså sige, at det er menneskabte klimaforandringer. Vi kan ikke forklare det på andre måder, siger han.

Og selv om en temperaturstigning på 1,5-2 grader nok ikke får de fleste til at synes, at badevandet ligefrem er varmt, så har det faktisk store konsekvenser.

Torsken er presset, iltsvindet rammer hårdere, pæleormen har fået bedre vilkår og bakterier boltrer sig i det varme vand.

Her er fire konsekvenser af badevandets højere temperaturer, som du måske ikke lige går og tænker på.

Havet fungerer som et kæmpe varmelager, der afgiver varme til atmosfæren.

• Når havene er meget varme, afgiver de varme til luften. Derfor kan varme havområder bidrage til højere nattemperaturer langs kysterne, og det kan føre til flere tropenætter, siger Jacob L. Høyer.

Det varme vand i havene medfører også større fordampning, og mere vanddamp i atmosfæren kan føre til voldsomt vejr.

• I Østen og Caribien kan det føre til cykloner. Herhjemme er det heldigvis ikke så voldsomt, men det kan sagtens føre til, at vi får flere skybrud fremover, fortæller klimaeksperten.

Men det er ikke kun oven vande, at de stigende havtemperaturer har stor betydning. Det gælder også under vandet, hvor der er er sket store omvæltninger de senere år.

• Torsken har det rigtig svært i det varme vand. Før i tiden søgte den ned mod bunden af havet, når det blev for varmt, men når vandet er varmere, så er der ikke så meget ilt på bunden som før, og så har torsken faktisk ikke noget sted at være, siger Karen Timmermann, der er professor i kystøkologi ved DTU Aqua.

Torsken har det rigtig svært i Østersøen og de danske farvande, og det har så nogle andre konsekvenser for livet i havet.

• Torsken er en rovfisk, og når der ikke er så mange torsk, så er der andre arter, som får bedre levevilkår. Det gælder for eksempel krabber, som vi ser brede sig, så varmere havvand skaber ubalance i hele økosystemet, siger Karen Timmermann.

Det varme vand er til gengæld guf for bakterier, som for alvor trives, når temperaturen i havet når op over tyve grader.

• Bakterierne vokser med en hastighed, der er proportional med vandets temperatur, og når solen bager og badevandet bliver rigtig varmt, så går det virkelig stærkt, fortæller Steen Ethelberg, der er professor og sektionsleder ved Statens Serum Institut og ekspert i epidemier og vandbårne infektioner.

Det gælder blandt andet bakterien Vibrio, som er beslægtet med kolera-bakterien samt en bakterie, der hedder Shewanella. De to bakterier er farlige, hvis man har sår, rifter eller et svækket immunforsvar.

• Bakterierne kan trænge ind i åbninger i huden og starte en infektion i et eksisterende sår. De kan give sårinfektioner, ørebetændelse og i sjældne tilfælde alvorlige infektioner med blodforgiftning, siger professoren.

Han forudser, at varmere vand vil give bakterierne bedre betingelser fremover.

Når havtemperaturen stiger, falder iltindholdet i vandet. Samtidig forstærker varmere vand effekten af næringsstoffer fra landbruget, og det øger risikoen for iltsvind.

Det skaber gunstige betingelser for alger og andre uønskede vækster – særligt i fjorde og andre områder med begrænset vandudskiftning.

• Varmere vand går især ud over ålegræs, som er en utroligt vigtig plante i havmiljøet. Den bliver især presset af alger, iltsvind og næringsstoffer fra landbruget, siger Karen Timmermann.

Hun forklarer, at ålegræs er en hel central organisme i havmiljøet, fordi den skaber levesteder for et væld af fisk og smådyr.

• Ålegræs giver ly, levesteder, gemmesteder, føde og gode vilkår for blandt andet fiskeyngel. Hvis planten forsvinder, så forsvinder et af de vigtigste levesteder i kystzonen, og det har negativ betydning for hele økosystemet langs kysterne, siger Karen Timmermann.