Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

August 27, 2026News

Kong Harald er død - TV 2

2 min readNo likesNo comments

Kong Harald er død - TV 2

Kong Harald døde på Rikshospitalet i Oslo. Foto: TV2 Grafik/Scanpix

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse fredag morgen.

Foran kongeslottet strømmer borgere til for at mindes den netop afdøde konge. Flere står i stilhed med hænderne samlet og kigger på de mange blomster og kort, der er lagt til ære for Harald.

  • Det er rørende at se så mange, som er så tydeligt påvirket af det her, siger TV 2s Norden-korrespondent, Jesper Zølck, der er til stede på Slotspladsen.

Folk strømmede til kongeslottet for at vise deltagelse, da nyheden om kongens død blev offentliggjort. Foto: Dylan Martinez / Ritzau Scanpix

Flere af de fremmødte fælder en tåre, mens de kigger på de mange kort og blomster, der er blevet lagt til ære for den afdøde monark.

  • Han var utroligt respekteret og elsket af sit folk, siger Jesper Zølck.

Umiddelbart efter nyheden om kong Haralds død gik flaget på halv på slottet i den norske hovedstad.

Kong Harald var konge i 35 år fra 1991 til i dag.

Kong Harald fotograferet i maj, da han var på en tre dages rundrejse i den vestlige del af landet. Foto: Cornelius Poppe / Ritzau Scanpix

Kongehuset meddelte 17. august, at kongen var blevet indlagt efter flere ugers behandling for blodsygdommen hæmolytisk anæmi.

Hans tilstand blev de seneste dage forværret, og kongen sov stille ind fredag morgen.

Kongens død betyder, at Norge har fået en ny konge, kong Haakon.

Kong Harald var i ugerne op til sin død blevet behandlet med kortison for blodsygdommen hæmolytisk anæmi, hvilket havde medført behandlingskrævende væskeophobning i kroppen, skrev kongehuset i forbindelse med meldingen om hans indlæggelse.

  1. august oplyste kongehuset dog, at han havde fået en bakteriel infektion i blodet, men havde reageret positivt på behandlingen.

Haakon, der nu er konge, har været på hospitalet natten til fredag, hvor kong Harald er sovet ind. Foto: Cornelius Poppe / Ritzau Scanpix

Kongens almentilstand blev dog torsdag betegnet som “meget alvorlig”, og samtidig kom meldingen, om at kronprins Haakon og dronning Sonja havde aflyst alle deres planer.

Efterfølgende viste billeder fra Rikshospitalet i Oslo, hvor han har været indlagt, at familien ankom til hospitalet.

Det var anden gang i år, at kong Harald blev indlagt på hospitalet.

Første gang var kort efter hans 89-årsfødselsdag i februar, hvor han modtog behandling på Tenerife under et privat ophold med dronning Sonja for en infektion i benet og for dehydrering.

I februar 2024 blev han indlagt under en ferie i Malaysia, hvor han fik indopereret en pacemaker og efterfølgende blev hentet hjem med et medicinsk evakueringsfly.

Når den siddende regent dør, bliver den første i arverækken automatisk indsat.

Derfor har Norge nu fået et nyt regentpar i form af kong Haakon og dronning Mette-Marit.

Kong Haakons førstefødte datter, Ingrid Alexandra, som nu er kronprinsesse, er dermed den første i tronfølgen.

kong-haraldsundhed

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy