Flere danskere opretter ægtepagt: For Dorthe og Jens handler det om tryghed | Penge | DR

Antallet af danskere, der opretter ægtepagter, er steget støt de seneste år. Og i årets første seks måneder er der tinglyst 14 procent flere ægtepagter end i samme periode sidste år.

I Korsør har et ægtepar også valgt at få papir på, hvordan økonomien skal fordeles, hvis ægteskabet en dag slutter.

Der opstod hurtigt sød musik, da Dorthe og Jens Frølich Kongensgaard mødte hinanden. Og egentligt havde de ikke umiddelbart planer om at blive gift.

• Men så var jeg på forretningsrejse, og så tænkte jeg bare "nej, selvfølgelig skal vi da giftes", og det ville hun heldigvis gerne, fortæller Jens Frølich Kongensgaard, der har tre børn med et stort smil.

Så for 13 år siden sagde de ja til hinanden.

Men da de begge har været gift før, var de også hurtigt enige om, at vielsesattesten skulle følges af en ægtepagt.

For dem handlede det ikke om mistillid, men om tryghed.

• Sammen med testamentet er det vores juridiske og økonomiske sikkerhed for hinanden, siger Dorthe Frølich Kongensgaard, der arbejder som skolelærer og har en voksen søn.

En ægtepagt er et juridisk dokument, der beskriver, hvordan et ægtepars formue skal fordeles ved en eventuel skilsmisse eller et dødsfald. Det er blandt andet i en ægtepagt, det kan fremgå, hvis en af parterne ejer noget, som ikke skal indgå i den fælles formue - altså noget som skal betragtes som særeje.

Statistik fra Tinglysningsretten viser, at det de seneste år er blevet mere udbredt at tegne en ægtepagt.

Korsør-parret har fra begyndelsen haft en åben snak om ægtepagten og om de værdier, de hver især bragte med ind i forholdet. Men de forstår godt, at det for andre kan være en svær samtale at tage.

• Jeg tror, det er sværere første gang. Anden gang er det lidt nemmere. Man ved, hvad man skal og ikke skal, og hvad man ikke vil finde sig i, siger Jens Frølich Kongensgaard med et smil og tilføjer:

• Man er jo stadig nyforelsket, men der er også nogle ting med i bagagen. Og man kender nogle konsekvenser, man er nødt til at tage stilling til.

Men er det ikke lidt uromantisk?

• Nej, lyder det samstemmende fra parret.

Ifølge jurist Kathrine Skyum Bolmgren fra konsulentvirksomheden Replik kan der være mange årsager til, at et par ønsker at oprette en ægtepagt.

Hendes oplevelse er dog, at særligt personer, der tidligere har været igennem en skilsmisse, ofte er mere opmærksomme på behovet for at sikre sig.

• Så det er jo det her med at få beskyttet det, man går ind med, fordi man også ved, det kan gå galt en dag, forklarer juristen.

Det er netop tilfældet for Dorthe og Jens Frølich Kongensgaard.

For dem er håbet, at ægtepagten skaber ro og tryghed.

• Vi kender jo ikke morgendagen, men vi håber da, at det giver noget ro, siger Jens Frølich Kongensgaard, selvstændig erhvervsdrivende.

Hverken han eller hustruen Dorthe mener, at det er uromantisk at tale om en ægtepagt. Tværtimod.

• Jeg synes, det har vist, at man tør åbne sig over for hinanden, og at man tør tage den snak, siger Dorthe Frølich Kongensgaard.

Ifølge Dorthe Frølich Kongensgaard har den åbenhed, hun og Jens Frølich Kongensgaard har haft om deres ægtepagt, også gjort det lettere for næste generation at tale om emnet.

Hendes søn og svigerdatter har nemlig for nylig fået tinglyst en ægtepagt, efter at svigerdatteren havde arvet en sum penge.

• Hvis de skulle gå hen og blive skilt, så skal han da ikke have halvdelen af den arv. Så det har været naturligt for dem at lave den. Måske fordi vi også har snakket åbent om det. For dem har det været en åben og ærlig snak at have, siger Dorthe Frølich Kongensgaard.